Hvis du har spillet fodbold på en kunstgræsplæne, har du helt sikkert vendt skoene på hovedet efter kampen, blot for at opdage, en masse små sorte gummikugler hoppe ud. Udover at irritere fødderne og efterlade ekstra oprydning i entréen, skaber de også problemer for vores miljø.
Nu vil Danmark og de øvrige nordiske lande gøre op med mikroplasten fra kunstgræsbaner. På mødet i Nordisk Ministerråd den 29. oktober i Stockholm besluttede miljøministrene fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Åland at afsætte 15 millioner kroner til et fælles projekt, der skal udvikle bæredygtige alternativer til gummigranulatet.
Ifølge Miljøministeriet skal initiativet både mindske forureningen og finde løsninger, som er realistiske for de mange klubber og kommuner, der driver banerne.
Et fælles problem under nordisk himmel
De nordiske lande elsker fodbold. Det er ikke så underligt med stjerner som Zlatan Ibrahimović, Pernille Harder og Christian Eriksen, at vores børn flokkes til fodboldbanerne. Med kunstgræsbaner øges samtidig spillekvaliteten og sikkerheden for fodboldsspillerne.
Gummigranulat bruges på langt de fleste kunstgræsbaner, fordi materialet giver den rette elasticitet og stabilitet. Men ifølge Miljøstyrelsen er det samtidig en af de største kilder til mikroplast i Europa. Når spillerne løber, regnen falder og støvlerne tages af, spreder de små partikler sig ud i miljøet – til kloakker, jorde og vandløb.
Miljøminister Magnus Heunicke kaldte det for et konkret sted at sætte ind:
“Forældre til børn, der går til fodbold kender de små gummikugler, som ligger tilbage i entreen, når fodboldstøvlerne er taget af. Men gummigranulat fra kunstgræsbaner er desværre en del af et meget større problem, som bidrager til massiv forurening med mikroplast i Europa. Men der også et kæmpe potentiale i at sætte ind her, og derfor går vi nu sammen med vores nordiske naboer om at finde miljøvenlige materialer, der kan erstatte det forurenende gummigranulat. Vi skal kunne være trygge, når vores børn og unge mennesker bruger vores kunstgræsbaner, og banerne skal selvfølgelig heller ikke skade vores miljø.”
EU’s forbud sætter tempo på omstillingen
I 2023 vedtog Europa-Kommissionen et forbud mod brug af gummigranulat som fyldmateriale på kunstgræsbaner. Reglerne træder i kraft fra 2031 og skal begrænse den samlede mikroplastforurening i EU. Forbuddet sætter særligt pres på de nordiske lande, hvor vinterklimaet gør det vanskeligt at undvære slidstærke materialer.
Netop derfor bliver samarbejdet vigtigt, vurderer flere eksperter. De nordiske lande deler både klimatiske udfordringer og en stærk fodboldkultur, hvor banerne bruges året rundt. Initiativet er et forsøg på at udnytte de fælles erfaringer og udvikle løsninger, der kan bruges på tværs af regionen. Norge står i spidsen for programmet gennem Nordisk Ministerråd for miljø og klima, som også koordinerer en række andre projekter om plastforurening.
Fra plastik til plantefibre
I praksis handler det om at finde et nyt fyldmateriale, der både kan tåle frost, regn og hårdt spil og samtidig være ufarligt for naturen. Flere alternativer er allerede i spil: kork, kokosfibre, olivenkerner eller såkaldte “non-infill”-baner uden fyld.
Københavns Kommune har som en af de første allerede igangsat udskiftningen af sine kunstgræsbaner til løsninger med kork og plantebaserede materialer. Her skal seks baner om året omstilles frem mod 2032. Det er både dyrt og teknisk krævende, men erfaringerne viser, at det kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med spillets kvalitet.
Når grøn omstilling møder hverdagen
For mange klubber og kommuner er økonomien dog stadig en udfordring. En typisk kunstgræsbane koster flere millioner at anlægge, og når de nuværende materialer skal udskiftes, kræver det planlægning, tilskud og nye standarder. Netop derfor fremhæver ministeriet, at de 15 millioner kroner ikke kun skal gå til laboratorier og testfelter, men også til at finde løsninger, som almindelige idrætsklubber har råd til at implementere.
Problemet med gummigranulat rækker længere end til fodboldbaner. Ifølge Miljøstyrelsen består granulatet ofte af genbrugte bildæk og kan indeholde tungmetaller og kemiske restprodukter. Når partiklerne ender i vandmiljøet, kan de indtages af dyr og spredes i fødekæden. Derfor ser forskere det som en af de mest håndgribelige måder at reducere mikroplastforureningen på, uden at det kræver store livsstilsændringer hos borgerne.
Samtidig kan de nye materialer skabe grøn innovation. Producenter og forskningsmiljøer i Norden får nu mulighed for at teste løsninger, der måske senere kan eksporteres til resten af Europa. Dermed bliver projektet også en case i, hvordan miljøpolitik, erhverv og idræt kan spille sammen.
En grøn bane for fremtiden
Kunstgræsbanerne er elsket for deres holdbarhed og tilgængelighed, men de er også blevet et symbol på, at selv hverdagens fritid kan have et miljøaftryk. Ved at samarbejde på tværs af Norden, kan vi innovere hurtigere og lære fra hinanden.
Hvis alt går som planlagt, kan projektet blive startskuddet til et nyt kapitel i den nordiske miljøindsats. Banerne skal ikke skade miljøet – de skal vise, at miljø og fællesskab går bedst hånd i hånd.
