USA tager endnu et stort skridt væk fra den klimapolitik, der blev indført under Joe Biden.
Mandag den 14. september ophævede den amerikanske miljømyndighed EPA størstedelen af de føderale klimakrav til landets kul- og gaskraftværker.
Samtidig har myndigheden taget næste skridt mod at fjerne de resterende regler for kraftværkernes udledning af drivhusgasser.
Det er ikke nogen lille post i det amerikanske klimaregnskab, der bliver ændret.
Da reglerne blev indført i 2024, vurderede EPA, at de frem mod 2047 ville forhindre udledningen af omkring 1,38 milliarder ton CO2.
Nu har den samme miljømyndighed under Donald Trumps administration ændret kurs.
Ifølge Reuters er tilbagerulningen en central del af Trump-administrationens arbejde med at fjerne klimaregler, som regeringen mener står i vejen for øget amerikansk energiproduktion.
Kul- og gaskraftværker slipper for centrale krav
Reglerne fra 2024 omfattede eksisterende kulkraftværker og nye gaskraftværker og stillede forskellige krav til, hvor meget CO2 anlæggene måtte udlede.
Et af de mest omdiskuterede elementer var krav baseret på brugen af CO2-fangst, også kendt som carbon capture and storage eller CCS.
Teknologien skal opsamle CO2 fra eksempelvis et kraftværk, før den ender i atmosfæren, hvorefter den kan transporteres og lagres under jorden.
Trump-administrationens EPA vurderer nu, at dele af kravene var urimelige eller ikke havde et tilstrækkeligt juridisk grundlag.
I den tekniske redegørelse for den nye beslutning argumenterer myndigheden blandt andet for, at CO2-fangst ikke er tilstrækkeligt demonstreret i den skala og inden for de tidsrammer, som de tidligere regler byggede på.
EPA forventer samtidig, at tilbagerulningen vil give mere end 300 milliarder dollar i besparelser og føre til markant mere brug af kul til elproduktion.
Dermed er argumentet fra Trump-administrationen først og fremmest økonomi, energisikkerhed og forsyning: USA har brug for mere elektricitet, og fossile kraftværker skal ikke bremses af krav, som regeringen mener gør energien dyrere.
Biden-administrationens regnestykke så helt anderledes ud
Det er imidlertid et markant andet regnestykke end det, EPA selv fremlagde for blot to år siden.
Da Biden-administrationen indførte reglerne i 2024, vurderede EPA’s analyse, at de ville forhindre omkring 1,38 milliarder ton CO2 i at blive udledt mellem 2028 og 2047.
Det svarer ifølge myndighedens daværende beregning omtrent til et helt års CO2-udledning fra den amerikanske elsektor.
Samtidig anslog EPA dengang, at reglerne samlet ville give omkring 370 milliarder dollar i nettogevinster frem mod 2047.
Her blev både klimaeffekter og gevinster for folkesundheden regnet med, mens omkostningerne ved at overholde reglerne blev trukket fra.
De to administrationer tegner altså vidt forskellige billeder af økonomien.
Hvor Trump-administrationens EPA fremhæver de økonomiske besparelser ved at fjerne kravene, lagde Biden-administrationens EPA vægt på, at omkostningerne ved reglerne ville blive mere end opvejet af færre klimaskader og mindre luftforurening.
Det illustrerer samtidig, hvor meget amerikansk klima- og miljøpolitik kan ændre karakter, når magten i Washington skifter.
Amerikanske kraftværker fylder tungt i klimaregnskabet
Tilbagerulningen får ekstra betydning, fordi elproduktionen fortsat er en af USA’s helt store kilder til drivhusgasser.
Elsektoren står for knap en fjerdedel af USA’s drivhusgasudledninger og er landets næststørste udledende sektor efter transport.
Samtidig steg udledningerne fra sektoren med omkring fire procent sidste år.
Dermed kommer tilbagerulningen på et tidspunkt, hvor udviklingen allerede går en sort retning.
Hvor meget ekstra udledning tilbagerulningen vil forårsage, er ikke til at regne ud endnu.
Flere amerikanske delstater kan også fortsat have deres egne klimakrav, selv om de føderale regler bliver fjernet.
En kovending med betydning langt uden for USA
Beslutningen er også interessant langt uden for de amerikanske kraftværker.
USA er blandt verdens største udledere af CO2.
I 2024 stod landet for omkring 13 procent af verdens fossile CO2-udledning. Kun Kina udledte mere.
Samtidig viser den seneste Global Carbon Budget, at verdens fossile CO2-udledning nåede endnu et rekordniveau i 2025.
Derfor kan ændringer i amerikansk energi- og klimapolitik mærkes i det globale klimaregnskab.
Og tilbagerulningen af reglerne for kraftværker står ikke alene.
Trump-administrationen har siden magtskiftet arbejdet på at fjerne en række af de klima- og miljøregler, som blev indført eller skærpet under Biden.
Den seneste beslutning viser samtidig, hvor hurtigt retningen kan vendes: Regler, der for bare to år siden blev præsenteret som en central del af USA’s forsøg på at reducere udledningerne fra nogle af landets største klimasyndere, bliver nu af den samme føderale miljømyndighed beskrevet som en barriere for billig og stabil energi.
Kampen om amerikansk klimapolitik handler derfor ikke længere kun om, hvor hurtigt landets udledninger skal ned.
Den handler i stigende grad om, hvorvidt den føderale regering overhovedet skal bruge regulering til at tvinge udledningerne fra landets fossile kraftværker ned.
