USA har trukket sig yderligere tilbage fra det internationale klimasamarbejde.
Præsident Donald Trump har underskrevet et dekret, der medfører, at USA udtræder af i alt 66 internationale organisationer, konventioner og traktater.
Blandt de mest opsigtsvækkende er FN’s klimakonvention UNFCCC og FN’s klimapanel IPCC, som spiller nøgleroller i koordineringen af den globale indsats mod klimaforandringer.
USA siger farvel og tak
UNFCCC danner rammen om de årlige klimatopmøder, kendt som COP (Conference of the Parties), hvor knap 200 lande mødes for at forhandle fælles klimamål og -tiltag.
Her blev den historiske Parisaftale indgået på COP21 i 2015.
Aftalen fastslog, at den globale temperaturstigning skal holdes et godt stykke under 2 grader – og helst under 1,5 grader – sammenlignet med niveauet før industrialiseringen.
USA deltog ikke i det seneste klimatopmøde, COP30, der blev afholdt i den brasilianske by Belém.
Med den formelle udtræden af klimakonventionen er det nu klart, at landet heller ikke fremover vil spille en aktiv rolle i de FN-ledede klimaforhandlinger.
Fra Parisaftalen til COP: Trumps konsekvente klimalinje
Trump har længe været kendt som udpræget skeptiker over for klimaforandringer og internationale klimaaftaler.
Allerede under sin første præsidentperiode trak han USA ud af Parisaftalen.
USA, under Præsident Biden, tiltrådte sidenhen Paris-aftalen på ny, men under Trumps anden præsidentperiode trak han så landet ud af Paris-aftalen – igen.
Samtidig har præsidenten arbejdet målrettet for at skrue op for produktionen af fossile brændstoffer som olie og gas.
Administrationens kritik har også ramt projekter for vedvarende energi.
Trump har gentagne gange udtalt sig negativt om vindmøller, og flere havvindprojekter er blevet sat på pause, hvilket især har udfordret danske Ørsted, der p.t. er i juridiske stridigheder med Præsident Trump.
Konsekvenser for klima, natur og erhvervsliv
USA’s udtræden rammer ikke kun klimapolitikken.
Blandt de 66 organisationer er også organet “International Union for Conservation of Nature (IUCN)”, der står bag de internationale rødlister over truede dyre- og plantearter.
Rødlisterne er et centralt redskab i naturbeskyttelsen verden over og anvendes også i Danmark som grundlag for vurderinger af biodiversitet.
Ifølge Dansk Industri svækker det amerikanske exit det internationale klimasamarbejde markant.
Vicedirektør Anne Højer Simonsen udtaler således i en pressemeddelelse:
“Hele verden har brug for et USA, der også kæmper for klimaet, for landet udleder både meget CO2, og er samtidig en vigtig spiller i den globale klimaindsats“.
Trump-regering i enegang
Trumps beslutning om at forlade FN-klimasamarbejderne er en del af en bredere tendens til amerikansk enegang på det udenrigspolitiske område.
Senest har vi i Danmark måttet vænne os til, at Trump nu taler helt åbenlyst og bramfrit om at annektere Grønland.
Man kan argumentere, at der ikke som sådan er noget nyt i, at USA tager sig friheder og giver sig selv lov til bryde de samme regler, som de forventer, at (visse) andre lande efterlever.
Det nye består i, at Trump og hans støtter tilsyneladende ikke engang er interesserede i at skabe en illusion af retfærdighed.
George Bush Jr. var også ganske brysk i sin “enten er I med os eller imod os”-retorik, men i modsætning til Trump talte han også meget om frihed, sikkerhed og liberale værdier.
Derudover er der en vigtig pointe, som bl.a. den anerkendte professor John Mearsheimer har fremhævet:
De fleste af de internationale love, som USA tidligere gjorde sig mere umage med at leve op til, har USA mere eller mindre selv designet.
Derfor handler Trumps beslutning ligesom meget om et opgør med USAs egen fortid, som det repræsenterer et brud med internationale konventioner og politiske traditioner.
