13. jan.

2025 blev blækspruttens år

Blæksprutter i lavt vand, flere sæler langs kysten og havfugle med bedre ynglesæsoner. 2025 gav et sjældent indblik i et hav i bevægelse – med både muligheder og nye balancer.

Sara Holt

Redaktør

Blæksprutte

2025 vil blive husket som et bemærkelsesværdigt år for Englands sydkyst.

I forsommeren begyndte meldingerne at tikke ind fra Cornwall og Devon: Blæksprutter i lavt vand, synlige for dykkere, fiskere og kystvandrere.

Ikke enkelte dyr, men mange. Så mange, at britiske biologer og naturorganisationer hurtigt begyndte at kalde 2025 for “året for blæksprutten”.

Ifølge The Guardian blev der i løbet af året registreret rekordmange almindelige blæksprutter ud for den sydlige del af England, et niveau man ikke har set i årtier.

Observationerne bygger både på systematiske optællinger og indberetninger fra borgere og forskere, og de peger på et tydeligt og usædvanligt boom i bestanden.

Blæksprutter er normalt sky, solitære dyr, der holder sig skjult på dybere vand.

I 2025 optrådte de anderledes. De blev set tæt på kysten, i klart vand og i antal, som gjorde dem umulige at overse.

For forskerne var det ikke bare et kuriosum, men et konkret tegn på, at forholdene i havet midlertidigt havde ændret sig til deres fordel.

Når forholdene pludselig passer

Ifølge Marine Biological Association er forklaringen sandsynligvis en kombination af vejrmæssige forhold.

En mild vinter og et varmt forår har øget overlevelsen blandt blæksprutternes afkom og skabt gunstige betingelser i de kystnære områder.

Organisationen peger på, at lignende blækspruttebooms historisk kun er registreret få gange, senest for mere end 70 år siden.

Blæksprutter vokser hurtigt, formerer sig effektivt og reagerer hurtigt på ændringer i deres omgivelser.

Det gør dem til en art, der kan udnytte korte perioder med gode betingelser. I 2025 var timingen usædvanlig præcis.

Men fortællingen stopper ikke ved én art.

Også sæler og havfugle klarede sig godt

I deres marine gennemgang af 2025 peger The Wildlife Trusts på, at flere andre arter også har haft et bemærkelsesværdigt år.

Blandt andet blev der registreret rekordhøje antal gråsæler i visse kystområder, herunder ved South Walney i det nordvestlige England.

Det er opsigtsvækkende, fordi gråsælen historisk har været hårdt presset af jagt, bifangst og forurening og først gradvist har genopbygget bestanden efter fredning.

Samtidig klarede enkelte havfugle sig bedre end vanligt i 2025, især i områder hvor føden var tilgængelig gennem yngleperioden.

Også her bryder året med et længere mønster, hvor mange havfugle ellers har haft svært ved at få unger på vingerne, som dokumenteret af RSPB.

Fremgangen ændrer ikke det samlede billede, men den viser, at nogle arter midlertidigt kan få medvind, når forholdene falder rigtigt ud.

Et hav i bevægelse – også i positiv retning

Blæksprutteåret passer ind i et bredere mønster, hvor flere marinearter ændrer udbredelse og adfærd i takt med stigende havtemperaturer.

Ifølge CEFAS viser ny forskning, at klimaændringer ændrer havets habitatkort, så visse arter finder nye, nordligere levesteder, mens andre presses i deres traditionelle områder.

I den sammenhæng bliver blæksprutten et synligt symbol på, hvordan klimaændringer ikke kun udmønter sig i tab og tilbagegang, men også i forskydninger og midlertidige gevinster for enkelte arter.

Det gør ikke udviklingen uproblematisk, men viser at den har nuancer.

Strandet blæksprutte

Når fremgang ikke er det samme som balance

Selv om 2025 har budt på markante opture for både blæksprutter, gråsæler og enkelte havfugle, advarer biologer mod at læse udviklingen som et generelt tegn på, at havmiljøet har det bedre.

Ifølge The Wildlife Trusts og RSPB hænger de positive observationer tæt sammen med lokale og midlertidige forhold som temperatur og fødetilgængelighed.

Når nogle arter får bedre vilkår ét sted, kan det samtidig forskyde balancen andre steder i økosystemet.

Blæksprutternes fremgang illustrerer netop den dobbelte bevægelse.

Arten er effektiv og tilpasningsdygtig og kan hurtigt udnytte gunstige betingelser, men dens tilstedeværelse kan også påvirke andre bestande lokalt.

Derfor beskriver forskerne ikke 2025 som et vendepunkt, men som et øjebliksbillede af et hav i bevægelse.

Fremgangen kan godt ses som en positiv og fascinerende udvikling.

Ikke fordi den beviser, at havet er i balance, men fordi den viser, hvor hurtigt naturen reagerer, når vilkårene ændrer sig.

Et sjældent indblik i havets foranderlighed

For forskere har 2025 leveret et unikt symbol på, hvor hurtigt havets økosystemer kan ændre karakter. For offentligheden har året budt på et anderledes møde med livet under overfladen.

Blæksprutter, der normalt forbliver usete, blev pludselig en del af kystlandskabet.

Set i det lys bliver året for blæksprutten ikke kun en historie om én art, men om havets dynamik. Om perioder, hvor naturen overrasker, også positivt.

Klimaforandringer fremstår altså ikke altid, som et entydigt kollaps i naturen. Nogle gange viser de sig som forskydninger, muligheder og kortvarige opblomstringer.

Det ændrer ikke ved alvoren, men det giver et mere præcist billede af den dynamiske verden, der lever under overfladen.