Sådan har partierne stemt om drikkevand de seneste år

Drikkevand er rykket højt op på den politiske dagsorden i denne valgkamp.

Flere partier taler om at beskytte grundvandet bedre og begrænse forurening fra blandt andet pesticider og landbrug.

Samtidig viser nye målinger, at der fortsat findes pesticidrester i dansk grundvand og at flere boringer må lukkes.

Beskyttelsen af grundvandet er derfor et centralt miljøpolitisk spørgsmål.

I Folketinget har politikerne det seneste år stemt om en række forslag, der direkte handler om beskyttelse af drikkevand – blandt andet om pesticider tæt på boringer og om kommunernes muligheder for at gribe ind.

Her kan du læse de typiske argumenter for og imod forslagene – og derefter se, hvordan partierne faktisk stemte.

Forslag: Forbud mod fortynding af farligere stoffer i vandet

• Forslagsstillere: SF og Enhedslisten
• Tidslinje: Fremsat 15. november 2024 / Endelig afgørelse 11. juni 2025
• Resultat: Forkastet, 17 stemte for / 81 stemte imod

Beslutningforslag B89 i Folketinget handlede om at forbyde såkaldte blandingszoner i vandmiljøet.

I dag kan virksomheder som renseanlæg og industrivirksomheder i nogle tilfælde få lov til at udlede spildevand med forurenende stoffer i vandet, hvis det bliver fortyndet nok, når det blandes med det omkringliggende vand.

Forslaget gik ud på at stoppe den praksis, så vandet skal leve op til grænseværdierne allerede dér, hvor det bliver ledt ud.

Argumenter for

Tilhængere peger på, at det i praksis betyder, at der stadig bliver ledt forurening ud i naturen – bare i en form, hvor den bliver fortyndet længere væk.

Det kan skabe områder tæt på udledningen, hvor vandmiljøet bliver påvirket.

Et forbud vil derfor betyde, at forureningen skal renses bedre, før den bliver lukket ud, så vandet er rent fra starten.

Argumenter imod

Kritikere fremhæver, at blandingszoner allerede er reguleret og kun bruges under kontrollerede forhold.

De peger også på, at et forbud kan blive dyrt for virksomheder, fordi det kan kræve dyrere rensning af spildevand.

Derfor mener de, at de nuværende regler er en mere fleksibel måde at håndtere udledninger på.

Forslag: Indføre grundvandsparker

• Forslagsstillere: Enhedslisten
• Tidslinje: Fremsat 28. februar 2025 / Endelig afgørelse 03. juni 2025
• Resultat: Forkastet, 19 stemte for / 82 stemte imod

Beslutningsforslag B159 i Folketinget handlede om at oprette såkaldte grundvandsparker i områder, hvor drikkevandet er særligt sårbart.

Tanken er, at staten eller kommuner kan opkøbe landbrugsjord og omlægge den til natur, skov eller anden drift uden pesticider og forurening.

Formålet er at beskytte grundvandet ved at fjerne risikoen for forurening i de områder, hvor drikkevandet dannes.

Argumenter for

Tilhængere peger på, at det er en langsigtet og effektiv måde at beskytte drikkevandet på.

Grundvand dannes over mange år, og forurening kan derfor være svær og dyr at fjerne, når den først er sket.

Ved at omlægge arealer til natur eller pesticidfri drift kan man forebygge forurening i stedet for at skulle håndtere den bagefter.

Tilhængere fremhæver også, at det kan give ekstra gevinster som mere natur og biodiversitet.

Argumenter imod

Kritikere peger på, at opkøb og omlægning af landbrugsjord kan være en dyr løsning, især hvis det skal gennemføres i stor skala.

Det kræver enten offentlige midler eller højere betaling fra forbrugerne, hvis indsatsen skal finansieres bredt.

De fremhæver også, at der allerede arbejdes med at beskytte grundvandet gennem eksisterende værktøjer og samarbejder.

Blandt andet indgår kommuner og vandforsyninger frivillige aftaler med landmænd om at begrænse brugen af pesticider i sårbare områder.

Kritikerne mener derfor, at indsatsen bør bygge videre på disse løsninger frem for at opkøbe store arealer.

Derudover peges der på, at omlægning af landbrugsjord kan have konsekvenser for produktion og erhverv i landbruget, hvis arealer tages ud af drift.

Forslag: Forbud mod sprøjtning i boringsnære områder, hvis aftaler ikke indgås

• Forslagsstillere: Miljøminister, Magnus Heunicke (S)
• Tidslinje: Fremsat 29. februar 2024 / Endelig afgørelse 21. maj 2024
• Resultat: Forkastet, 106 stemte for / 0 stemte imod

Lovforslag L 123 i Folketinget handlede om at styrke beskyttelsen af drikkevandet i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Kommuner og vandforsyninger skal først forsøge at indgå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe eller begrænse brugen af pesticider.

Hvis der ikke opnås en aftale, får kommunerne pligt til at gribe ind med et forbud eller påbud mod sprøjtning.

Landmanden skal i så fald have fuld erstatning.

Argumenter for

Tilhængere peger på, at boringsnære områder er blandt de mest sårbare, fordi forurening herfra hurtigt kan nå ned til drikkevandet.

Derfor er der behov for en løsning, der sikrer, at der bliver grebet ind, også hvis frivillige aftaler ikke lykkes.

Forslaget kombinerer frivillige aftaler med en pligt til at gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Samtidig sikrer fuld erstatning til landmændene, at byrden ikke ensidigt placeres hos den enkelte lodsejer.

Argumenter imod

Der har tidligere været debat om, hvorvidt reguleringen bør baseres på frivillige aftaler frem for påbud og forbud.

Kritikere har peget på, at lokale løsninger kan være mere fleksible og skabe bedre samarbejde mellem landmænd, kommuner og vandforsyninger.

Derudover har der været bekymring for, at fuld erstatning kan gøre ordningen dyr, og at omkostningerne i sidste ende kan blive finansieret gennem vandtakster eller offentlige midler.

Hvem stemmer for at beskytte drikkevandet?

På tværs af forslagene tegner der sig et klart mønster i, hvordan partierne prioriterer beskyttelsen af drikkevandet.

Der er samtidig bred enighed om, at drikkevandet skal beskyttes.

Men afstemningerne viser, at uenigheden opstår, når det bliver konkret: hvor hurtigt der skal handles, og hvor langt man er villig til at gå – især når det rammer landbruget og økonomien.

Stemmerne peger også på en bevægelse hos både Socialdemokratiet og Konservative.

Partierne bakker i dag op om et fuldt sprøjteforbud, men har tidligere stemt imod lignende forslag.

Det forslag, der samler bred opbakning, er samtidig det mest pragmatiske. Her forsøger man først med frivillige aftaler – og først derefter griber man ind med forbud og fuld kompensation.

I en valgkamp, hvor rent drikkevand ofte fremhæves som en fælles prioritet, viser afstemningerne, hvad partierne faktisk er villige til at stemme for, når forslagene lander i Folketingssalen.