Regeringen har fremlagt et nyt udspil til Danmarks næste store klimamål. Med præsentationen af et 2035-mål ønsker regeringen at placere Danmark helt i top blandt verdens mest ambitiøse klimalande. Udspillet er fremlagt som et centralt pejlemærke på vejen mod klimaneutralitet i 2045 og en 110 procents reduktion i 2050, som udgør regeringens langsigtede vision.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) understreger, at udspillet skal ses som et vigtigt signal i en tid, hvor globale konflikter, økonomisk usikkerhed og politiske spændinger får “alt for mange” til at trække i den modsatte retning. Ifølge ministeren er det afgørende, at Danmark fastholder sin ledende rolle, samtidig med at hensyn til konkurrenceevne og almindelige borgeres økonomi tænkes ind i målfastsættelsen.
Mål, finansiering og sammenhæng til klimaloven
I regeringens udmelding fremhæves det, at seks års erfaring med den nuværende klimalov har givet et mere realistisk billede af, hvad det kræver at nå de reduktionsmål, som Danmark har forpligtet sig på. Derfor kobles målsætning, finansiering og konkrete reduktionstiltag tættere sammen end tidligere. Aagaard peger på, at netop denne sammenhæng er afgørende for troværdigheden i klimapolitikken, og at det kommende mål skal ledsages af økonomiske prioriteringer, der gør målet muligt at indfri.
Regeringen foreslår, at der afsættes 4 milliarder kroner årligt til at understøtte et reduktionsniveau på minimum 82 procent. Beløbet svarer ifølge ministeriet til, at det lavest foreslåede mål teknisk set vil kunne nås udelukkende ved hjælp af tilskudsordninger. Regeringen fastholder dog, at målet endnu ikke er endeligt fastlagt. Aagaard lægger op til forhandlinger med Folketingets partier efter afslutningen på COP30.
Blikket rettes mod næste skridt
Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor Danmark allerede er på sporet til at nå 2030-målet om 70 procents reduktion. Dermed retter debatten sig i stigende grad mod de næste skridt frem mod 2045 og videre mod 2050, hvor Danmark ifølge lovgivningen altså skal være helt klimaneutralt.
Regeringen beskriver selv 2035-målet som en naturlig forlængelse af den eksisterende klimalov og som en nødvendig opstramning i takt med, at reduktionsmålet for 2030 nærmer sig. I udmeldingen fremhæves særligt behovet for at kombinere ambitiøse mål med hensyn til social balance og erhvervslivets omstillingsmuligheder. En central bekymring for regeringen er, at en for kraftig acceleration risikerer at skade virksomhedernes konkurrenceevne og dermed det økonomiske fundament for omstillingen.
Røde partier: Målene er alt for lave
Selvom regeringen selv betoner udspillets høje ambitionsniveau, har reaktionerne fra venstrefløjen været kritiske. Flere røde partier betegner forslaget som for uambitiøst ift. det, som de mener er nødvendigt for at leve op til både klimalovens intentioner og Danmarks globale ansvar.
Radikale Venstre og Enhedslisten foreslår begge en reduktion på 90 procent. De Radikales klimaordfører Samira Nawa udtrykker i den sammenhæng: “Jeg er glad for, at regeringen omsider skyder forhandlingerne om et klimamål for 2035 i gang – men jeg ærgrer mig gul og blå over, at regeringen introducerer et uambitiøst mål på 82 procent“.
Enhedslistens klimaordfører Leila Stockmarr formulerer reaktionen endnu skarpere. Hun mener, at regeringen svigter både klimaet og klimaloven ved at sætte et for lavt mål og beskriver udspillet som “totalt pinligt”. Ifølge hende bryder regeringen med klimalovens ånd, der forpligter Danmark til at gå forrest internationalt.
Alternativet: Forslaget er “vanvittigt uambitiøst”.
Alternativets partileder, Francisca Rosenkilde, kalder regeringens forslag “vanvittigt uambitiøst”. Hun peger på, at Danmark ifølge Energistyrelsens fremskrivninger allerede er på vej mod omkring 80 procents reduktion i 2035 uden nye initiativer. Regeringens forslag hæver dermed kun ambitionsniveauet med få procentpoint i forhold til det forventede.
Skarp politisk debat i vente
Debatten om regeringens 2035-mål tegner dermed linjerne til en intens politisk forhandling. Mens regeringen søger at balancere ambitioner med økonomisk realisme og hensyn til erhvervslivets konkurrenceevne, mener de røde partier, at Danmark svigter sit ansvar ved ikke at sætte ambitionsniveauet markant højere.
Og særligt fra venstrefløjen er kritikken ikke til at tage fejl af. Flere partier betegner det nye klimaudspil som klart utilstrækkeligt – ja, direkte “pinligt”, som både Enhedslisten og andre røde partier betegner det.
