Danmark står over for en stor, grøn udvidelse af skovarealer, efter at Klimaskovfonden netop har givet tilsagn om støtte til 43 nye skovrejsningsprojekter fordelt over hele landet.
Samlet set kan de nye skove udgøre op til 567 hektar ny skov.
Det fremgår af en pressemeddelelse til Ritzau.
Med støtten vil jordejere nu kunne omdanne deres arealer til blandede, robuste skove med både løvtræer, nåletræer og blomstrende skovbryn, der skal tiltrække fugle, insekter og styrke naturens egne processer.
En stor udvidelse af dansk skovareal
De 43 skove, der får støtte, varierer i størrelse, men har i gennemsnit lidt over 13 hektar pr. projekt.
Blandt dem skiller et projekt sig særligt ud: Holmehave på Fyn.
Med næsten 140 hektar bliver det den største skov Klimaskovfonden nogensinde har støttet.
De 140 hektar skov bliver en del af et større projekt for Holmehave – på i alt 500 hektar – som er designet til også at støtte drikkevandet i området.
“Når vi rejser skov i områder med drikkevandsinteresser, er vi samtidig med til at sikre, at der hverken sprøjtes eller gødes i området. Dermed sikrer vi, at det grundvand, der dannes her, er helt rent“, oplyser direktør i Klimaskovfonden Poul Erik Lauridsen.
Tilskuddene går primært til private jordejere, men også kirker og én kommune har fået støtte til at plante skov.
Hvad er Klimaskovfonden?
Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed, oprettet af Folketinget, der arbejder for at understøtte Danmarks klimaambitioner gennem naturbaserede løsninger – især skovrejsning og restaurering af kulstofrige lavbundsjorder.
Fonden finansierer projekter, der bidrager positivt til Danmarks klimamål ved bl.a. at opfange og lagre CO₂ gennem skovens naturlige processer, ligesom fonden stiller en række krav til biodiversitet og artsforskellighed i de skovprojekter, som de yder støtte til.
Arbejdet foregår inden for en standard, som fonden selv har udviklet – den såkaldte “Bidrag til den danske klimaindsats ved naturbaserede klimaprojekter“-standard.
Denne standard er unik i Danmark og fungerer også som en form for frivillig CO₂-standard for private aktører, der ønsker at bidrage til klimaindsatsen.
Fokus på biodiversitet og robuste skove
Klimaskovfonden lægger vægt på, at de skove, der bliver plantet, ikke bare skal optage CO₂, men også styrke naturens modstandsdygtighed og biodiversitet.
Fondens egne skovkriterier sikrer, at man understøtter projekterne på en sådan måde, at skovene bliver klimarobuste og biodiversitetsvenlige.
Der stilles således krav om, at mindst 10% af skovprojektet udlægges til biodiversitetsvenlige områder – eksempelvis tilvoksede eller uberørte arealer, hvor naturen kan få lov til at udvikle sig frit.
I plantningen skal der indgå forskellige træarter, primært hjemmehørende arter, men der er også plads til ikke-hjemmehørende arter, der vurderes at være mere robuste over for tørke og klimaforandringer på længere sigt.
Dette skyldes ikke mindst vores forståelse for, at monokulturer og ensartede skove ofte er langt mindre modstandsdygtige over for sygdomme, skadedyr og ekstreme vejrforhold.
Jo mere forskelligartet et skovlandskab er – både hvad angår træarter, strukturer og åbne naturområder – desto bedre kan det modstå fremtidens klimaudfordringer og samtidig huse en bred mangfoldighed af af plante-, svampe- og dyrearter.
Ved at plante blandingsskove, skabe skovbryn, blomstrende enge og lunde kan man således understøtte både økologisk stabilitet og øget biodiversitet.
Den videnskabelige grundlag
Med de 43 nye skovprojekter kan danskerne – især fynboerne – se frem til en forhåbentlig grønnere fremtid.
Projekterne viser, hvordan aktiv støtte og klare krav til skovplantning kan omsætte klimaambitioner til konkrete grønne områder, der ikke bare binder kulstof, men også understøtter livets mangfoldighed.
Samtidig bliver det også mere og mere tydeligt, at de naturlige økosystemer, som vores gamle skove understøtter, er svære at efterligne end som så.
Klimaskovfonden bruger avancerede regnemodeller for at sikre, at de skovrejsningsprojekter, som de yder støtte til, bliver så velegnede som muligt til både at optage CO₂ og understøtte kompleks biodiversitet.
Hvor man måske engang troede, at skov var skov, har videnskaben i dag en meget bedre forståelse for, hvor vigtigt det er at designe skoven med henblik på naturlig robusthed.
Eksempelvis ved vi nu, at hurtigvoksende træer kan fortrænge de mere langsomt voksende arter – med potentielt negative og uafvendelige følger for skovenens økosystemer.
Den typiske effektivitetstænkning, som man kender fra menneskelige og mekaniske processer, er svær at overføre på naturen.
Skovenes fremtid i Danmark
Skovene er en del af Danmarks historie, men som vi har skrevet om før, så var der faktisk en periode i 1800-tallet, hvor de danske skove var helt nede på 3-4% af Danmarks samlede areal.
I skrivende stund er tallet ca. 15%.
Så skovhugst og -genetablering er på ingen måde nye fænomener.
Derfor er det positivt – og nødvendigt – at Danmark aktivt støtter den stadige opretholdelse af områder med klimavenlig og biodiversitetsrig skov.
Det tager forholdsvis kort tid at fælde en skov, men det tager mange år for en kompleks og alsidig skov at vokse til igen.
