Krigen i Ukraine udspiller sig ikke kun i skyttegrave og ødelagte byer.
Den foregår også i laboratorier, botaniske haver og på åbne stepper, hvor sjældne planter vokser. I flere tilfælde er der tale om unikke planter, der kun findes i disse områder.
Ifølge en reportage i The Guardian arbejder ukrainske botanikere i disse år på højtryk for at redde truede plantearter, mens russiske tropper rykker frem, og store naturområder bliver utilgængelige.
Indsatsen foregår langt fra offentlighedens blik, men konsekvenserne rækker langt ud over Ukraines grænser.
Når planter forsvinder, forsvinder ikke kun arter, men også viden, genetisk mangfoldighed og muligheder for fremtidig forskning.
Et laboratorium under jorden
I den historiske Sofiyivka-park i byen Uman, omkring 200 kilometer syd for Kyiv, har forskere etableret et midlertidigt laboratorium i parkens kældre.
Her arbejder planteforskere med mikrokloning og frøbevaring, mens strømmen jævnligt forsvinder, og luftalarmerne afbryder arbejdsdagen.
Blandt planterne i laboratoriet er Moehringia hypanica – en lille, hvid blomst, der kun vokser naturligt ét sted i verden, i Mykolaiv-regionens steppeområder.
Arten er opført i Ukraines Røde Bog over truede planter og var allerede før krigen i tilbagegang.
Før invasionen lykkedes det forskerne at indsamle 23 frø. Kun to spirede.
Gennem mikroformering er det siden lykkedes at opformere omkring 80 planter – et sjældent fremskridt i en tid, hvor meget andet går tabt.
Et overset biodiversitets-hotspot
Ukraine rummer en biologisk mangfoldighed, som ofte overses i europæisk sammenhæng.
Landet dækker mindre end seks procent af Europas samlede landareal, men huser en uforholdsmæssig stor del af kontinentets plante- og dyrearter.
Især steppeområderne og kystzonerne mod Sortehavet og Krim har i årtier været centrale for botanisk forskning.
Netop disse områder er blandt dem, der i dag er hårdest ramt af krigen.
Mange ligger under russisk besættelse eller tæt på frontlinjen, hvor adgang for forskere er umulig.
Forskning afbrudt af besættelse
Allerede med Ruslands annektering af Krim i 2014 mistede Ukraine kontrollen over centrale forskningsinstitutioner, herunder Nikitsky Botanical Garden.
Den fulde invasion i 2022 har siden afskåret forskere fra endnu flere nøgleområder, blandt andet i Kherson-regionen og omkring Nova Kakhovka.
Kontakten til kolleger i de besatte områder er ofte helt brudt.
For forskningsmiljøet betyder det, at både data, planter og menneskelig ekspertise risikerer at gå tabt.
I enkelte tilfælde har forskere forsøgt at redde planter ved midlertidigt at flytte dem til private haver, fordi institutionerne ikke længere kunne fungere.
Naturreservater bag frontlinjen
Krigen rammer også Ukraines beskyttede naturområder.
Store arealer er i dag påvirket af militære aktiviteter, minedrift, skyttegrave og tung trafik.
Blandt dem er Askania-Nova – et internationalt anerkendt steppereservat og et af Europas ældste af sin slags – som i dag ligger uden for ukrainsk kontrol.
For forskerne betyder det ikke kun tab af adgang, men risiko for, at årtiers arbejde med kortlægning og bevaring går tabt, hvis områderne ændres eller ødelægges.
Arbejde under ustabile forhold
Tilbage i Sofiyivka fortsætter arbejdet under vanskelige betingelser.
Strømafbrydelser kan vare op til 15 timer ad gangen, og flere forskere er blevet indkaldt til militærtjeneste.
Alligevel forsøger teamet at holde laboratorierne kørende.
Arbejdet er langsomt og præcist.
Frø dyrkes først under sterile forhold i agar, derefter i små beholdere med tørv, før planterne gradvist vænnes til livet uden for laboratoriet.
Overgangen er kritisk, og mange planter overlever den ikke.
At kunne etablere Moehringia hypanica uden for dens oprindelige voksested ses derfor som en vigtig milepæl – men også som en midlertidig løsning.
Når viden går tabt
For forskerne handler indsatsen ikke kun om enkelte arter.
Når adgangen til naturen forsvinder, forsvinder også den viden, der knytter sig til den.
Hvis forskerne ikke kan vende tilbage, og hvis planter og genetisk materiale går tabt, er det ikke noget, der kan genskabes senere.
Krigen i Ukraine truer dermed ikke kun menneskeliv, infrastruktur og kulturarv, men også en natur, som i årtier har været blandt Europas mest mangfoldige – og mindst kendte.
