Når vi i Danmark åbner for hanen og får rent, velsmagende drikkevand, er det resultatet af et stort, men ganske usynligt samspil mellem vandværker, ledningsnet, myndigheder og teknologi.
Samlet kaldes de selskaber, der leverer drikkevand og håndterer spildevand, for vandsektoren.
Hovedparten af danskerne er koblet på både fælles vandforsyning og fælles spildevandsforsyning, og systemet er i høj grad bygget op som en decentraliseret, lokal infrastruktur.
Mange ejere – og endnu flere anlæg
Der findes omkring 2.500 almene vandforsyninger i Danmark.
Omkring 87 er kommunalt ejede, mens resten typisk er private og som regel forbrugerejede.
De kommunalt ejede vandforsyninger står for cirka to tredjedele af den samlede produktion af drikkevand.
At vi har så mange vandforsyningsselskaber, hænger sammen med en historisk tradition – især i landdistrikter – for lokale løsninger, fx bruger-ejede vandværker.
Ud over de almene vandforsyninger findes der desuden omkring 50.000 små (ikke-almene) vandforsyninger, der hver forsyner færre end 10 ejendomme.
Ofte er det blot en brønd eller boring, og mange af dem leverer kun til én husstand.
Disse små anlæg forsyner kun en mindre del af befolkningen, men de viser, hvor mangfoldigt det danske forsyningsbillede er.
På spildevandssiden er der lidt over 1.000 renseanlæg.
Cirka 800 er kommunalt ejede (inkl. enkelte fælleskommunale), mens omkring 200 er private.
De kommunalt ejede anlæg håndterer langt størstedelen af spildevandsmængden og drives typisk af kommunale spildevandsselskaber – omtrent 100 i alt, ofte et pr. kommune.
Næsten alt drikkevand kommer fra grundvandet
Det særlige ved Danmark er, at næsten 100% af drikkevandet stammer fra vores grundvand.
I mange andre lande indgår også overfladevand (søer og floder) i drikkevandsproduktionen.
Grundvandet er derfor en helt central ressource – både for drikkevandsforsyningen og for vandmiljøet generelt.
Derfor arbejder myndighederne aktivt med at kortlægge, overvåge og beskytte grundvandet, og der er strenge krav til brønde og boringer, så vandet beskyttes allerede, før det bliver trukket op af jorden.
Fra boring til hane
På et vandværk gennemgår grundvandet normalt en simpel vandbehandling:
- Iltning (luftning): Vandet tilføres ilt, og uønskede luftarter som svovlbrinte, kuldioxid og methan bliver fjernet.
- Filtrering: Vandet filtreres typisk gennem sand/grus, så blandt andet jern og mangan (og nogle gange ammonium) fjernes.
I nogle tilfælde er den simple behandling ikke nok.
Så kan der blive behov for videregående vandbehandling, for eksempel kulfiltre, kemikalietilsætning eller desinfektion med UV-lys.
Den slags løsninger kræver som regel tilladelse fra kommunen, fordi det kræver en væsentlig ændring af anlægget.
Et aktuelt eksempel er central blødgøring (fjernelse af kalk/mineraler), som også hører under videregående behandling.
Kontrol: hvad testes der for – og hvem skal teste?
Som udgangspunkt er alle vandforsyninger, der leverer drikkevand, omfattet af obligatorisk kontrol af drikkevandets kvalitet.
Der er dog undtagelser og forskellige niveauer:
- En vandforsyning, der kun forsyner én husstand med under 10 m³/døgn og ikke leverer vand til kommerciel/offentlig aktivitet, kan være undtaget.
- Mindre ikke-almene forsyninger kan i nogle tilfælde nøjes med forenklet kontrol. Her kontrolleres der typisk for bl.a. udseende/lugt, pH, ledningsevne, arsen, nitrat samt bakterier (coliforme, E. coli) og kimtal.
Vandet kontrolleres både for naturligt forekommende stoffer og for uønskede stoffer fra forurening.
Krav og grænseværdier er fastsat i reglerne, og kommunen kan – baseret på lokale forhold og risikovurdering – vurdere, om visse parametre kan undlades eller om ekstra parametre er relevante.
Læs også: Hvad kan du finde i drikkevandet, som ikke har noget med vand at gøre?
Hvis vandet ikke overholder kvalitetskravene eller vurderes sundhedsfarligt, er kommunen overordnet ansvarlig for håndteringen i dialog med relevante sundhedsmyndigheder.
Hvis problemet skyldes ledninger eller installationer i en bygning, skal kommunen sikre, at forbrugerne bliver informeret om overskridelser og nødvendige forholdsregler, især hvis der er en sundhedsrisiko.
“Hvile-i-sig-selv” og økonomiske rammer
Hele vandsektoren arbejder efter hvile-i-sig-selv-princippet: Over tid skal der være balance mellem indtægter og udgifter.
Det betyder fuld brugerfinansiering – forbrugerne betaler for etablering, drift, vedligehold, administration og finansiering.
De vand- og spildevandsselskaber (samt større private vandværker), der sælger eller behandler mere end 200.000 m³/år, er omfattet af vandsektorloven, som stiller krav til organisatoriske og økonomiske forhold.
For de største selskaber (typisk over 800.000 m³/år) fastsættes en indtægtsramme, der sætter loft over de samlede indtægter/priser for vand og spildevand.
Den økonomiske regulering varetages af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Der er også krav om forbrugerindflydelse i vandselskaber omfattet af vandsektorloven: Forbrugerne har ret til at vælge repræsentanter til bestyrelse eller repræsentantskab – også i kommunalt ejede selskaber.
Kvalitetskontrol
For at følge udviklingen i sektoren indberetter vandselskaber data til performancebenchmarking, som dækker områder som sundhed, forsyningssikkerhed, energi og klima samt miljø.
Benchmarking handler kort sagt om at etablere standarder og data, så man på et rationelt grundlag kan sammenligne de forskellige vandværkers effektivitet og kvalitet.
Selskaberne er nemlig meget forskellige i størrelse, ledningsnet og lokale vilkår, så derfor er de umiddelbart svære at sammenligne.
Derudover er kvalitetssikring et krav for almene vandforsyninger og bruges til at reducere risikoen for forurening.
Miljø- og energiledelse er ofte frivillig, men mange vælger systematikker som fx ISO-standarder for at styrke drift, dokumentation og grøn profil.
Hverdagsinfrastruktur
Dansk vandteknologi omfatter blandt andet pumper, ventiler, filtre og membraner – og de løsninger, der både flytter grundvand gennem ledningsnettet og renser spildevand på renseanlæg.
Teknologien spiller samtidig en rolle i klimatilpasning, hvor mere ekstremt vejr kræver robuste systemer.
Omkring 350 virksomheder arbejder med vandteknologi i Danmark, og branchen beskæftiger mange tusinde.
Samlet set er dansk drikkevand en historie om grundvand som ressource, lokal forankring, stærk regulering og løbende teknologisk udvikling – alt sammen for at sikre, at vandet fortsat kan drikkes direkte fra hanen, hver dag, i hele landet.
