Danske vandselskaber vil ikke længere nøjes med at rense spildevand.
De vil udvinde ressourcer af det.
Det fremgår af en ny pressemeddelelse fra brancheorganisationen DANVA, hvor budskabet er klart: Affald skal i højere grad ses som en ressource i den grønne omstilling.
Ifølge pressemeddelelsen ønsker vandselskaberne at styrke arbejdet med at udnytte restprodukter fra spildevandsrensning til blandt andet energi og genanvendelige råstoffer.
Det handler især om biogasproduktion og om at genvinde næringsstoffer som fosfor fra slam.
Når renseanlæg bliver energiproducenter
I forvejen producerer mange renseanlæg biogas ved at forgære spildevandsslam.
Biogassen kan bruges til el og varme eller opgraderes til gasnettet.
Ifølge Energistyrelsen spiller biogas en voksende rolle i den danske energiforsyning, og en betydelig del kommer netop fra affald og spildevand.
Ambitionen fra vandselskaberne er at styrke denne udvikling.
I stedet for at se slam som et affaldsproblem vil man i højere grad betragte det som en ressource, der kan bidrage til både energiproduktion og cirkulær økonomi.
Det ligger i forlængelse af EU’s strategi for en mere ressourceeffektiv økonomi.
I EU’s handlingsplan for cirkulær økonomi lægges der vægt på at holde ressourcer i kredsløb så længe som muligt og reducere affaldsmængderne.
For vandselskaberne betyder det konkret, at de ønsker bedre rammer for at investere i teknologi, der kan udvinde energi og værdifulde stoffer fra spildevandet.
Fosfor som geopolitisk ressource
Et af de stoffer, der ofte fremhæves, er fosfor.
Fosfor er en nødvendig bestanddel i kunstgødning og dermed i fødevareproduktionen.
Samtidig er det en begrænset ressource globalt.
Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, er fosfor en råvare, der kun udvindes i få lande og som derfor også har en geopolitisk dimension.
Når fosfor havner i spildevandet, kan det i princippet genvindes og bruges igen i landbruget.
Det er en del af den tankegang, som vandselskaberne nu vil styrke.
Hvis fosfor kan udvindes sikkert fra slam, kan det mindske behovet for importeret råfosfat og samtidig reducere mængden af affald.
Miljøgevinster og miljøbekymringer
Historien om at gøre affald til en ressource er dog ikke entydig.
Slam fra renseanlæg indeholder ikke kun næringsstoffer.
Det kan også indeholde miljøfremmede stoffer, herunder rester af pesticider, medicin og industrielle kemikalier.
I de senere år har debatten om blandt andet PFAS og andre persistente stoffer skærpet opmærksomheden på, hvad der ender i vores vandmiljø og i jorden.
Hvis slam skal ses som en ressource, forudsætter det, at indholdet af problematiske stoffer håndteres forsvarligt.
Det er et dilemma, der følger med ambitionen om cirkulær økonomi: Jo mere vi vil genanvende, desto vigtigere bliver det at have styr på forurening og kvalitet.
Hvem betaler regningen
Bag de grønne ambitioner gemmer sig også et økonomisk spørgsmål.
Renseanlæg er i forvejen teknisk komplekse og kapitalkrævende.
Nye teknologier til udvinding af fosfor eller opgradering af biogas kræver investeringer.
Vandselskaber er underlagt hvile i sig selv princippet, hvilket betyder, at de ikke må generere overskud, men finansieres gennem forbrugernes vand- og spildevandstakster.
Hvis der skal investeres massivt i ny teknologi, kan det på kort sigt påvirke taksterne.
Omvendt argumenterer branchen for, at øget ressourceudnyttelse kan skabe indtægter eller besparelser på længere sigt.
Hvis renseanlæg kan producere mere energi, kan de blive delvist selvforsynende og reducere driftsomkostninger.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om det er teknisk muligt at forvandle affald til en ressource, men også om det er samfundsøkonomisk fornuftigt.
En del af den større omstilling
Danmark har længe været kendt for effektiv vandrensning og høj forsyningssikkerhed.
Nu ønsker branchen at tage næste skridt og gøre renseanlæggene til aktive spillere i den grønne omstilling.
Ikke kun som miljøbeskyttere, men som producenter af energi og råstoffer.
Det passer ind i en bredere bevægelse, hvor affald generelt ses som en ressource.
Det gælder husholdningsaffald, byggeaffald og nu også spildevand.
Men bevægelsen kræver balance.
Borgernes tillid til drikkevand, fødevarer og miljøregulering er afgørende.
Hvis ressourceudnyttelsen opleves som en risiko for sundhed eller natur, kan den møde modstand.
Vandselskabernes udmelding markerer derfor ikke bare et teknologisk skifte, men også en politisk og kulturel diskussion om hvordan vi ser på affald.
Er det et problem, vi skal af med, eller en råvare, vi endnu ikke har lært at bruge rigtigt?
Det svar afhænger af, hvordan ambitionerne omsættes i praksis.
