Energiø Bornholm er tænkt som et grønt kraftcenter i Østersøen med omkring 200 havvindmøller, transformerstationer og over 200 kilometer højspændingskabler til Sjælland og Tyskland.
Projektet er blevet fremhævet som et banebrydende samarbejde mellem Danmark og Tyskland, men nye beregninger har medført kritik: Strømmen risikerer at blive næsten tre gange så dyr for skatteyderne som strøm fra en sammenlignelig havmøllepark.
Ifølge en analyse foretaget af energikonsulent Anders Plejdrup Houmøller kan staten ende med at betale omkring 29 øre pr kilowatt-time (kWh) i statsstøtte over 20 år.
Hvis hele støtteloftet udnyttes, kan støtten stige til 53 øre pr kWh.
Det skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige elpris sidste år var omkring 61 øre pr kWh – uden afgifter og nettariffer.
Det fremgår af en artikel i Politiken.
Medregnes udgifterne til kabler og transformerstationer, kan den samlede regning nå op på 78 øre pr kWh.
I så fald vil skatteyderne i praksis betale mere i støtte, end strømmen i gennemsnit har kostet på elmarkedet.
Regningen vokser
Da projektet blev præsenteret i 2020, var ambitionen, at energiøen skulle stå færdig omkring 2030 og være økonomisk bæredygtig.
Siden er både tidsplan og pris skredet.
Nye estimater peger på, at den danske stats samlede udgifter kan nå 42 milliarder kroner – og at det samlede støtteloft kan løbe op i 61 milliarder kroner, selv om Tyskland har lovet at betale 70 procent af selve statsstøtten til vindmøllerne.
Samtidig er prisen på kabler og transformerstationer steget med omkring 10 milliarder kroner, og færdiggørelsen er udskudt til midten af 2030’erne.
Peter Mogensen fra tænketanken Ceri kalder projektet et eksempel på politisk overmod.
Han argumenterer for, at man kunne få langt mere grøn omstilling og forsyningssikkerhed for de samme midler ved at investere i billigere projekter tættere på forbrugerne.
Dyrere end alternativerne?
Sammenligner man Energiø Bornholm med en traditionel havmøllepark i Kattegat, fremstår forskellene tydeligt.
Her forventes statsstøtten at ligge omkring 11 øre pr. kWh i 20 år – eventuelt det dobbelte, hvis støtteloftet nås.
Selv i det hypotetiske scenarie vil støtten altså være væsentligt lavere end ved Bornholm-projektet.
Ifølge flere analytikere skyldes forskellen især de lange kabler og den komplekse infrastruktur i Østersøen.
Energiø Bornholm er både en havmøllepark og et knudepunkt, der skal forbinde elnettet i Danmark og Tyskland.
Læs også: Tyskland træder til – redder Energiø Bornholm
Netop det element fremhæves af tilhængerne som en styrke – men det er også en væsentlig del af forklaringen på den høje pris.
Hans Henrik Lindboe fra konsulentfirmaet Ea Energianalyse vurderer, at man bør beregne støtten over mindst 30 år, da møllerne forventes at have en længere levetid end selve støtteperioden.
Det reducerer støttebeløbet pr. kWh, men ændrer ikke ved, at projektet ifølge de nuværende estimater kræver mellem dobbelt og tre gange så mange skattekroner som en tilsvarende park.
Sikkerhedspolitik og geopolitik
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget ser imidlertid Energiø Bornholm som mere end et elprojekt.
Efter Ruslands-Ukraine-krigen og Europas brud med russisk gas er energiforsyning blevet et stadig vigtigere sikkerhedspolitisk spørgsmål.
Klimaminister Lars Aagaard har fremhævet, at projektet styrker samarbejdet med Tyskland og bidrager til at gøre Europa mindre afhængig af fossil gas.
For flere partier vejer de geopolitiske gevinster tungere end den rene samfundsøkonomi.
Tilhængerne fremhæver desuden, at projektet skaber teknologisk udvikling og industriarbejdspladser i både Danmark og Tyskland, og at Bornholm selv får direkte gavn af investeringerne gennem en opgradering af øens elnet.
Fortrænger man billigere grøn strøm?
Kritikerne advarer om, at den massive statsstøtte kan fortrænge billigere grøn energi.
Solceller og vindmøller på land opstilles i dag i stigende grad uden støtte.
Hvis staten garanterer høje støttepriser til havvind ved Bornholm, kan det gøre det vanskeligere for andre projekter at konkurrere på markedsvilkår, lyder kritikken.
Derudover peger flere på, at lange havkabler også er sårbare over for sabotage og tekniske fejl.
Set fra deres perspektiv ville en udbygning af elproduktionen på land give et mere robust og billigere system.
Et symbolsk projekt?
Energiø Bornholm er blevet et symbol på både Danmarks grønne ambitioner og de dilemmaer, der følger med.
På den ene side repræsenterer projektet en vision om et integreret europæisk elnet drevet af vedvarende energi.
På den anden side rejser det grundlæggende spørgsmål om, hvor meget skatteyderne skal betale for den grønne omstilling.
Udbuddet af havvind har de seneste år været præget af stigende omkostninger, og håbet er, at priserne igen vil falde.
Men hvis støtten nærmer sig loftet, kan Energiø Bornholm blive stående som et dyrt eksempel på, at politiske ambitioner løb fra de økonomiske realiteter.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om projektet kan levere tilstrækkelig grøn strøm, men om det gør det til en pris, som samfundet samlet set er villig til at betale.
