Når vinteren for alvor melder sin ankomst med frost, sne og is, er det for mange hunde en fest at komme udenfor.
Nyfalden sne indbyder til leg, løb og nysgerrige snuder, der undersøger den kolde verden.
Selvom vinteren kan være en fornøjelse for både hund og ejer, stiller den dog også særlige krav til opmærksomhed og ansvar.
Kulde, vejsalt og glatte overflader øger nemlig risikoen for skader og ubehag.
Det kan derfor være nødvendigt for hundeejere at tage ekstra forholdsregler i de kolde måneder.
Kulde påvirker hunde forskelligt
Ikke alle hunde er lige godt rustet til vintervejret.
Pelsens tykkelse, hundens størrelse og dens alder spiller en afgørende rolle.
Små hunde med kort pels har naturligvis sværere ved at holde varmen end store hunde med tæt underuld.
Det samme gælder hvalpe, ældre hunde samt syge eller ny-opererede hunde.
I disse tilfælde kan en hundejakke være en god løsning.
Et godt pejlemærke er hundens adfærd: virker den glad, legesyg og bevæger sig normalt, har den det fint.
Begynder den derimod at løfte poterne, ryste eller gå stift, kan det ofte være tegn på, at den fryser.
Forfrysninger og kolde poter
Lange gåture i frostgrader kan i værste fald give forfrysninger, især på udsatte steder som poter, ører og halespids.
Hanhunde kan desuden få problemer med forfrysninger på testiklerne.
Derfor anbefales det ofte at vælge flere korte ture frem for én lang, hvis hunden er overvejende følsom over for kulde.
Hold øje med rødme, hævelse eller ømhed, og reagér hurtigt, hvis du ser tegn på ubehag.
Vejsalt kan give smerter
I byområder er vejsalt en af vinterens største udfordringer for hundepoter.
Saltet udtørrer trædepuderne og kan give revner, som svier kraftigt, når saltet trænger ind.
Hvis hunden pludselig begynder at halte på turen, kan det sagtens skyldes salt.
En grundig afvaskning af poterne efter gåturen er derfor vigtig.
Når poterne er tørre, kan du smøre dem med potesalve for at beskytte huden – men hold i så fald øje med, at hunden ikke slikker det af.
Motion med omtanke
Vinteren kan stadig byde på masser af bevægelse, men sne og kulde gør som regel motion mere krævende.
At løbe i dyb sne er hårdt, og hunden kan blive hurtigere træt end normalt.
Samtidig kan snebolde sætte sig fast i pelsen og isklumper mellem trædepuderne kan give ubehag.
Tjek derfor hunden jævnligt under og efter legen, så små problemer ikke udvikler sig til større skader.
Is kan være livsfarligt
Frosne søer og kystområder kan se sikre ud, men isen kan være yderst lunefuld.
Mange ulykker sker, når hunde løber ud på is, der ikke kan bære.
For at undgå drukneulykker bør hunden holdes i snor nær vand om vinteren – især i områder, hvor hunden ikke er stedkendt – også selvom hunden ellers normalt er lydig.
Synlighed i mørket
Vinter er synonymt med korte dage og lange, mørke aftener.
Reflekser på både hund og ejer er derfor en rigtig god idé – også på oplyste veje.
Reflekser øger synligheden markant og ende med at blive forskellen mellem en sikker gåtur og en farlig situation i trafikken.
Din bil er ikke en iglo
Mange hundeejere forbinder fare i bilen med sommervarme, men frostgrader er faktisk potentielt lige så farlige.
En parkeret bil kan hurtigt blive iskold og ende med at fungere nærmest som en fryser.
En hund bør derfor aldrig efterlades i bilen i længere tid – hverken om vinteren eller sommeren.
Tør hunden og forebyg sygdom
Sne og sjap kan gøre hunden våd, især de mere langhårede racer.
En våd pels tørrer langsomt og øger risikoen for kulde, hudproblemer og fugteksem.
Sørg derfor altid for at tørre hunden grundigt efter gåturen – især poter, trædepuder og området mellem tæerne.
Med lidt ekstra omtanke kan vinteren blive en tryg og hyggelig årstid for både hund og ejer.
Kulden behøver ikke være en hindring, så længe man respekterer dens udfordringer.
Husk, at hunde godt kan være begejstrede og legesyge, selv om de oplever kulde og smerte, så hold aktivt øje med også de små tegn på ubehag.
