Debatten om at fjerne momsen på frugt og grønt har for alvor fået vind i sejlene i Danmark.
Oprindeligt stod 20 organisationer, foreninger og virksomheder bag et debatindlæg, hvori de opfordrede statsminister Mette Frederiksen til at bruge sin nytårstale på at italesætte muligheden for at fjerne momsen på frugt og grønt.
Forslaget blev mødt med stor positivitet fra såvel dele af erhvervslivet og flere NGO’er, og statsministeren annoncerede i sin nytårstale rent faktisk også, at regeringen vil arbejde på at få sænket momsen på fødevarer.
Hvorfor fokus på frugt og grønt?
Baggrunden for forslaget er stigningen i fødevarepriserne.
En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn bruger nu tusindvis af kroner mere på mad end for få år siden.
En afskaffelse af momsen på frisk og frossen frugt og grønt vil alene kunne give hver voksen dansker en besparelse på omkring 1.100 kroner om året – cirka 3.000 kroner for en familie med to børn – baseret på beregninger fra Skatteministeriet.
Det attraktive ved en sådan nulmoms er, at det rammer bredt.
Varer som kartofler, æbler, tomater og bananer er faste elementer i de fleste indkøbskurve, og derfor vil prisfaldet komme de fleste til gode – især dem med stramt budget, der typisk køber relativt flere fødevarer end forbrugsvarer.
Indsatsen ses som et direkte greb for at give danskerne mere økonomisk råderum i hverdagen.
Sundhedsperspektivet
Sundhedsargumentet er centralt i debatten.
Forskning fra blandt andre Københavns Universitet har vist, at billigere frugt og grønt kan ændre danskernes kostvaner i en sundere retning, og at en markant stigning i forbruget potentielt kan forebygge livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer.
Netop denne effekt fremhæves i af Kræftens Bekæmpelse, der roser regeringen for at sætte emnet på dagsordenen efter nytårstalen og understreger, at lavere priser på frugt og grønt gør det sunde valg lettere for danskerne.
Erfaringer fra detailhandlen: Lidl som case
Detailhandlen har allerede forsøgt sig med et momsfrit eksperiment.
I februar og marts 2024 fjernede discountkæden Lidl et beløb svarende til momsen på al frugt og grønt i sine butikker, og effekten var tydelig:
Salget steg med omkring 13% på landsplan – og op til over 30% i enkelte kommuner.
Ifølge Lidl viser erfaringerne, at prisen alene har en målbar effekt på forbrugernes adfærd og at lavere priser på frugt og grønt ikke blot gør det billigere at købe sundt, men også kan styrke folkesundheden samt dansk fødevareproduktion, fordi stigende efterspørgsel giver bedre vilkår for producenter og leverandører.
Desuden argumenterer detailkæden for, at en differentieret moms er et relativt enkelt redskab uden store administrative byrder.
Politisk debat: Nulmoms vs. differentieret moms
Blandt debattørerne er der også forskellige syn på, hvordan en ændring af momsen bedst struktureres.
Hvor nogle taler for en fuld nulmoms på frugt og grønt, som et bredt og ambitiøst initiativ, gør andre sig mere pragmatiske overvejelser om, hvordan det teknisk set kan implementeres hurtigt og effektivt.
Tendensen i debatten er, at mange ønsker en hurtig politisk løsning, der kan give mærkbare prisfald i løbet af en kortere tidshorisont – frem for at vente flere år på omfattende it-ændringer og kompleks skatteomlægning.
Folkesundhed og social ulighed
Et gennemgående tema i debatten er social ulighed.
Det er veldokumenteret, at pris er en afgørende faktor for kostvalg, og at især lavindkomstfamilier ofte skærer ned på friske frugt og grønt, når budgetterne strammer.
Nedsat moms vurderes derfor ikke bare at gøre det billigere at købe sundt, men også at mindske sociale forskelle i sundhed.
Hvad siger befolkningen?
Forskellige undersøgelser viser en tydelig befolkningstilslutning til lavere moms på frugt og grønt – en langt højere opbakning end til andre afgiftslettelser som for eksempel på snacks.
Det tyder på, at danskernes fokus ikke kun er økonomisk, men også knyttet til sundhed og livskvalitet.
Bliver det til noget?
Sammenfattende står nulmoms på frugt og grønt som et centralt politisk forslag, der kan ramme bredt og effektivt:
Det er et forslag, der kan fremme sundere kostvaner, give danskerne økonomisk luft i hverdagen, styrke dansk detailhandel og fødevareproduktion og mindske sociale sundhedsforskelle.
Debatten viser, at mens argumenterne for idéen er brede og mangefacetterede, handler meget om tempoet og metoden for implementering.
Uanset konkret model står fødevaremoms, især på frugt og grønt, centralt som et politisk redskab med potentiale til både økonomisk og sundhedsmæssig gevinst for danskerne.
