Når kalenderen skifter til 2026, træder en række nye regler og ændringer i kraft i Danmark.
Nogle handler direkte om klima og energi.
Andre gør ikke – men får alligevel betydning for vores klimaaftryk, fordi de ændrer, hvad der bliver billigere, og hvad der ikke gør.
Det er ikke året med den store, samlende klimalov.
Til gengæld er det året, hvor el, skat og dagligvarer bliver justeret på en måde, der i praksis skubber vores valg i hverdagen i bestemte retninger.
Ofte uden at det bliver sagt højt.
El bliver billigere – og det er et bevidst grønt valg
Fra 1. januar 2026 bliver elafgiften sat yderligere ned som led i den grønne skattereform, der allerede er vedtaget.
Dermed fortsætter den bevægelse, som de seneste år har gjort elektricitet markant billigere end tidligere – og relativt billigere end fossile alternativer som gas og olie.
Ifølge Skatteministeriet er formålet klart: Danmark skal elektrificeres.
Når el bliver billigere, bliver varmepumper, elbiler og elbaseret opvarmning mere attraktive – især for boligejere, der har mulighed for at investere.
Men elafgiftsnedsættelsen har også en skævhed.
Gevinsten er størst hos dem, der allerede har højt elforbrug eller kapital til at omlægge deres energiforbrug.
Lejere og lavindkomsthusholdninger mærker den i langt mindre grad.
Det grønne incitament er der – men det er ikke lige fordelt.
Skattelettelser giver mere råderum
Samtidig træder skattereformen i kraft i 2026.
Den afskaffer mellemskatten og ændrer skattesatserne, så især middel- og højindkomster får flere penge mellem hænderne.
Reformen er vedtaget og beskrevet af Finansministeriet som et løft af arbejdsudbud og privatøkonomi.
Set med grønne briller er spørgsmålet mere jordnært: Hvad bliver de ekstra penge brugt på?
Der er ingen grøn binding i skattelettelserne.
De kan lige så vel gå til flere flyrejser, større biler og højere forbrug som til energirenoveringer og elbiler.
Når staten øger råderummet uden at styre forbruget, overlades klimaeffekten i høj grad til individuelle valg – og erfaringen viser, at øget indkomst ofte betyder øget samlet forbrug.
Kaffe og slik bliver billigere
Fra 1. januar 2026 fjernes de danske afgifter på kaffe, chokolade og slik.
Afgifterne har i årevis været kritiseret for at drive grænsehandel og ramme danske virksomheder, og deres afskaffelse er politisk besluttet.
For forbrugerne betyder det helt konkret, at kaffe og søde sager bliver billigere i supermarkedet.
Tiltaget er primært erhvervs- og handelspolitisk, men det har også en klimaeffekt: Varer, der ofte er importeret og har et relativt højt klimaaftryk, bliver mere attraktive prismæssigt.
Billigere frugt og grønt? Løfte uden dato
I sin nytårstale pegede statsminister Mette Frederiksen direkte på prisen på sund og klimavenlig mad som et politisk problem.
Her nævnte hun muligheden for enten at indføre en målrettet fødevarecheck eller at fjerne momsen på frugt og grønt som redskaber til at gøre grønnere valg mere tilgængelige for flere danskere.
Samtidig var talen netop dét: et signal, ikke en lov.
Der er endnu ikke fremlagt et konkret lovforslag, ingen fast model og ingen dato for, hvornår eller hvordan en sådan ordning eventuelt skal træde i kraft.
Ifølge Statsministeriet og de efterfølgende finanslovsforhandlinger er der derfor ingen ændringer i moms eller støtteordninger på frugt og grønt i 2026.
Fødevarer beskattes fortsat med fuld moms, og der indføres ingen ny generel kompensation, der målrettet gør klimavenlige fødevarer billigere.
Resultatet er et paradoks i 2026: På den ene side anerkender regeringen åbent, at prisen på sund og grøn mad er en barriere. På den anden side ændrer reglerne sig ikke endnu.
Grøn omstilling præget af privatøkonomien
Set samlet peger 2026 på en bestemt type grøn regulering.
Ikke forbud, ikke store kampagner – men prisændringer, der stille påvirker vores valg.
El bliver billigere, og det understøtter elektrificeringen.
Skattelettelser øger råderummet, men uden grøn retning.
Afgifter fjernes på kaffe og slik, mens frugt og grønt ikke gøres billigere. Og der kommer ingen sociale modvægte, der sikrer, at alle har samme mulighed for at vælge grønt.
Den grønne hverdag i 2026 vil i høj grad formes af privatøkonomi – ikke af klimaambitioner i sig selv.
Når elregningen falder, og råderummet vokser, er det ikke staten, der afgør, om vi vælger elbil frem for flyrejse. Det gør vi selv.
