Makrellen er så populær, at selv statsministeren vil tage selfies med den. En popularitet, der nu kan have katastrofale konsekvenser for dens overlevelse.
I Danmark er makrel i tomat mere end bare en dåse på hylden. Den er blevet symbolet på hverdagsfrokosten, barndommens madpakker og en fast gæst på tusindvis af køkkenborde. Ifølge Den Blå Planet topper makrellen listen over danskernes foretrukne fiskepålæg – foran både sild og laks.
Men under havoverfladen er folkefavoritten presset. Ifølge Det Internationale Havforskningsråd (ICES) fiskes der i dag flere makreller op af havet, end bestanden kan nå at gendanne, og WWF advarer om, at makrellen nu er på “katastrofekurs”.
Fra folkehelt til truet
Makrellen har ellers altid spillet rollen som en sej overlever. Hurtig i vandet, rig på omega-3 og velsmagende i både dåse og på grillen. Den har klaret sig gennem årtier af skiftende spisevaner, hvor andre fisk har haft svært ved at holde sig på tallerkenen.
Men nu begynder fisken at ligne en træt folkehelt. De videnskabelige anbefalinger til kvoter bliver igen og igen overskredet. ICES har gentagne gange anbefalet lavere fangst, men når politikere og fiskerinationer sætter sig til forhandlingsbordet, ender tallene højere. Resultatet er, at makrellen år for år presses tættere mod grænsen for, hvad den kan tåle.
Politik og prestige på spil
Makrellen er ikke kun vigtig for frokostbordet, den er også en stor økonomisk faktor. Danmark ejer en stor del af EU’s kvote, og fiskeriet betyder arbejdspladser og eksportindtægter. Når der forhandles om kvoter, står mange interesser på spil: EU, Norge, Storbritannien og Færøerne kæmper om deres andel.
Men i kampen om procenter risikerer den egentlige hovedperson at blive glemt: makrellen selv. WWF peger på, at bestanden i flere år har været overfisket, og at manglen på en fælles international aftale gør situationen ekstra alvorlig.
Når forbrugeren mister grebet
På supermarkedshylden har makrellen også mistet en af sine store styrker: sit MSC-mærke. Det blå mærke, som skulle garantere bæredygtigt fiskeri, er fjernet, fordi bestanden og fangstmetoderne ikke længere lever op til kravene.
Forbrugerne står derfor i blinde. De kan ikke længere vælge en dåse makrel, som er fanget med fiskeri, der følger forskernes anbefalinger. Det gør det svært at vælge dåsen til med samvittigheden i behold.
Hvad står på spil?
Hvis makrellen fortsat fanges i alt for store mængder, vil konsekvenserne ramme bredt. Den vil ikke forsvinde i morgen, men vi kan ende i en situation, hvor mængden i havet falder dramatisk, og hvor både fiskere og forbrugere må undvære en fisk, der har været en del af danskernes hverdag i generationer.
Det handler ikke kun om mad. Når en art som makrellen kommer i knibe, påvirker det hele økosystemet i havet. Andre fisk, fugle og dyr, der lever af makrel, mærker det med det samme.
Makrellen er ikke alene
Selv om makrellen stjæler rampelyset, er den langt fra den eneste art under pres. Ifølge ICES er flere af de fisk, vi kender fra danske borde, i problemer. Torsken i Nordsøen og Østersøen har været i tilbagegang i årtier, og sild er flere steder vurderet som overfisket. Det betyder, at de gamle klassikere alle er presset på deres fremtid.
WWF peger på, at overfiskeri fortsat er en af de største trusler mod havets biodiversitet, og at kombinationen af klimaændringer og stigende pres på bestandene gør havet mere sårbart end nogensinde. Når én art mister fodfæstet, skaber det ringe i vandet: rovfisk mangler føde, havfugle mister bytte, og hele økosystemer forandres.
For danskerne betyder det, at vi kan være på vej mod et frokostbord, hvor flere af de fisk, vi tager for givet, kan forsvinde eller blive langt dyrere. Makrellens historie er derfor ikke enkeltstående – den er et billede på en bredere krise i havene.
Fra selfie til samvittighed
Makrellen er stadig her. Den blinker stadig sølv i stimer under havoverfladen og ender stadig i tomatsovs på rugbrødet. Men dens fremtid er ikke sikret.
Hvis vi vil beholde folkefavoritten, både på tallerkenen og i havet, kræver det, at kvoterne tilpasses de videnskabelige råd, at lande finder en fælles forvaltningsaftale, og at vi som forbrugere begynder at efterspørge tydeligere mærkning.
Ellers kan statsministerens selfie ende som et minde om en fisk, vi mistede, fordi vi ikke passede på den i tide.
