EU har i årevis forsøgt at gøre det dyrere at udlede CO2.
Men nu er unionen på vej til midlertidigt at lette presset på nogle af de mest forurenende industrier.
EU-landene arbejder nemlig på en plan, der vil give energiintensive virksomheder ekstra gratis CO2-kvoter i 2026.
Formålet er at beskytte europæisk industri mod stigende international konkurrence og høje omkostninger i den grønne omstilling.
Det skriver Reuters på baggrund af oplysninger fra diplomater med kendskab til forhandlingerne.
Forslaget rammer ned i en af de største politiske diskussioner i EU netop nu: Hvordan fastholder man ambitiøse klimamål uden samtidig at skubbe arbejdspladser og produktion ud af Europa?
Et centralt klimaredskab
EU’s kvotehandelssystem, ETS, er et af verdens største markeder for CO2-kvoter.
Systemet sætter et loft over udledningerne fra blandt andet stål-, cement-, kemi- og energisektoren og skal sikre, at virksomheder gradvist reducerer deres klimaaftryk.
Som led i EU’s klimapolitik er de gratis kvoter ellers sat til gradvist at blive udfaset frem mod 2034 i takt med indførelsen af EU’s CO2-grænsetold, CBAM, som skal sikre, at importerede varer møder lignende klimakrav som europæiske produkter.
Men flere medlemslande har argumenteret for, at virksomhederne risikerer at blive ramt af en økonomisk klemme, mens det nye system stadig er under indfasning.
Konkurrenceevnen fylder mere i Bruxelles
Forslaget kommer samtidig med, at konkurrenceevne er blevet et af de mest brugte ord i Bruxelles.
I både EU’s Clean Industrial Deal og flere nyere industristrategier har EU-Kommissionen understreget behovet for at styrke europæiske virksomheder i konkurrencen med især USA og Kina.
Særligt energiintensive virksomheder har længe advaret om, at høje energipriser og stigende klimakrav kan gøre det vanskeligere at konkurrere på verdensmarkedet.
Derfor ønsker flere lande en midlertidig lempelse, mens de nye handelsmekanismer falder på plads.
Kritikere ser et tilbageskridt
Forslaget møder dog kritik fra miljøorganisationer og klimaeksperter.
Hele idéen bag kvotesystemet er, at det skal kunne mærkes økonomisk at udlede CO2.
Hvis virksomheder får flere gratis kvoter, reduceres det økonomiske incitament til at investere i renere teknologi og energieffektiviseringer.
Kritikere frygter derfor, at forslaget kan føre til højere udledninger og samtidig sende et signal om, at EU er villig til at slække på nogle af sine klimaambitioner, når den økonomiske modvind tager til.
Debatten handler derfor om mere end blot nogle ekstra kvoter i 2026.
Den handler om den balancegang, som præger stadig flere klimapolitiske beslutninger i Europa: Hvor hurtigt kan den grønne omstilling gennemføres, hvis virksomhederne samtidig skal kunne konkurrere med resten af verden?
Netop det spørgsmål ser ud til at blive et af de mest afgørende for EU’s klimapolitik i de kommende år.
