Kan man forestille sig cyklister side om side med biler og busser på Nørrebrogade, Amagerbrogade eller Vesterbrogade i myldretiden? Ifølge Radikale Venstre er svaret ja. I et nyt trafikpolitisk udspil foreslår partiet at gøre flere af de store brogader til cykelgader i de mest trafikerede timer, hvor bilisters hastighed skal begrænses til 30 km/t, og cyklister skal have forrang. Målet er at skabe mere sikkerhed og bedre flow, men forslaget møder både begejstring og kraftig modstand.
Cyklister i kaos
Københavns cykelstier er i dag præget af trængsel. Byens kendte cykelkultur presser på fra flere sider: ladcykler, elcykler, almindelige cykler, løbehjul og scootere kæmper om pladsen i et tempo, der ofte gør cykelstierne til tre-rækkede kampzoner. Mange cyklister ender allerede i dag med at køre ud på kørebanen, fordi der simpelthen ikke er plads nok.
Netop denne trængsel er en af hovedårsagerne til Radikale Venstres forslag. Partiets spidskandidat i København, Christopher Røhl, beskriver cykeltrafikken som kaotisk og utilstrækkelig – især set i lyset af, at færre unge cykler i Danmark end tidligere. Ifølge tal er der 32 procent færre cykelture blandt 10-17-årige end for ti år siden.
”København er et kaos for cyklister, og det er i høj grad på tide, at nogen kommer med bud på løsninger,” siger Røhl. Han peger på, at mange fravælger cyklen af frygt for trafiksikkerheden, og at det især påvirker børnefamilier, der er nervøse for at sende børn ud på de pressede cykelstier.
Den radikale idé
Forslaget går i sin kerne ud på at give de hurtigste cyklister deres egen ”fast lane” på kørebanen på udvalgte strækninger. Her skal biler og busser vise særligt hensyn og holde sig under 30 km/t, mens langsommere cyklister fortsat kan benytte cykelstierne.
Røhl afviser, at løsningen vil være farlig:
”Jeg forstår godt, at det kan lyde voldsomt at skulle cykle på vejen, men det bliver sikkert, fordi vi vil sænke hastigheden for bilisterne, og de skal vise et særligt hensyn til cyklisterne. Så logikken er ikke anderledes, end det vi praktiserer på andre vejtyper i dag, som gågader og cykelgader”, udtaler han til TV2 Kosmopol.
Forslaget indgår i et større udspil, som blandt andet inkluderer forbud mod højresvingende lastbiler i myldretiden, flere cykelbetjente, nye grønne cykelruter, bedre cykelparkering og prioritering af cyklister i lyskryds.
Højrefløjen siger nej tak
Reaktionerne fra den politiske højrefløj er markant anderledes. Jens-Kristian Lütken, Venstres spidskandidat i København, kalder forslaget ”en utrolig dårlig idé” og advarer om, at myldretiden vil blive endnu mere kaotisk.
”Lige præcis i myldretiden vil der være meget trafik, mange erhvervsdrivende, der fylder på vejene. Trafikken ville sande fuldstændig til” siger han og foreslår i stedet, at man udvider cykelstierne, hvor det er muligt.
Også De Konservative afviser idéen. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager frygter, at trafikken blot vil flytte sig til mindre veje – ofte med skoler og institutioner – og dermed skabe større utryghed for børn.
”Trafikken forsvinder ikke, den flytter sig til mindre veje, hvor der kan ligge skoler og institutioner. Det vil gøre det langt mere utrygt for vores børn at færdes på vejene, hvis der skal køre mange biler der,” vurderer han.
Ekspert: Det kan fungere
På trods af den politiske modstand får Radikale Venstre opbakning fra Lasse Schelde, ekspert i grøn mobilitet ved IDA. Han mener, at udspillet både er realistisk og potentielt gavnligt.
Ifølge Schelde vil den foreslåede hastighedsgrænse på 30 km/t næppe ændre bilisternes rejsetid, da bilerne i forvejen kører langsomt og ofte må vente på busser. Han fremhæver Amsterdam som et eksempel: Her fungerer hele den indre ringvej som cykelgade, hvor bilen er ”gæst”.
Der skabes en sikker og fremkommelig trafikadfærd, når det er tydeligt, at cyklister har forrang, mener Schelde. Han peger desuden på, at belastningen på de københavnske cykelstier allerede nu overstiger kapaciteten på flere strækninger, og at forslaget derfor kan være en nødvendig aflastning.
Økonomisk gevinst på sigt
Schelde vurderer samtidig, at bedre forhold for cyklister kan betale sig samfundsøkonomisk. I takt med at København vokser, vil antallet af cyklister stige – og jo flere, der vælger cyklen, desto bedre fungerer trafikken som helhed.
”Hvis man altid tager højde for bilerne, mindretallet benytter sig af til daglig i København, er det simpelthen ineffektivt for kommunen,” lyder det.
Fortidens dyre fejl
Radikale Venstres udspil kommer dog i skyggen af et tidligere cykelgadekoncept, som endte som en dyr fiasko. Nordre Frihavnsgade på Østerbro blev i 2021 omdannet til cykelgade, men projektet blev skrottet fire år senere efter massiv kritik. Analysen viste, at cyklisterne faktisk var blevet mere udsatte, og at der dagligt opstod potentielt farlige situationer. I alt kostede forsøget kommunen 29 millioner kroner.
Christopher Røhl mener dog, at sammenligningen er forkert.
”Det var et helt forkert greb på en forkert strækning på Nordre Frihavnsgade. Alle trafikanter blev klumpet sammen på en meget smal strækning, hvor der ikke var en cykelsti. Vi vil lave en balance, hvor de langsomme cyklister kan være på cykelstien, mens de hurtige kan være på vejene – det er forskellen” forklarer han.
Usikker politisk fremtid
Før forslaget kan nærme sig virkelighed, kræver det opbakning både på Københavns Rådhus og i Folketinget. Og selvom venstrefløjen i København generelt er mere positivt indstillet over for cykelfremme, er der ingen garanti for, at udspillet får den nødvendige støtte.
Christopher Røhl håber dog, at regeringen og andre partier vil medgive, at trængslen og utrygheden for cyklister kræver nye løsninger:
”Jeg savner en regering, der tager ansvar og løser et problem, så jeg håber i den grad på opbakning til dette udspil.”.
