Det er kun en hundrededel af en grad.
Men når det handler om gennemsnitstemperaturen på enorme dele af verdenshavene, er selv den lille forskel nok til at skrive klimahistorie.
Den 22. august nåede den globale gennemsnitlige havoverfladetemperatur 21,1 grader.
Det er den højeste temperatur, der er registreret i det datasæt, som den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service bruger til at følge udviklingen siden 1979.
Dermed er den tidligere rekord på 21,09 grader fra marts 2024 slået.
Og selv om forskellen mellem de to tal kan se næsten komisk lille ud på et almindeligt termometer, er det større billede svært at overse.
Den nye rekord kommer efter en længere periode med usædvanligt høje havtemperaturer og på et tidspunkt af året, hvor verdenshavene normalt slet ikke er varmest.
“Det er en ærgerlig rekord,” siger Adrian Lema, afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI og fortsætter:
“Det er negative konsekvenser over en bred kam, og vi forventer desværre at både global opvarmning og den igangværende El Niño vil sende havtemperatuerne endnu højere op.”
Rekorden kommer på et usædvanligt tidspunkt
Det er nemlig ikke kun tallet 21,1, der har fået klimaforskerne til at spærre øjnene op.
De globale havtemperaturer topper normalt i marts og april efter sommeren på den sydlige halvkugle.
Men i år fortsatte temperaturen med at ligge usædvanligt højt hen over sommeren på den nordlige halvkugle.
Ifølge Copernicus var den hidtidige højeste temperatur for en augustdag 20,98 grader, målt i 2023.
Den nye rekord på 21,1 grader ligger altså også tydeligt over den tidligere augustrekord.
Allerede i juli var advarselslamperne begyndt at blinke.
Her nåede den gennemsnitlige havoverfladetemperatur mellem 60 grader syd og 60 grader nord 20,96 grader.
Det var den højeste temperatur målt for en juli måned.
Siden 19. juni og gennem hele juli har temperaturen desuden ligget højere end på den tilsvarende kalenderdag i noget tidligere år i datasættet.
Det er med andre ord ikke én enkelt varm dag, der pludselig har sneget sig ind og slået rekorden.
Havet har taget imod det meste af vores ekstra varme
Når verdenshavene bliver varmere, er det værd at huske, at de ikke bare er passive tilskuere til klimaforandringerne.
Tværtimod har de i årtier fungeret som en gigantisk buffer.
Ifølge FN’s klimapanel IPCC stod opvarmningen af havet for omkring 91 procent af den samlede opvarmning af klimasystemet i perioden 1971-2018.
Havet har altså optaget langt størstedelen af den ekstra varme, som den menneskeskabte globale opvarmning har ført med sig.
Men den varme forsvinder ikke bare lige.
Når havvand bliver varmere, udvider det sig.
Den såkaldte termiske udvidelse er en af årsagerne til, at verdenshavene stiger.
IPCC vurderer, at termisk udvidelse stod for omkring halvdelen af den globale havniveaustigning fra 1971 til 2018.
Og konsekvenserne stopper ikke ved vandkanten.
Et varmere hav kan overføre mere varme og fugt til atmosfæren og dermed skabe betingelser for kraftigere nedbør og forstærkning af nogle stormsystemer.
Samtidig øger stigende havtemperaturer risikoen for marine hedebølger.
Hedebølgerne findes også under havoverfladen
Vi forbinder typisk hedebølger med svedige soveværelser, udtørrede græsplæner og mennesker, der søger mod skyggen.
Men hedebølger kan også ramme havet.
Og her går udviklingen stærkt.
Ifølge Copernicus er antallet af marine hedebølgedage globalt mere end tredoblet siden begyndelsen af 1990’erne.
Det kan blandt andet ramme koralrev og ålegræsenge og dermed forstyrre de fødekæder, som fiskeri og akvakultur er afhængige af.
I juli blev der registreret stærke til alvorlige marine hedebølger i store dele af Stillehavet.
Også tættere på Danmark var temperaturerne usædvanlige.
Langs Europas Atlanterhavskyst og i det vestlige Middelhav blev der registreret rekordhøje havoverfladetemperaturer for juli og udbredte marine hedebølger.
El Niño skruer yderligere op for temperaturen
Den nye rekord kan dog ikke forklares med den langsigtede globale opvarmning alene.
I det tropiske Stillehav er El Niño under udvikling.
Det naturlige klimafænomen opstår med nogle års mellemrum og er kendetegnet ved usædvanligt varmt overfladevand i dele af det tropiske Stillehav.
Det påvirker atmosfæren og vejrmønstre over store dele af kloden.
El Niño lægger i øjeblikket ekstra varme oven på et hav, der allerede er blevet varmere gennem årtiers menneskeskabte klimaforandringer, understreger Copernicus.
Det er en vigtig skelnen.
El Niño er et naturligt fænomen og kommer og går. Den langsigtede opvarmning af verdenshavene gør ikke.
Derfor er spørgsmålet nu heller ikke kun, om rekorden på 21,1 grader bliver stående.
Copernicus følger udviklingen for at se, om den nye rekord blot bliver et kortvarigt toppunkt, eller om de ekstremt høje temperaturer fortsætter.
DMI forventer samtidig, at kombinationen af den globale opvarmning og den igangværende El Niño kan presse havtemperaturerne endnu højere.
Den rekord, der netop er blevet slået med en hundrededel af en grad, kan derfor vise sig ikke at få lov at stå særlig længe.
