1.100 meter under havoverfladen ligger nu to afgørende dele af boreudstyret til et af Europas mest omdiskuterede olieprojekter.
Et teknisk uheld i Nordsøen har sat arbejdet på det britiske Rosebank-felt på pause og kan udskyde olieproduktionen med flere måneder.
Men forsinkelsen handler om langt mere end tabt udstyr.
Den rammer midt i en ophedet politisk kamp om, hvorvidt Storbritannien overhovedet bør åbne nye olie- og gasfelter i en tid, hvor klimaforandringerne bliver stadig mere mærkbare.
Uheldet fandt sted den 18. april under borearbejde vest for Shetlandsøerne.
To centrale komponenter, herunder en sikkerhedsventil, faldt omkring 1.100 meter ned på havbunden fra boreriggen.
Ingen medarbejdere kom til skade, men riggen måtte sendes til Bergen i Norge for reparation, før den kunne vende tilbage til feltet.
Operatøren forventer nu tidligst at kunne starte produktionen i løbet af 2027, hvis projektet samtidig får den nødvendige politiske godkendelse.
Rosebank er Storbritanniens største uudviklede olie- og gasfelt.
Ifølge operatøren forventes feltet at kunne levere omkring 300 millioner tønder olie over en levetid på cirka 25 år.
Mere end bare et teknisk uheld
Normalt ville et teknisk uheld på en boreplatform næppe skabe internationale overskrifter. Men Rosebank er alt andet end et almindeligt olieprojekt.
I flere år har feltet været et symbol på den voksende konflikt mellem ønsket om energisikkerhed og behovet for at begrænse den globale opvarmning.
Fossilindustrien, dele af fagbevægelsen og flere politikere argumenterer for, at Storbritannien fortsat har brug for egne olie- og gasressourcer for at sikre arbejdspladser og mindske afhængigheden af import.
Miljøorganisationer og klimaforskere ser derimod projektet som et skridt i den forkerte retning.
De peger på, at verden allerede har langt flere kendte olie- og gasreserver, end der kan afbrændes, hvis målene i Paris-aftalen skal holdes.
Vil næsten ikke ændre importen
Et af de mest brugte argumenter for nye olie- og gasfelter er, at de kan styrke energisikkerheden.
Men analyser peger på, at effekten fra Rosebank vil være begrænset.
Ifølge en analyse, som klimaorganisationen Uplift har udarbejdet på baggrund af offentligt tilgængelige produktionsdata og britiske energifremskrivninger, vil Rosebank kun kunne dække omkring én procent af Storbritanniens nuværende gasforbrug.
Samtidig består størstedelen af feltets reserver af olie, som i høj grad forventes at blive solgt på det internationale marked, hvor priserne bestemmes globalt.
Derfor vurderer flere eksperter, at projektet hverken vil få nævneværdig betydning for energipriserne eller gøre landet væsentligt mindre afhængigt af udenlandsk energi.
Det er netop derfor, debatten om Rosebank ikke kun handler om energi, men også om klima.
Kan udlede enorme mængder CO2
Modstanderne af projektet fremhæver især de langsigtede klimakonsekvenser.
Ifølge Rosebanks opdaterede miljøkonsekvensvurdering forventes afbrændingen af den olie og gas, feltet producerer, at udlede omkring 249 millioner ton CO₂e over projektets levetid.
Det svarer til knap 70 procent af Storbritanniens samlede territoriale drivhusgasudledninger i 2025 eller omkring 10 måneders udledninger.
Miljøorganisationer har allerede varslet nye retssager, hvis den britiske regering vælger at godkende projektet.
Samtidig afventer energiminister Miatta Fahnbulleh en ny vurdering af projektets samlede klimabelastning, før der træffes en endelig beslutning.
Et symbol på Europas energiomstilling
Forsinkelsen betyder næppe meget for verdens samlede olieproduktion. Men den viser, hvor vanskelig energiomstillingen fortsat er.
På den ene side investerer europæiske lande milliarder i vindmøller, solceller og elektrificering.
På den anden side fortsætter diskussionen om nye olie- og gasfelter, når energisikkerhed, arbejdspladser og økonomi kommer på dagsordenen.
Rosebank er derfor blevet langt mere end et oliefelt.
Det er blevet et symbol på den balancegang, som mange lande stadig forsøger at finde mellem kortsigtede energibehov og langsigtede klimamål.
Det tabte boreudstyr kan sandsynligvis hentes op eller erstattes.
Den politiske konflikt om, hvorvidt Europa overhovedet bør åbne nye oliefelter, ser derimod ud til at fortsætte længe endnu.
