Det store system af havstrømme i Atlanterhavet, kendt som “The Atlantic meridional overturning circulation (Amoc)“, spiller en afgørende rolle i reguleringen af Jordens klima.
Nu peger nye forskningsresultater på, at dette system muligvis er tættere på et kollaps, end forskere tidligere har antaget.
Det vækker alvorlig bekymring blandt klimaforskere, fordi konsekvenserne kan blive vidtrækkende og uforudsigelige for både Europa, Afrika og Amerika.
Amoc fungerer som en slags global transportbånd i havet.
Systemet transporterer varmt, salt vand fra troperne mod nord, hvor det afkøles, bliver tungere og synker ned i dybhavet, før det strømmer tilbage mod syd igen.
Denne proces er med til at sikre et relativt mildt klima i Vesteuropa og påvirker samtidig nedbørsmønstre og havniveauer verden over.
Men denne “motor” i klimasystemet er nu under pres.
Global opvarmning svækker strømmen
Ifølge nyere forskning er Amoc allerede på sit svageste niveau i cirka 1600 år.
Årsagen er især den globale opvarmning, som får temperaturerne i Arktis til at stige hurtigere end resten af kloden.
Når havvandet i nord ikke afkøles tilstrækkeligt, bliver det mindre tæt og synker langsommere.
Samtidig tilfører smeltende is fra Grønland store mængder ferskvand, som reducerer vandets saltholdighed og dermed yderligere dets evne til at synke.
Disse processer skaber derfor en selvforstærkende effekt, der svækker hele cirkulationen.
Nye modeller giver mere præcise svar
Det nye ved forskningen er, at den har kombineret observationer fra virkeligheden med klimamodeller for at finde frem til de mest realistiske scenarier.
Tidligere har modellerne givet meget forskellige bud på fremtiden for Amoc – fra næsten ingen ændringer til drastiske svækkelser.
Den nye analyse viser dog, at de modeller, der forudser den største opbremsning, også er dem, der bedst stemmer overens med de faktiske målinger.
Resultatet vurderes derfor at være mere pålideligt end tidligere vurderinger.
Risikoen for kollaps
Forskerne vurderer nu, at Amoc med stor sandsynlighed vil svækkes med mellem 42 og 58 procent inden år 2100.
En så kraftig opbremsning vil med stor sandsynlighed føre til et decideret kollaps.
Andre studier peger på, at selve “vendepunktet” – det punkt, hvor kollapset bliver uundgåeligt – kan blive nået allerede inden for de næste 10 til 20 år, selvom det fulde sammenbrud først vil ske senere.
Risikoen afhænger af fremtidens CO2-udledning, men selv hvis man forudsætter, at udledningerne bliver lavere, er sandsynligheden for kollaps ikke ubetydelig.
Alvorlige konsekvenser for klima og samfund
Konsekvenserne af et kollaps vil formentlig være ganske dramatiske.
I Europa kan det betyde langt koldere vintre og hyppigere ekstreme vejrfænomener, samtidig med at somrene kan blive præget af tørke.
I tropiske områder kan nedbørsbæltet forskydes, hvilket vil få potentielt store konsekvenser for landbruget og fødevaresikkerheden for millioner af mennesker.
Derudover forventes havniveauet langs Atlanterhavets kyster at stige med mellem en halv og en hel meter oven i den generelle havstigning fra klimaforandringer.
Begrænset tid til handling
Selvom der stadig er usikkerhed om præcis, hvornår et kollaps kan ske, er de fleste forskere enige om, at udviklingen går i den forkerte retning.
Observationer fra de seneste årtier viser allerede en tydelig svækkelse af cirkulationen, og historiske data dokumenterer, at Amoc tidligere er kollapset.
Derfor er budskabet heller ikke til at tage fejl af: Risikoen er meget reel, og tiden til handling er begrænset.
Hurtige og markante reduktioner i drivhusgasudledninger er afgørende, hvis man vil mindske sandsynligheden for at nå det kritiske vendepunkt, lyder den utvetydige vurdering.
Amoc er en central del af Jordens organiske maskinrum – og dens fremtid kan få afgørende betydning for livsvilkårene på store dele af kloden.
