I september 2020 mistede 67 smågrise livet eller måtte aflives efter at være blevet transporteret fra en svineproducent i Skanderborg til et samlested i Egtved, hvorfra de skulle have været videretransporteret til udlandet.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.
Transporten på cirka 70 kilometer burde egentlig have været ren rutine, men den udviklede sig dramatisk.
Embedsdyrlæger og eksperter fra Det Veterinære Sundhedsråd vurderede efterfølgende, at grisene havde lidt alvorligt under overophedning og iltmangel.
I lastbilen blev der målt temperaturer på op mod 38,4 grader – langt over, hvad smågrise kan tåle.
På trods af de klare veterinære vurderinger blev både chaufføren og transportfirmaet, ved afgørelsen i mandags, frifundet retten.
Domstolen fandt ikke, at der var ført tilstrækkeligt bevis for, at chaufføren eller virksomheden havde handlet uagtsomt i forbindelse med transport.
Afgørelsen har vakt kraftig kritik fra dyrevelfærdsorganisationer, der mener, at sagen afslører et alvorligt hul i lovgivningen, hvor dyr kan lide og dø uden, at nogen reelt kan stilles til ansvar.
Endnu en sag
Sagen med de 67 døde grise er langt fra enestående.
Tværtimod indgår den i et mønster af problemer, der de seneste år er blevet afdækket i forbindelse med transport af danske grise til udlandet.
Gentagne sager har vist, at dyrevelfærdsregler, tilsyneladende systematisk, bliver udfordret – og i nogle tilfælde omgås – når grisene forlader Danmark.
I nyere afsløringer har Dyrenes Beskyttelse dokumenteret, hvordan udenlandske samlesteder anvendes til at få transporterne til at fremstå lovlige på papiret, mens virkeligheden kan se meget anderledes ud.
Grise, der ifølge transportdokumenterne skulle have haft længere hvileophold, bliver i praksis blot omlæsset og kørt videre uden reelt hvil, uden effektiv kontrol og uden myndighedernes viden om den videre rute.
Videooptagelser afslører systematisk fusk
Særligt en nylig videoafsløring har sat fokus på problemerne.
Her dokumenteres det, hvordan danske smågrise ankommer til et samlested i Norditalien, der officielt fungerer som destination.
I stedet for at blive aflæsset til hvile, mad og vand, som reglerne foreskriver, bliver grisene hurtigt læsset over på en ny lastbil og sendt videre.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse bruges denne metode systematisk til at omgå reglerne om maksimal transporttid og hvileperioder.
Når grisene først er registreret som ankommet til destinationen, ophører den officielle kontrol, selvom transporten i realiteten fortsætter.
Det betyder, at danske myndigheder ikke længere har indsigt i, hvor længe dyrene transporteres, eller under hvilke forhold.
Læs også: Ny video afslører dårlige forhold og fusk med transport af smågrise – igen.
Kontrolsvigt på tværs af grænser
Også andre sager har dokumenteret alvorlige problemer.
I én sag blev en transport med omkring 500 danske grise fulgt hele vejen til Italien.
Her viste det sig, at grisene var undervejs i mere end 24 timer og blev transporteret i temperaturer, der oversteg de tilladte grænser.
Slutdestinationen, som var angivet i papirerne, viste sig blot at være et midlertidigt stop, før grisene blev sendt videre.
Disse sager peger på et gennemgående kontrolsvigt, hvor ansvar og myndighedsopfølgning forsvinder, så snart dyrene forlader Danmark.
Resultatet er et system, hvor lovbrud kan finde sted uden konsekvenser, og hvor dyrenes velfærd reelt overlades til eksportører og transportører.
Retspolitiske udfordringer
Tilbage står spørgsmålet om ansvar.
Sagen med de 67 døde grise illustrerer, hvor vanskeligt det er at retsforfølge de ansvarlige – selv når årsagerne og konsekvenserne er veldokumenterede.
Domstolene kræver klare beviser for uagtsom eller forsætlig adfærd – og her er det ofte svært at løfte bevisbyrden rent juridisk.
Chauffører har i årevis peget på, at de står i et dilemma, hvor de mere eller mindre uforsætligt kan komme til at bære det juridiske ansvar for en proces, som de ikke nødvendigvis har fuld kontrol over.
Forhold som ventilation, lastbilens indretning, ruteplanlægning eller eksportørens instrukser på den ene side – og dyrevelfærd på det anden side – kan være svære at forene.
Samtidig er reglerne ofte formuleret med betydelig fortolkningsfrihed, hvilket gør det vanskeligt entydigt at fastslå, hvornår en handling er strafbar.
Resultatet er en situation, hvor dyr kan lide og dø under transport, uden at nogen dømmes – og hvor både dyrevelfærdsorganisationer og chauffører efterlyser klarere regler, bedre kontrol og et mere entydigt ansvar.
Sagerne rejser derfor et grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt den nuværende lovgivning reelt er egnet til at beskytte dyrene i en globaliseret eksportsektor, hvor transporterne strækker sig over tusindvis af kilometer og flere landegrænser.
