Det danske hav har fået markant sværere ved at trække vejret hen over sommeren.
På bare én måned er det område af de indre danske farvande, der er ramt af iltsvind, vokset fra knap 1.200 kvadratkilometer til godt 2.200 kvadratkilometer.
Det viser årets første iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Samtidig er det ikke kun arealet der er vokset.
Iltsvindet er også blevet betydeligt mere alvorligt.
Sidst i juli var 16 procent af det ramte område udsat for kraftigt iltsvind.
Sidst i august var andelen steget til 48 procent.
Flere steder er der nu næsten eller helt iltfrit ved havbunden, og nogle steder er fisk allerede døde.
Fyn er centrum for det værste iltsvind
Særligt farvandene omkring Fyn er hårdt ramt.
I det nordlige Bælthav registrerede forskerne moderat iltsvind allerede ved årets første målinger i begyndelsen af juli.
Sidst i august havde iltsvindet bredt sig til hele farvandet.
Men problemerne begrænser sig langt fra til Fyn.
Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er dele af blandt andet Limfjorden, Mariager Fjord, Knebel Vig, Aarhus Bugt, Aabenraa Fjord, det sydlige Lillebælt, Flensborg Fjord og Femern Bælt også ramt.
I flere af områderne var bundvandet næsten eller helt uden ilt.
Og i Sebber Lo i Limfjorden, Mariager Fjord, Knebel Vig, Nybøl Nor og Flensborg Fjord er der registreret frigivelse af giftig svovlbrinte fra havbunden.
Det er et tegn på meget alvorlige iltforhold.
Når iltkoncentrationen falder, forsøger fisk og andre dyr, der kan bevæge sig, at flygte.
Men organismer på og i havbunden har ikke samme mulighed.
Fortsætter iltsvindet længe nok, kan bunddyr og planter dø, og havbunden kan ende med meget lidt liv.
DCE oplyser da også, at der flere steder nu er observeret døde og døende fisk.
Vejret udløser iltsvindet – men problemet begynder et andet sted
Iltsvind er ikke et nyt fænomen i de danske farvande, og vejret spiller en væsentlig rolle for, hvor voldsomt det bliver det enkelte år.
Siden maj har vinden generelt været svagere end normalt, mens bundvandet har været varmere end normalt siden årsskiftet og særligt siden begyndelsen af juli, forklarer DCE.
Svag vind betyder, at vandlagene ikke bliver blandet lige så meget, og varmt vand indeholder mindre ilt end koldt vand.
Samtidig stiger iltforbruget, når organisk materiale bliver nedbrudt.
Men vejret er kun den udløsende faktor.
Ifølge DCE skaber et overskud af næringsstoffer selve grundlaget for, at iltsvind kan udvikle sig i så stort et omfang.
Når store mængder kvælstof og andre næringsstoffer ender i havet, giver det næring til alger.
Når algerne senere dør og synker til bunds, bruger bakterier ilt på at nedbryde dem.
Er der samtidig begrænset tilførsel af nyt iltrigt vand, kan ilten ved bunden til sidst blive opbrugt.
Det er den cocktail, de danske farvande igen mærker konsekvenserne af.
Mindre end sidste år – men stadig alvorligt
De nye tal indeholder dog også en vigtig nuance.
Selvom iltsvindet næsten blev fordoblet fra slutningen af juli til slutningen af august, dækkede det faktisk et mindre areal end på samme tidspunkt sidste år.
Det samlede areal med iltsvind i både juli og august var omkring en tredjedel mindre end i 2025.
Til gengæld er det kraftige iltsvind vokset markant.
I august nåede arealet med kraftigt iltsvind samme niveau som i 2020, 2022, 2024 og 2025.
Naturfredningsforening kræver yderligere reduktioner
Rapporten kommer samtidig med, at Danmark står midt i en omfattende omlægning af reguleringen af landbrugets kvælstofudledninger.
Den nye regulering skal reducere udledningen til de danske kystvande.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening ventes reguleringen i første omgang at give reduktioner på omkring 9.600 ton kvælstof.
Men i aftalen om den grønne trepart er målet, at kvælstofudledningen skal reduceres med mindst 14.800 ton.
Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, som selv var en del af den grønne trepart, at politikerne nu skal gå videre og særligt fokusere indsatsen på de fjorde, hvor problemerne er størst.
“Det, der er aftalt med den nye lov, bringer os to tredjedele af vejen i forhold til at få nedbragt kvælstofforureningen. Det er historisk. Men vi kan ikke stoppe nu,” siger direktør Lars Midtiby i en pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
Til efteråret skal partierne bag trepartsaftalen tage stilling til, hvordan de resterende kvælstofreduktioner skal findes.
Ifølge DN kan det blandt andet ske gennem øget statsligt opkøb af jord eller skrappere regulering.
Iltsvindet kan blive værre endnu
Selvom kalenderen siger september, er årets iltsvind ikke nødvendigvis på sit højeste endnu.
DCE vurderer, at iltsvindet kan brede sig yderligere og tage til i styrke i de kommende uger.
Det afgørende bliver blandt andet vejret.
Længere perioder med kraftig blæst eller storm kan blande vandmasserne og føre nyt ilt ned mod havbunden.
Omvendt kan kraftig vind også flytte iltfattigt bundvand til andre områder.
Derfor er de godt 2.200 kvadratkilometer, der var ramt sidst i august, ikke nødvendigvis sommerens endelige regning.
Uden længere perioder med kraftig blæst eller storm forventer forskerne, at situationen kan blive værre, før den bliver bedre.
