10. jan.

De 8 største naturkatastrofer i 2025

Jordskælv, oversvømmelser, storme og skovbrande gjorde 2025 til et af de mest katastroferamte år i nyere tid. Her er de otte naturkatastrofer, der skilte sig mest ud - målt på menneskelige konsekvenser og ødelæggelser.

Sara Holt

Redaktør

Amazone brænder

2025 blev et år, hvor naturkatastroferne igen og igen gik fra at være lokale tragedier til globale begivenheder.

Jordskælv, oversvømmelser, storme og skovbrande ramte både fattige og rige lande og efterlod millioner af mennesker uden hjem og forsørgelse.

Ifølge internationale opgørelser fra FN og løbende dækning hos blandt andre Reuters var de samlede økonomiske tab blandt de højeste i nyere tid – og flere eksperter pegede på, at et varmere klima har været med til at forstærke især de vejrbårne katastrofer.

Her er de otte naturkatastrofer, der i 2025 skilte sig mest ud i omfang og konsekvenser.

Myanmar-jordskælvet

I slutningen af marts blev Myanmar ramt af et af de kraftigste jordskælv i landets nyere historie.

Skælvet ramte tæt på større byer og førte til omfattende sammenstyrtninger af boliger, hospitaler og offentlige bygninger.

Redningsarbejdet blev hurtigt besværliggjort af ødelagt infrastruktur og politisk ustabilitet, og internationale hjælpeorganisationer beskrev situationen som en akut humanitær krise.

Kort om Myanmar-jordskælvet:

  • Tidspunkt slut marts 2025
  • Område: centrale Myanmar, bl.a. Mandalay-regionen
  • Omkomne: ca. 3.300 – 3.500
  • Sårede: ca. 4.700 – 4.900
  • Økonomiske tab: ca. 75 mia. kr.

Sumatra-flommer og jordskred

Ekstreme regnmængder i november udløste voldsomme oversvømmelser og jordskred på Sumatra i Indonesien.

Hele landsbyer blev skyllet væk, og mange områder var i dagevis afskåret fra hjælp.

Myndighederne pegede på kombinationen af kraftigere monsunregn, skovrydning og byggeri i sårbare områder som afgørende for katastrofens omfang.

Kort om Sumatra-flommene

  • Tidspunkt: november 2025
  • Område: Aceh og Nord-Sumatra
  • Omkomne: mindst 1.100
  • Fordrevne: ca. 400.000
  • Økonomiske tab: ca. 21 – 22 mia. kr

Hurricane Melissa

Efteråret bød på en særdeles voldsom orkansæson i Atlanterhavet, hvor hurricane Melissa udviklede sig til kategori 5.

Stormen ramte blandt andet Jamaica og Cuba med ekstrem vind, stormflod og kraftige regnskyl.

Store dele af elnettet blev ødelagt, og genopbygningen ventes at tage flere år.

Kort om Hurricane Melissa

  • Tidspunkt: oktober 2025
  • Område: Jamaica, Cuba, Bahamas
  • Vindstyrke: over 250 km/t
  • Omkomne: mindst 50 bekræftede
  • Økonomiske tab: forsikrede tab op til 17 – 18 mia. kr.

Cebu-jordskælvet

I september blev Filippinerne ramt af et kraftigt jordskælv med epicenter nær Cebu.

Skælvet forårsagede omfattende skader på boliger og infrastruktur, og myndighederne beskrev ødelæggelserne som betydelige i flere områder.

I ugerne efter levede mange indbyggere med frygten for efterskælv.

Kort om Cebu-jordskælvet

  • Tidspunkt: september 2025
  • Område: Cebu og omkringliggende øer
  • Omkomne: 27
  • Sårede: 140+
  • Økonomiske tab: ingen solid dokumentation

Aomori-jordskælvet

I begyndelsen af december blev det nordlige Japan ramt af et kraftigt jordskælv ud for kysten ved Aomori. Skælvet udløste mindre tsunamibølger og førte til evakueringer.

Skaderne var primært materielle og begrænsede, og japanske myndigheder rapporterede ikke om større økonomiske konsekvenser. Det skyldes især de forebyggende evakueringer.

Aomori-jordsælvet skiller sig ud fra mange af de andre katastrofer, da det skete i et mere moderne og systematisk effektivt område.

Jordskælvet ledte til stort tabt arbejdskraft – hvilket nok var den største kosekvens. I et arbejdsomt og rigt land som Japan, kan det mærkes på økonomien.

Samtidig viser det, hvor meget menneskelig skader kan minimeres, med et godt beredskab og effektivt system og infrastrukturer.

Kort om Aomori-jordskælvet

  • Tidspunkt: december 2025
  • Område: Nordjapan
  • Styrke: over 7 på momentmagnitudeskalaen
  • Omkomne: Ingen rapporteret omkomne
  • Sårede: omtrent 30
  • Økonomiske tab: ingen dokumenterede større tab

Mokwa-oversvømmelser i Nigeria

I maj ramte kraftige regnskyl byen Mokwa i Niger State i Nigeria.

Dårlig dræning og svag infrastruktur forværrede situationen, og mange mennesker blev fanget i deres hjem.

Oversvømmelserne ødelagde tusindvis af hjem og landbrugsarealer og blev beskrevet som en alvorlig belastning for lokale samfund.

Katastrofen satte fokus på, hvor hårdt klimarelaterede hændelser rammer samfund med få ressourcer.

Kort om Mokwa-oversvømmelserne

  • Tidspunkt: maj 2025
  • Område: Niger State, Nigeria
  • Omkomne: 151
  • Økonomiske tab: ikke dokumenteret

Oversvømmelse i Indien

Sydøstasien: cykloner og monsunregn

Hen mod årets slutning blev store dele af Syd- og Sydøstasien ramt af gentagne cykloner og ekstrem monsunregn.

Oversvømmelser ødelagde boliger, infrastruktur og landbrug i flere lande, og millioner af mennesker blev direkte berørt.

Oversvømmelser lagde et massivt pres på både infrastruktur og nødhjælpssystemer i regionen.

Kort om oversvømmelserne ved Sydøstasien

  • Tidspunkt: november-december 2025
  • Område: Sri Lanka, Thailand, Vietnam m.fl.
  • Omkomne: ca. 800
  • Fordrevne: flere millioner
  • Økonomiske tab: ikke dokumenteret

California-skovbrande

Sommeren og efteråret bød på endnu en voldsom brandsæson i Californien.

Langvarig tørke, høje temperaturer og kraftig vind skabte ideelle betingelser for storbrande, der ødelagde hele boligområder og blev blandt årets dyreste naturkatastrofer globalt.

Kort om California skovbrandene

  • Tidspunkt: sommer og efterår 2025
  • Område: Californien, USA
  • Omkomne: 31 bekræftede
  • Nedbrændte arealer: hundredtusinder af hektar
  • Økonomiske tab: ca. 1.700+ mia. kr. (heraf 270 – 280 mia. kr. forsikrede tab)

Et år med tydelige advarsler

Naturkatastroferne i 2025 viste med al tydelighed, hvor store menneskelige og økonomiske omkostninger ekstreme hændelser kan have.

Samtidig pegede forskere og internationale organisationer på, at især storme, oversvømmelser og brande blev forstærket af et varmere klima.

Året står derfor som endnu en påmindelse om, at forebyggelse, klimatilpasning og internationalt samarbejde bliver afgørende i de kommende år.