Som du sikkert ved, levede der engang store uldhårede mammutter og forskellige bjørnearter i Danmark. Mange af dem uddøde for adskillige tusindvis af år siden. Nogle af dem migrerede til koldere egne efter istiden og andre blev udkonkurreret af naturens mest avancerede rovdyr – mennesket. Men det er ikke kun store, majestætiske dyr som huleløven, der er forsvundet fra det danske landskab. Det gælder også for mange underarter af velkendte dyr, som man ikke nødvendigvis som lægmand kender noget til. Vidste du fx, at vi har mistet hele 19 arter af bier? Vi giver her en liste over dyr, som engang levede i Danmark, men som sidenhen er uddøde.
1. Døgnfluer – ikke nogen “døgnflue”
Når man taler om døgnfluer, er det ofte i den metaforiske forstand. Der findes dog flere forskellige arter af døgnfluer i Danmark. De lever ved vandløb og er derfor sårbare over for forurening. Det vurderes, at 4 arter af danske døgnfluer er uddøde.
2. Gejrfugl – nordatlantens pingvin
Gejrfuglen var en stor, vingeløs fugl, som mindede om en pingvin. Den ynglede engang på klipper ved Nordatlanten, også i danske farvande. Fuglen blev jaget for sit kød, sine æg og fjer, og allerede i 1700-tallet var den sjælden i Danmark. Det sidste par blev slået ihjel ved Island i 1844 – en af verdens mest kendte udryddelser.
3. Jærven – den danske wolverine
Selv om den stadig findes i Sverige og Norge, viser jærven sig ikke længere i Danmark. Den forsvandt for ca. 10.000 år siden ved afslutningen af sidste istid. Jærven er et hårdfør lille rovdyr, der kan nedlægge byttedyr, der er flere gange dens egen størrelse.
4. Sort stork – skovens elegante fugl
Den sorte stork er en sky og smuk fugl, der levede i store, gamle løvskove med adgang til vandløb og søer. I takt med at skovene blev fældet og vandløb drænet, mistede den sit hjem. I 1953 forsvandt det sidste danske ynglepar. I dag kan man af og til se sorte storke på træk, men ingen yngler længere her i landet.
5. Vildhesten (tarpan) – jaget, tæmmet og til sidst uddød
Mennesket udryddede denne vildhest allerede for ca. 2000 år siden. Det skete på grund af jagt og domesticering. Tarpan-vildhesten uddøde helt i starten af 1900-tallet. Man har sidenhen forsøgt at frembringe nye hesteracer, der minder om tarpanen, igennem selektiv dyreavl.
Dyr der indvandrer
Der er dog eksempler på det modsatte, nemlig at arter “vender hjem” til Danmark igen. Det sker også, at helt nye arter kommer til Danmark. Man hører ofte skrækhistorier om skadelige arter, der kommer til som “blinde passagerer”, fx egeprocessions-spinderen, der også kaldes “larven fra helvede“, som man mener er kommet til Danmark fra Tyskland via import af egetræer.
Der er også eksempler på, at helt nye arter slår sig ned i Danmark uden menneskelig indblanden.
Vilde hunderacer gør deres indtog
Det er nok ikke gået hen over hovedet på ret mange, at ulven, der ellers også var uddød i Danmark, for nylig er vendt tilbage. Sådan er det i sagens natur med arter, der uddør “regionalt”, som man kalder det, når en art forsvinder fra et bestemt område – men stadig findes andre steder i verden.
Et andet rovdyr, der ikke har fået helt så megen medieomtale, er også blevet observeret i Danmark, nemlig guldsjakalen. Den lille, prærieulv-lignende hund, lever primært i dele af Afrika, Asien og Sydeuropa, men siden 2012 har man observeret den i Danmark også. I modsætning til ulven er den på ingen måde farlig for mennesker og den betragtes ikke som invasiv, da den er kommet til Danmark på naturlig vis. “Tænk på guldsjakalen som en slags fætter til ræven. Bare større“, siger biolog i Danmarks Naturfredningsforening, Bo Håkansson, om dyret.
Fremtiden for danske dyrearter
For at værne om vores natur, er det nødvendigt at vi bekæmper de invasive arter, som kan være meget skadelige for lokale økosystemer. Den kamp vil utvivlsomt fortsætte, i takt med at verden bliver mere globaliseret. Der vil også være arter, der uddør naturligt – det er et grundvilkår i evolutionen. Det bliver ofte – med rette – fremhævet som et problem, at menneskers adfærd kan have så stor indflydelse på dyrelivet, især når vi uforvarende destabiliserer økosystemer gennem fx forurening af vandløb. På den anden side er vidt nødt til at forholde os til, at vi nu engang lever i en verden, som mennesket på mange måder har afkoblet fra den naturlige evolution.
Derfor bør vi engagere os positivt og ydmygt i sagen og fortsætte med at støtte de dyr, der bliver unødigt hårdt presset af både den naturlige udvikling og menneskeskabte problemer.
