De fleste går i sauna for at slappe af eller forbedre deres blodcirkulation. Nogle gør det for hyggen, andre for stilheden, og mange nyder næsten lige så meget det kolde gys bagefter som selve varmen.
Men måske gemmer der sig en helt anden gevinst mellem de varme træbænke.
Flere forskere peger nemlig nu på, at regelmæssige saunature kan gøre kroppen bedre til at håndtere hedebølger.
Det betyder ikke, at sauna er en mirakelkur mod klimaforandringerne. Men det kan være med til at træne kroppens evne til at klare de højere temperaturer, som vi i stigende grad oplever rundt omkring i verden.
Fra wellness til varmetræning
Det lyder næsten bagvendt.
Når klimaet bliver varmere, burde løsningen vel være aircondition, kolde bade og isterninger i drikkevandet. Ikke at udsætte sig selv for endnu mere varme.
Men netop den tanke har fået forskere til at interessere sig for det, de kalder heat acclimation – på dansk varmeakklimatisering.
Ideen er enkel: Ligesom kroppen bliver stærkere af at blive udfordret under motion, ser den også ud til at kunne “øve sig” i at håndtere varme.
Det er ikke en ny idé.
I sportsverdenen har eliteatleter i mange år brugt varmetræning før konkurrencer i varme lande for at forbedre deres præstationer.
Nu undersøger forskere, om de samme mekanismer også kan hjælpe helt almindelige mennesker med at klare fremtidens hedebølger bedre.
Kroppen lærer faktisk noget
Når kroppen udsættes for varme igen og igen, begynder den gradvist at tilpasse sig.
Ifølge professor Jari Laukkanen fra University of Eastern Finland kan regelmæssig varmeeksponering blandt andet betyde, at kroppen begynder at svede tidligere og mere effektivt.
Blodgennemstrømningen til huden forbedres, blodvolumen øges, og hjertet bliver mindre belastet, når temperaturen stiger.
Kort sagt bliver kroppen bedre til at komme af med varmen, inden den bliver et problem.
Forsker Jessica Mee fra University of Worcester peger desuden på, at mennesker, som er vant til varme, ofte bliver bedre til at mærke kroppens signaler.
De drikker mere vand, tager tempoet ud af aktiviteterne og opdager tidligere, hvis de er ved at blive overophedede.
Ikke et fripas til at bage løs
Hvis du allerede nu overvejer at tage direkte fra stranden ind i den nærmeste 90 grader varme sauna, er der dog en vigtig detalje.
Forskerne understreger nemlig, at sauna ikke er noget, man bør bruge som en akut løsning midt under en hedebølge.
Tværtimod kan ekstra varme være en dårlig idé, hvis kroppen allerede er presset af høje temperaturer, væskemangel eller flere varme nætter med dårlig søvn.
For personer med blandt andet feber, ustabil hjertekarsygdom, nyligt hjerteanfald eller ukontrolleret lavt blodtryk frarådes sauna også, indtil de er blevet vurderet af en læge.
Det handler altså om forberedelse – ikke om behandling.
Forskerne vurderer, at varmeakklimatisering typisk kræver 40 til 60 minutters varmeeksponering dagligt i mindst fire til seks dage, og at effekten varer omkring en uge.
Længere perioder med varmetræning ser ud til at give en mere langvarig effekt.
En ny måde at tænke klimatilpasning på
Vi taler ofte om klimatilpasning som flere træer i byerne, bedre skygge, køligere bygninger og adgang til drikkevand.
Måske kommer fremtidens klimatilpasning også til at handle en lille smule om os selv.
Forskerne understreger, at regelmæssig varmeeksponering aldrig kan erstatte de klassiske råd under en hedebølge: Drik rigeligt med væske, undgå hårdt fysisk arbejde i de varmeste timer, og hold særligt øje med ældre og andre sårbare personer.
Men efterhånden som hedebølger bliver både hyppigere og kraftigere som følge af klimaforandringerne, vokser interessen for, hvordan kroppen kan blive mere robust over for varmen.
Det er stadig et forskningsfelt under udvikling, og forskerne efterlyser flere studier, før sauna kan anbefales som en egentlig strategi mod hedebølger.
