Klimakrisen forsvandt aldrig fra dagsordenen i 2025, men den fik sjældent lov til at stå alene.
Mens naturen leverede stadig tydeligere advarsler, blev den politiske opmærksomhed konstant udfordret af økonomi, krige og magtskifter.
Vi samler de begivenheder, der kom til at definere klimaåret 2025, som et samlet overblik over et år præget af spændinger og modstridende bevægelser.
Trump er tilbage og klimadagsordenen forskydes
Året startede hårdt ud med et politisk signal, der hurtigt satte sit præg på den globale klimadagsorden.
Donald Trump vendte i januat tilbage, som en dominerende figur i amerikansk politik blev klimapolitikken igen et omstridt område.
Meldinger om mindre regulering, større fokus på olie og gas og en mere skeptisk tilgang til internationale aftaler skabte usikkerhed, ikke bare i USA, men også blandt allierede og forhandlere verden over.
For mange lande blev det tidligt i 2025 klart, at forventningerne til amerikansk lederskab på klimaområdet måtte justeres.
Samtidig voksede betydningen af modreaktioner.
Delstater, byer og virksomheder forsøgte at holde fast i egne klimamål, mens andre regeringer signalerede, at de ville fortsætte uden USA i front.
Resultatet var en mere fragmenteret global klimapolitik, allerede før året for alvor var kommet i gang.
Læs mere om Trump-administrationens klimapåvirkning
Klimaretssagerne rykker ind i centrum
I 2025 blev det tydeligt, at klimakampen ikke længere kun foregår i parlamenter og på topmøder.
Flere markante klimaretssager blev behandlet eller genoptaget verden over, hvor borgere, lokalsamfund og organisationer udfordrede stater og store virksomheder for deres ansvar for klimaforandringerne.
Retssagerne afspejlede en voksende frustration over politiske processer, der opleves som langsomme eller handlingslammede.
I stedet blev domstolene brugt som redskab til at presse handling igennem her og nu.
Ekstremt vejr gør klimakrisen konkret
Allerede inden sommeren satte vejret sit tydelige præg på klimaåret.
Tidlige hedebølger, kraftige regnskyl og alvorlige oversvømmelser ramte flere regioner og udfordrede både infrastruktur og beredskab.
Også vestlige lande mærkede konsekvenserne, da veje, bygninger og energisystemer kom under pres.
For mange borgere blev klimaforandringerne i 2025 mindre abstrakte og mere håndgribelige.
Det var ikke længere kun fremtidige prognoser, men konkrete hændelser, der satte dagsordenen.
Samtidig viste foråret og det tidlige sommerhalvår, hvor svært det kan være at omsætte erkendelse til handling.
Politiske reaktioner var ofte kortsigtede, mens de langsigtede løsninger fortsat blev udskudt.
Den grønne omstilling mister tempo
Midt på året begyndte fortællingen om konstant grøn fremdrift at slå sprækker.
Flere lande udskød klimamål eller justerede tidsplaner, og store energiprojekter blev forsinket.
Økonomisk usikkerhed, høje priser og politisk modstand gjorde det sværere at holde tempoet i den grønne omstilling.
Sommeren 2025 blev derfor et vendepunkt i den offentlige debat.
Ikke fordi klimamålene blev opgivet, men fordi de i stigende grad blev vejet op mod andre hensyn.
For nogle vælgere og regeringer blev spørgsmålet ikke længere, om omstillingen er nødvendig, men hvor hurtigt den kan gennemføres uden at skabe nye kriser.
Energi og sikkerhed skubber klimaet i baggrunden
Klimapolitik blev i løbet af 2025 overskygget af geopolitik og energisikkerhed.
Globale konflikter og usikkerhed om energiforsyning betød, at fossile brændsler igen blev fremhævet som nødvendige for stabilitet og økonomi.
Klimahensyn gled længere ned ad dagsordenen, og flere lande prioriterede kortsigtet forsyningssikkerhed frem for langsigtede klimamål.
Udviklingen understregede, hvor sårbar den grønne omstilling er over for kriser, og hvor hurtigt klimaet kan blive nedprioriteret, når andre hensyn presser sig på.
COP30 mellem håb og uenigheder
Årets klimatiske samlingspunkt blev ved COP30 i november, hvor verdens lande mødtes med store forventninger og velkendte konflikter.
Spørgsmål om klimafinansiering, ansvar og tempo prægede forhandlingerne, og især kløften mellem rige og fattige lande stod tydeligt frem.
COP30 leverede løfter og erklæringer, men også udskudte beslutninger.
For nogle blev topmødet endnu et eksempel på, hvor svært det er at opnå bindende aftaler. For andre var det et nødvendigt skridt i et langt sejt træk.
Topmødet spejlede i høj grad klimaåret 2025 som helhed: fuld af ambitioner, men præget af uenighed.
Udsigten til det nye år
Set i bakspejlet er 2025 næppe klimakampens år. Det har været dagsordner, som geopolitik og sikkerhed, der især har indtaget scenen.
Som mange af de forgangende år, går verden derfor igen ind i 2026 med åbne spørgsmål.
Ikke om hvorvidt klimakrisen banker på – for vi mærker den hver dag, men om nogen af verdens ledere er klar til at tage den alvorligt og styre os i den rigtige retning.
