Da USA’s kontroversielle sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., for nylig medvirkede i Joe Rogans podcast The Joe Rogan Experience, udløste det undren og vrede hos mange seere.
Den tidligere miljøadvokat og mangeårige kritiker af pesticider og ukrudtsmidler forsvarede nemlig Donald Trumps dekret om at øge amerikansk produktion af ukrudtsmidlet glyfosat – et stof RFK Jr. tidligere har kritiseret for at være årsag til sygdom og sundhedsproblemer i den amerikanske befolkning.
I interviewet erkendte Kennedy samtidig, at glyfosat er giftigt, men argumenterede for, at det i dag er nødvendigt for amerikansk landbrug.
Udtalelserne har skabt vrede blandt mange af hans egne støtter i den såkaldte “Make America Healthy Again”-bevægelse (MAHA), der netop har gjort kampen mod kemikalier i fødevarer til en central mærkesag.
Et kontroversielt politisk skifte
Robert F. Kennedy Jr. har i årtier været kendt som miljøaktivist og advokat i sager mod store kemikalieproducenter.
Han har tidligere kritiseret glyfosat – hovedingrediensen i ukrudtsmidler som Roundup – og har blandt andet været involveret i retssager mod producenten Monsanto.
Derfor vakte det opsigt, da han som sundhedsminister støttede Donald Trumps tiltag, der skal øge den amerikanske produktion af glyfosat og samtidig beskytte pesticidproducenter mod visse retssager.
Kennedy forklarede i podcastinterviewet, at han “ikke var særligt glad” for beslutningen, men at han forstår argumentet bag den.
Ifølge Kennedy er USA’s landbrug i dag i høj grad afhængigt af glyfosat.
At udfase midlet fra den ene dag til den anden, hævdede han, kunne få alvorlige konsekvenser for fødevareproduktionen.
Desuden forholder det sig sådan, at Kina pt. er storproducent af glyfosat og derfor, ifølge RFK Jr., i praksis kan lukke ned for den amerikanske fødevareproduktion, hvis Kina skulle lukke for eksporten til USA.
Derfor skal USA nu selv producere glyfosat, forklarede han.
Dog sagde sundhedsministeren også, at USA på længere sigt bør finde alternativer og gradvist bevæge sig væk fra pesticidet, men han uddybede ikke, hvordan det konkret skal ske.
Hvad er glyfosat?
Glyfosat er et bredspektret herbicid, der bl.a. bruges til at bekæmpe ukrudt i landbruget.
Stoffet blev udviklet i 1970’erne og er i dag et af verdens mest anvendte pesticider.
Det bruges især i produktionen af afgrøder som majs, soja, hvede og raps, ofte i kombination med genetisk modificerede planter, der er resistente over for midlet.
Midlet virker ved at blokere et enzym i planter, som er nødvendigt for at danne visse aminosyrer.
Når enzymet hæmmes, stopper plantens vækst, og den dør. Denne mekanisme findes ikke hos mennesker og dyr, hvilket oprindeligt blev fremhævet som en grund til, at glyfosat skulle være relativt sikkert.
Debatten om stoffets sundhedseffekter har dog været intens i flere årtier.
I 2015 klassificerede Verdenssundhedsorganisationens kræftagentur IARC glyphosat som “sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker”.
Andre myndigheder, herunder den amerikanske miljømyndighed EPA og EU’s fødevaresikkerhedsagentur, vurderer derimod, at stoffet ikke udgør en kræftrisiko, når det anvendes korrekt.
Der er desuden forskning, der peger på mulige forbindelser mellem glyfosat og andre helbredsproblemer, såsom hormonforstyrrelser eller påvirkning af tarmfloraen, men resultaterne er fortsat omdiskuterede i det videnskabelige miljø.
Glyfosat i Danmark
I Danmark er glyfosat forbudt i visse sammenhænge, men bruges fortsat i landbruget.
Det bruges blandt andet til at bekæmpe ukrudt før såning eller efter høst samt til vedligeholdelse af visse arealer.
Brugen er dog reguleret.
EU godkendte i 2023 fortsat anvendelse af glyfosat i en begrænset periode, og Danmark følger denne godkendelse gennem national lovgivning.
Samtidig har danske myndigheder indført flere restriktioner, blandt andet for at beskytte grundvandet.
Debatten om pesticider og grundvandsforurening er også særdeles aktuel herhjemme, hvor vi traditionelt har en noget mere kritisk holdning til miljøskadelige stoffer.
Senest har miljøministeriet offentliggjort en analyse, der viser hvor meget det danske drikkevand bliver påvirket af pesticider, hvilket bl.a. har fået miljøminister Magnus Heunicke til at love “nationalt sprøjteforbud“.
Aktivisme eller realisme?
Det er ikke første gang en politiker må undertrykke sine idealer i pragmatikkens navn.
Politik er som bekendt det muliges kunst.
Men det kan også blive så pragmatisk, at det bliver næsten absurd.
RFK Jr. sagde, at USA har gjort sine landmænd afhængige af glyfosat og at mange landmænd er modstandere af stoffet, fordi det også ødelægger jorden og dræber mikroorganismer.
Han fastslog, at det ikke er godt for mennesker, og han gav Joe Rogan ret i, at USAs fødevareproduktion hviler på et fundament af “gift”.
Selv om man medgiver, at USAs landbrugssektor er afhængig af glyfosat for at kunne opretholde status quo, må man jo spørge sig selv, om der kommer et punkt, hvor det ikke længere er ønskeligt at opretholde status quo.
Der ligger muligvis en uoverskuelig udfordring i at gennemføre så massive ændringer, som det vil kræve at få taget et opgør med de giftige sprøjtemidler i USA, men alternativet er, at man stiltiende blåstempler et system, der står og falder med brugen af midler, som landets sundhedsminister kalder for giftige.
Hvis det er det, der går for “realisme”, så er det måske på tide med noget urealisme i amerikansk politik.
