Når sne og frost rammer Danmark, bliver skovle, sneskrabere og poser med vejsalt hurtigt fundet frem.
Glatte veje og fortove udgør en reel risiko for både trafikanter og fodgængere, og derfor er snerydning og glatførebekæmpelse ofte en nødvendighed.
I Danmark, hvor temperaturen sjældent falder til under minus 5 grader, har saltning traditionelt været et udbredt middel mod isglatte veje og fortov.
Brugen af vejsalt har dog en bagside, som ofte bliver overset: Salt kan være skadeligt for miljøet, for vores ting – og i sidste ende også for os selv.
Ifølge Miljømærkning Danmark er det vigtigt at tænke sig om, før man uden videre strør store mængder salt ud. Salt er effektivt, ja – men det er også et skrapt kemikalie, især i store mængder.
Når sneen smelter, følger saltet med smeltevandet ned i jorden og i kloakkerne, og videre ud i vandmiljøet.
Skader på natur og miljø
Vejsalt består primært af natriumklorid – altså det, vi i daglig tale kalder “salt” – som kan skade planter, træer og jordbund.
Når salt ophobes i jorden, kan det forstyrre planters evne til at optage vand og næringsstoffer. Resultatet er visne blade, døde rødder og på længere sigt ødelagte grønne områder langs veje og stier.
Samtidig kan saltet ende i søer og vandløb, hvor det påvirker ferskvandsorganismer.
Selv små ændringer i saltindholdet kan blive særdeles kritiske for dyr og planter, der har tilpasset sig et miljø med meget lav saltholdighed.
Miljømærkning Danmark påpeger derfor, at overdreven saltning udgør en unødvendig belastning af naturen – især i boligområder og på fortove, hvor der findes bedre alternativer.
Slid på bygninger, biler og infrastruktur
Vejsalt er heller ikke ligefremt nænsomt over for vores bygninger.
Salt accelererer korrosion og kan forårsage skader på beton, murværk og metalkonstruktioner.
Trapper, sokler, altaner og biler bliver udsat for ekstra slid, når salt gentagne gange tør op og fryser igen.
Det betyder øgede vedligeholdelsesomkostninger for både private boligejere og kommuner.
Som de fleste bilejere formentlig er bevidste om, kan vejsalt også føre til rust og andre problemer.
Derudover kan salt skabe glatte overflader, når det blandes med sjap og sne.
Det kan virke paradoksalt, men for meget salt kan i visse situationer gøre forholdene mere glatte i stedet for sikrere.
Snevejret besværliggør rydningen
De seneste dages kraftige snefald har sat snerydningen på overarbejde.
Ifølge meldinger fra Danmarks Meteorologiske Institut er især Nordjylland truet af regulær snestorm med kraftig vind og potentielt store mængder sne.
Når sneen falder intensivt over mange timer, som det har været tilfældet, bliver behovet for hurtig og effektiv glatførebekæmpelse ekstra stort – og tilsvarende uoverskueligt.
Snerydningsmandskab må ofte arbejde i døgndrift for at holde veje farbare, og det er forståeligt, at salt ofte bliver det foretrukne middel.
Men det er faktisk i netop sådanne perioder, risikoen for overdosering er stor.
Når sneen bliver ved med at falde, kan gentagen saltning i praksis være rent spild af ressourcer – og derfor en absolut unødig belastning af miljøet.
Mindre salt – mere omtanke
Eksperter anbefaler derfor, at man først og fremmest rydder sneen fysisk, hvis man har den mulighed.
At skovle sneen væk i tide reducerer eksempelvis behovet for salt betydeligt.
Alternativer som grus eller sand kan give bedre fodfæste uden de samme miljømæssige konsekvenser.
Selvom de ikke smelter isen, øger de friktionen og gør det sikrere at færdes.
I private indkørsler og på fortove er disse løsninger ofte fuldt tilstrækkelige.
Der findes desuden flere svanemærkede tømidler, som er mindre skadelige for miljøet end salt.
Et fælles ansvar
Med udsigt til mere ustadigt vintervejr og hyppigere ekstreme vejrsituationer bliver spørgsmålet om ansvarlig snerydning stadig vigtigere.
Kommuner, virksomheder og private borgere har alle en rolle at spille.
Ved at bruge salt med omtanke kan vi stadig sikre fremkommelighed – uden at betale prisen i form af skadet natur og slidte bygninger.
Næste gang sneen falder, kan det derfor betale sig at stoppe op et øjeblik, før saltkornene ryger ud.
Mindre salt og mere snerydning er ikke bare godt for miljøet – det er også sund fornuft.
