Søndag den 18. januar stiger priserne på bus, tog, metro og letbane igen.
For mange rejsende er der tale om små beløb ad gangen – en krone her, to kroner der – men samlet set føjer ændringerne sig til et mønster, hvor kollektiv transport over tid er blevet dyrere at bruge.
Ifølge DOT (Din Offentlige Transport) justeres billetpriserne fra januar som led i den årlige takstregulering i DOT-området.
Takstreguleringen gælder bus, tog, metro og letbane på tværs af hele hovedstadsområdet.
Eksempler på prisstigninger fra januar
| Billettype | Ændring fra 18. januar |
|---|---|
| Enkeltbillet, 4 zoner | +2 kr. (til 40 kr.) |
| Rejsekort, 4 zoner | +2 kr. (til 38 kr.) |
| Pendlerkort, 3 zoner (30 dage) | +20 kr. |
| Pendlerkort, 4 zoner (30 dage) | +25 kr. |
| Pendler20, 3 zoner | +30 kr. |
| Plustur (flextrafik) | +1 kr. (til 28 kr.) |
Der er enkelte undtagelser.
Eventbilletter og Citypass fastholdes på 2025-niveau, men hovedbilledet er klart: De fleste daglige rejser bliver en smule dyrere.
Små justeringer – år efter år
Isoleret set er årets prisstigninger moderate.
De ligger inden for det statslige prisloft, som fastsættes af Trafikstyrelsen, og som for 2026 svarer til en gennemsnitlig regulering på omkring én procent.
Men det er netop gentagelsen, der er afgørende.
Når billetpriserne reguleres år efter år, bliver effekten mærkbar over tid.
Ifølge Danmarks Statistik er prisniveauet for passagertransport steget hurtigere end den generelle inflation siden midten af 2010’erne.
Hvor det samlede prisniveau i samfundet i dag ligger omkring 20 procent højere end i 2015, ligger prisudviklingen for kollektiv transport tættere på 26 procent.
Det betyder, at bus og tog ikke bare er blevet dyrere i absolutte tal, men også relativt dyrere sammenlignet med mange andre varer og tjenester.
Hvem har ansvaret for prisen?
Når priserne stiger, peger trafikselskaberne ofte på de samme forklaringer: højere energiomkostninger, stigende lønninger og dyrere drift.
Samtidig er der politisk lagt en klar ramme for, hvordan priserne må reguleres.
Ansvarsfordelingen er delt.
Staten fastsætter prisloftet og finansierer i høj grad den tunge infrastruktur – skinner, signaler og nye tog.
Selve billetpriserne fastsættes derimod af trafikselskaberne og de regionale og kommunale ejere inden for de rammer, staten har udstukket.
Det betyder i praksis, at når økonomien strammer til, lander en del af regningen hos passagererne.
Her er det værd at hæfte sig ved, at prisloftet ikke tager hensyn til, om man politisk ønsker at gøre kollektiv transport mere attraktiv.
Det er et økonomisk styringsværktøj – ikke et klima- eller adfærdsinstrument.
Passagererne er tilbage – også selv om priserne stiger
Efter et markant fald under coronapandemien er passagererne i den kollektive trafik i vid udstrækning vendt tilbage.
Ifølge Trafikstyrelsen er antallet af passagerer i busser, tog og letbaner steget markant de seneste år og flere steder nu ligger på niveau med eller over årene før pandemien.
Det fremgår af rapporten Ny rapport er klar: Flere passagerer i den kollektive trafik og stadig flere elbusser, som Trafikstyrelsen offentliggjorde i januar 2025.
Her peger styrelsen på, at den kollektive trafik samlet set oplever fremgang, efter at passagertallet styrtdykkede i 2020 og 2021 grundet corona.
Udviklingen betyder, at prisstigningerne i den kollektive trafik ikke længere kan forklares med et lavt passagergrundlag alene.
Tværtimod sker de nye takststigninger på et tidspunkt, hvor flere igen bruger bus og tog i hverdagen.
Det rejser et mere grundlæggende spørgsmål om finansieringen af den kollektive trafik – og om billetprisen i stigende grad er blevet det redskab, der tillægges hvert åru, også når efterspørgslen vender tilbage.
Den politiske balancegang
Offentlig transport spiller en central rolle i Danmarks klimaambitioner.
Skal biltrafikken ned, skal flere vælge bus og tog.
Alligevel har der i mange år været politisk tilbageholdenhed med at bruge billetprisen aktivt som styringsredskab.
I stedet har man valgt en model, hvor priserne følger økonomiske rammer, mens ambitionerne om grøn omstilling primært realiseres gennem investeringer i infrastruktur.
Det efterlader et hul mellem målsætninger og hverdagsøkonomi.
For den enkelte rejsende er forskellen tydelig.
En togrejse, der i dag koster omkring 400 kroner, svarer – målt med Danmarks Statistiks prisindeks – til en pris på cirka 320 kroner i 2015.
Et valg, der kan mærkes
Prisjusteringerne ændrer ikke den kollektive trafik fra den ene dag til den anden.
Men de føjer sig ind i et tydeligt mønster: Det er gradvist blevet dyrere at vælge bus og tog, også set i forhold til den generelle prisudvikling.
Det rejser et politisk spørgsmål, som endnu ikke har fået et klart svar.
Hvis den kollektive trafik skal være rygraden i en mere bæredygtig transportsektor, hvilken rolle skal prisen så spille?
Indtil videre peger udviklingen i én retning.
