Da Steve Forbes den 7. april 2026 publicerede sin kronik i Forbes, var budskabet temmelig bombastisk: Europas satsning på vedvarende energi er ikke blot fejlprioriteret, men risikerer ifølge ham at udløse en kommende miljøkatastrofe.
Med formuleringer om “menneskehedens største tåbeligheder” lagde han sig i forlængelse af en bredere amerikansk debat, hvor klimadagsordenen i stigende grad bliver udfordret.
I en artikel i Berlingske møder kronikken imidlertid skarp modstand fra danske eksperter, som afviser flere af påstandene som enten unuancerede eller direkte misvisende.
Energipriser: Et spørgsmål om gas – ikke kun grøn energi
Et af Forbes’ hovedargumenter er, at vedvarende energi har gjort europæisk energi markant dyrere end i USA.
Han fremhæver blandt andet, at energipriserne i lande som Tyskland og Storbritannien ligger væsentligt højere.
Men ifølge CONCITOs cheføkonom Torsten Hasforth er den sammenligning problematisk.
Som det fremgår af Berlingskes gennemgang, skyldes forskellen i høj grad Europas afhængighed af importeret naturgas – særligt flydende naturgas (LNG) fra USA.
I det europæiske energimarked er det ofte gas, der sætter elprisen, og derfor slår høje gaspriser direkte igennem.
Hasforth kalder det en “doven analyse” at tilskrive prisforskellen vedvarende energi alene.
Også økonomiprofessor Jette Bredahl Jacobsen peger på, at sammenligningen overser en vigtig faktor: subsidier.
Fossile energikilder modtager i både USA og Europa betydelig støtte, hvilket gør en direkte prissammenligning misvisende, hvis man ikke korrigerer for dette.
Olieforbrug og den grønne omstilling
Forbes argumenterer desuden for, at den grønne omstilling ikke har haft den ønskede effekt, fordi det globale olieforbrug fortsat stiger.
Han henviser til, at forbruget er vokset markant siden begyndelsen af dette århundrede.
Men som Hasforth påpeger i Berlingske, ligger forklaringen i samme observation: Olieforbruget pr. indbygger er relativt stabilt.
Den samlede stigning skyldes altså primært en voksende verdensbefolkning – ikke nødvendigvis en fejlslagen energipolitik.
Samtidig fremhæver eksperterne, at teknologier som sol, vind og elbiler først for alvor er blevet økonomisk konkurrencedygtige i de senere år.
Det betyder, at deres fulde effekt endnu ikke er slået igennem globalt.
Ressourceforbrug og miljøpåvirkning
Et tredje kritikpunkt fra Forbes handler om de miljømæssige konsekvenser ved vedvarende energi.
Han peger blandt andet på udfordringer med affald fra vindmøllevinger og solcellepaneler.
Her anerkender Hasforth, at der findes reelle problemstillinger, men han understreger, at de ikke er unikke for vedvarende energi.
Ressourceforbrug og affald er et generelt vilkår på tværs af industrier.
Ifølge tal fra vindindustrien, som gengives i Berlingske, udgør materialeforbruget til vindmøller kun en del af en langt større samlet produktion af eksempelvis glasfiber.
Jette Bredahl Jacobsen tilføjer, at også fossil energiinfrastruktur har begrænset levetid og miljøomkostninger.
Forskellen ligger i, at fossile energikilder samtidig medfører betydelige klimabelastninger, som vedvarende energi i høj grad søger at reducere.
Hun peger desuden på, at der allerede arbejdes med løsninger til genanvendelse af materialer fra blandt andet vindmøller.
Forbes’ tidligere forudsigelser
Kritikken af Forbes’ kronik giver måske også anledning til en generel diskussion om afsenderens troværdighed.
Forbes er globalt kendt for sin dækning af erhvervsliv og finans – men også for sin fascination af succesfulde iværksættere, særligt gennem den årlige “30 Under 30”-liste.
Netop denne liste har i de senere år fået en mere tvetydig status.
En række profiler, der tidligere blev fremhævet som lovende talenter, har nemlig – sidenhen – været involveret i alvorlige skandaler.
Mest opsigtsvækkende er nok sagen om Sam Bankman-Fried, tidligere direktør for FTX, der efter virksomhedens kollaps blev dømt for omfattende økonomisk svindel.
Han er dog langt fra et enestående tilfælde.
Et bemærkelsesværdigt antal personer fra Forbes’ prestigeliste er senere blevet dømt eller tiltalt for økonomisk kriminalitet.
Det har fået mediet til selv at reagere ved at oprette en “hall of shame”, hvor man reflekterer over disse mange fejlvurderinger.
Denne historik illustrerer unægtelig en tendens i Forbes’ redaktionelle profil: en forkærlighed for stærke fortællinger og farverige profiler, som ikke altid ledsages af tilsvarende kritisk efterprøvning.
En holdningsændring blandt de rigeste?
Set i lyset af de faglige indvendinger, som fremføres i Berlingske, fremstår Steve Forbes’ kronik ikke synderligt troværdig.
Flere af hans centrale pointer bliver udfordret af økonomer og energianalytikere, der peger på manglende nuancer, selektiv brug af data og fravær af centrale forklaringsfaktorer.
Det ændrer dog naturligvis ikke ved, at Forbes fortsat har indflydelse – ikke mindst i erhvervslivet og blandt magtfulde beslutningstagere.
Sidste år så vi Bill Gates ændre kurs på klimaområdet og bl.a. nedtone vigtigheden af at afbøde CO2-udledninger.
Læg også: Bill Gates med kontroversielt indspark i klimadebatten
Selv når sådanne udmeldinger møder betydelig faglig modstand, kan de være med til at gradvist flytte rammerne for den offentlige debat.
Når profiler som Steve Forbes og Bill Gates udtaler sig om klima og energi, er det med en vis økonomisk tyngde og politisk rækkevidde.
Deres perspektiver bliver derfor potentielle pejlemærker for investeringer, prioriteringer og politiske beslutninger.
Det betyder, at selv kontroversielle eller omdiskuterede analyser kan få reel betydning.
Netop derfor er det nødvendigt at forholde sig kritisk og grundigt til argumenterne.
