Sensorer i stalden, satellitdata over markerne og traktorer, der selv tilpasser gødningsmængden.
Digitaliseringen er godt i gang i det danske landbrug og lover både klimafordele og økonomisk gevinst. Alligevel er det langt fra alle, der er hoppet med. For hvem har råd, adgang og modet til at lade data styre driften?
Flere studier peger på, at digital teknologi kan mindske brugen af pesticider og vand og gøre dokumentationen lettere. Men mens de store spillere tager teknologien til sig, halter de mindre efter. Her spiller både investeringer, usikkerhed og bekymringer om dataejerskab ind.
Ikke bare en app
Digitalisering i landbruget handler ikke kun om apps og automatik, men også om, hvem der har adgang til viden, netforbindelse og de rådgivere, der kan binde det hele sammen.
De store muligheder kræver ofte store investeringer. En jordsensor, der måler fugtighed og temperatur, kan koste flere tusinde kroner. Dertil kommer software, opdateringer og tid til at lære det hele at kende.
Ifølge en rapport fra EU’s SCAR-komité er netop omkostninger og teknisk kompleksitet blandt de største barrierer for digitalt landbrug i Europa. Også herhjemme viser erfaringer fra projekter under Innovationsfonden og SEGES, at det ofte er de større plantebrug og mælkeproducenter, der kommer først med. Små og blandede brug er mere afventende.
EU-Kommissionen har lige fremlagt et forslag til ny landbrugspolitik, hvor digitalisering spiller en central rolle. Her lægges der blandt andet op til, at landmænd fremover kun skal indberette data ét sted, og at det offentlige system skal være bedre til at genbruge oplysninger på tværs.
Hvis lovgivningen vedtages, kan det betyde færre administrative byrder og nemmere adgang til støttemuligheder – også for mindre, selvstændige landbrug, der i dag ofte mangler tid og ressourcer til at følge med i det teknologiske kapløb.
Læs også: EU vil styrke klimaindsatsen i landbrug og fiskeri med nye støtteordninger
Overblik: Hvad digitalisering betyder for danske landbrug
Digital styring af mark og maskine
Traktorer med GPS og sensorer hjælper landmænd med at gøde og sprøjte mere præcist – og reducere forbruget af både pesticider og brændstof.
Større forskelle mellem små og store landbrug
Større gårde er langt foran i brugen af teknologier som RTK-GPS og digitale markkort. Små og blandede brug tøver stadig, især på grund af pris og kompleksitet.
Muligt løft for dyrevelfærden
Digitale sensorer i stalde kan hjælpe med at opdage sygdomme tidligt og sikre bedre forhold for dyrene – både i store og små besætninger.
Dokumentation uden papirbunker
Platforme som FarmTracking gør det lettere at dokumentere til myndigheder – noget, især mindre landbrug tidligere har brugt meget tid på.
Dokumentation og dyrevelfærd
Danske cases og analyser viser, at potentialet er stort: sensorer og dronedata kan gøre sprøjtning mere præcis og reducere forbruget med op mod 20 – 30 procent.
Digital overvågning af stalde kan forebygge sygdomme og forbedre dyrevelfærd. Digitale markkort kan dertil gøre dokumentationen nemmere i mødet med myndigheder og kontrol.
FarmTracking:
Platformen FarmTracking bruges af over 60 % af danske marker og gør præcis dokumentation nem og automatisk.
Flere landmænd melder, at de kan reducere pesticidanvendelsen og sikre bedre timing ved sprøjtninger og gødningsspredning. Landmændene kan samtidig let dokumentere deres indsatser overfor myndigheder uden manuelt papirarbejde.
RTK‑GPS på store bedrifter:
RTK-GPS er sensorer og præcise GPS-systemer. De optimerer ikke kun markarbejdet, men kan også forbedre dyrevelfærd i kvægproduktion ved at optimere fodersprøjtning og jordbehandling. Det mindsker stress og sygdom hos kvægene.
Teknologien er dog stadig langt mere tilgængelig for større, ressourcestærke landbrugsvirksomheder.
Et spørgsmål om magt og adgang
Med digitaliseringen følger også et magtspørgsmål. Hvem ejer dataene? Og hvem har adgang til de værktøjer, der kan omsætte dem til viden og indtjening? Nogle landmænd frygter, at deres driftsdata kan ende hos foderfirmaer eller konsulenter med egne interesser.
I takt med at flere krav til klima- og miljødokumentation venter forude, er digitaliseringen dog svær at komme udenom.
Spørgsmålet er, hvordan den bliver en hjælp og ikke en ny byrde, samt hvordan man sikrer, at det ikke kun er de største og mest digitale, der får gavn af fremtidens teknologiske løft i dansk landbrug.
