Den amerikanske debat om PFAS er blusset op igen.
Denne gang handler den ikke om nye begrænsninger, men om at fjerne eksisterende.
Trump-administrationen vil nemlig tilbagerulle dele af de historiske grænseværdier for PFAS i drikkevand, som blev vedtaget af den amerikanske miljømyndighed EPA i 2024 under præsident Joe Biden.
Forslaget har udløst skarp kritik fra miljøorganisationer, der advarer om, at millioner af amerikanere kan stå med en svagere beskyttelse mod de omstridte kemikalier.
PFAS er blevet et af de største miljø- og sundhedsspørgsmål i både USA og Europa de senere år.
Stofferne er fundet i jord, grundvand, fødevarer og drikkevand over store dele af verden, og forskere har i stigende grad undersøgt deres mulige konsekvenser for menneskers sundhed.
Biden satte de første nationale grænser
I april 2024 vedtog den amerikanske miljømyndighed, EPA, de første landsdækkende grænseværdier for seks PFAS-stoffer i drikkevand.
Reglerne omfattede blandt andet stofferne PFOA og PFOS, som er blandt de mest udbredte og bedst undersøgte PFAS-forbindelser.
EPA begrundede dengang beslutningen med forskning, der viste, at selv meget lave koncentrationer kan være forbundet med sundhedsrisici.
Nu vil EPA under ledelse af Lee Zeldin ophæve grænseværdierne for fire af de seks PFAS-stoffer – GenX, PFNA, PFBS og PFHxS – og genstarte processen for at vurdere, om de skal reguleres fremover.
Samtidig ønsker myndigheden at udskyde fristen for vandforsyningernes efterlevelse af reglerne for PFOA og PFOS fra 2029 til 2031.
Ifølge myndigheden skal ændringerne gøre reguleringen mere praktisk og juridisk holdbar.
Kemikalierne findes i næsten halvdelen af amerikansk postevand
PFAS står for per- og polyfluoralkylstoffer og har været anvendt siden 1950’erne i produkter som non-stick pander, regntøj, brandslukningsskum, kosmetik og fødevareemballage.
De er populære, fordi de afviser både vand, fedt og varme.
Men de samme egenskaber gør dem også ekstremt modstandsdygtige over for nedbrydning.
Derfor omtales de ofte som “forever chemicals” eller evighedskemikalier.
Når de først er sluppet ud i miljøet, kan de blive der i årtier og ophobes i både naturen og menneskekroppen.
Problemet er omfattende.
En føderal undersøgelse fra 2023 viste, at PFAS kunne spores i næsten halvdelen af alt amerikansk postevand.
Ifølge en landsdækkende undersøgelse fra US Geological Survey anslås det, at mindst 45 procent af amerikansk postevand indeholder én eller flere PFAS-forbindelser.
Forekomsten var højest i byområder og nær potentielle PFAS-kilder.
Forskning har skabt bekymring
Baggrunden for de oprindelige grænseværdier var en voksende mængde forskning om PFAS og sundhed.
Ifølge EPA viser undersøgelser, at eksponering for visse PFAS-stoffer kan være forbundet med blandt andet øget risiko for nyrekræft, testikelkræft, nedsat immunforsvar, forhøjet kolesterol og påvirkninger af fosterudvikling.
Earth.org beskriver desuden forskning, der kobler længerevarende PFAS-eksponering til blandt andet nedsat fertilitet, øget risiko for prostata-, nyre- og testikelkræft samt udviklingsforstyrrelser hos børn.
Forskerne understreger dog samtidig, at der fortsat mangler viden om effekterne af mange PFAS-stoffer og om konsekvenserne af langvarig eksponering ved lave koncentrationer.
Miljøorganisationer ser et tilbageskridt
Forslaget har mødt hurtig modstand fra miljøorganisationer.
Ifølge miljøorganisationen Earthjustice kan op mod 105 millioner amerikanere blive berørt, hvis de eksisterende standarder ophæves.
Organisationen mener, at ændringerne vil efterlade familier med en dårligere beskyttelse mod PFAS i drikkevandet.
Også Natural Resources Defense Council (NRDC) har kritiseret planerne.
Organisationen kalder forslaget et alvorligt tilbageskridt i indsatsen mod PFAS-forurening og mener, at økonomiske hensyn får større vægt end hensynet til folkesundheden.
På den anden side har både kemikalieproducenter og vandforsyninger i flere år argumenteret for, at de nuværende regler er dyre at efterleve.
Efter vedtagelsen af grænseværdierne i 2024 anlagde flere brancheaktører retssager mod EPA med henvisning til de betydelige omkostninger ved at rense drikkevandet for PFAS.
En debat der rækker langt ud over USA
Selvom sagen handler om amerikansk lovgivning, bliver den fulgt tæt i resten af verden.
PFAS er i dag blandt de mest omdiskuterede miljøstoffer globalt, og både EU og flere nationale regeringer arbejder med nye restriktioner.
I Danmark har PFAS-forurening blandt andet ført til omfattende undersøgelser af drikkevand, jord og fødevarer samt øgede restriktioner.
Læs også: I dag træder forbud mod PFAS-tøj og sko i kraft
EU-landene diskuterer fortsat et muligt bredt forbud mod store dele af PFAS-gruppen.
Derfor handler den amerikanske beslutning ikke kun om grænseværdier i USA.
For mange miljøorganisationer er den også et signal om, hvilken retning verdens største økonomi ønsker at bevæge sig i, når hensynet til industri, økonomi og folkesundhed støder sammen.
