I midten af december 2025 blev Bruxelles ramt af en af de mest omfattende protestaktioner i nyere EU-historie, da tusinder af landmænd fra hele Europa samledes i den belgiske hovedstad.
Demonstranterne protesterede mod den planlagte handelsaftale mellem EU og de såkaldte Mercosur-lande – en kontroversiel aftale som har været under forhandling i mere end 25 år.
Det store pressemøde og demonstrationen
Protesterne fandt sted den 18. december, samtidig med at stats- og regeringschefer fra EU’s 27 medlemslande mødtes til lederskabssamtaler i Bruxelles.
Aftalen, som det altså har taget årtier at udforme, skulle efter planen underskrives med de såkaldte Mercosur-lande – en sydamerikansk handelsblok bestående af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay – og åbne det europæiske marked handel med en lang række landbrugsvarer og industriprodukter.
Men uden for de lukkede døre havde tusinder af landmænd samlet sig med traktorer, bannere og skilte for at protestere mod den aftale, som de mener truer deres eksistensgrundlag.
Mange demonstranter kom fra Belgien, Frankrig, Polen, Spanien og Tyskland, og demonstrationerne var organiseret med støtte fra store landbrugsorganisationer.
Fra blokader til voldelige sammenstød
Protesterne udviklede sig hurtigt fra fredelige blokader til kaotiske konflikter i Bruxelles’ gader.
Traktorer parkerede, og demonstranter blokerede veje i det europæiske kvarter med højlydte horn, fyrværkeri og ild, hvilket fik myndighederne til at lukke flere hovedveje og metrostationer i området.
Situationen kammede over og flere vrede demonstranter begyndte at kaste kartofler, æg og sten mod politiet, der svarede igen med vandkanoner og tåregas.
Ifølge øjenvidner blev der også sat ild til dæk, og en ligkiste med ordet “agriculture” placeret i nærheden af EU-institutionerne – som symbol på landmændenes oplevelse af at blive ofret af politikerne.
Politi og demonstranter stødte sammen især ved Place du Luxembourg nær Europa-Parlamentet.
Her blev flere folk kortvarigt anholdt, og et par demonstranter, ifølge medier, pådrog sig mindre skader efter konfrontationerne.
Hovedårsager til protesterne
Baggrunden for protesterne var primært landmændenes uro over den planlagte EU-Mercosur-aftale, som de mener vil føre til en stor stigning i import af billigere fødevarer fra Sydamerika – især oksekød, sukker, sojabønner og andre landbrugsprodukter.
De frygter bl.a., at de ikke kan konkurrere med produkter produceret under lavere omkostninger og med færre miljø- eller fødevaresikkerhedsregler, hvilket vil føre til tabte arbejdspladser og lavere indtægter i EU’s landbrugssektor.
Kort fortalt risikerer vi – ifølge modstanderne af Mercosur-aftalen – at få en situation, hvor EU eksporterer pesticider, som er ulovlige at bruge i EU, til de sydamerikanske lande.
Til gengæld kan disse lande så eksportere frugt og grøntsager, som er behandlet med de sundhedsskadelige pesticider tilbage til EU.
Især det kontroversielle pesticid carbofuran, som er forbudt at bruge i EU, er udbredt i bl.a. Sydamerika, fordi carbofuran er særligt effektivt mod en bestemt type bladlus, der angriber sojabønner.
Læs også: Havørn dræbt af ulovlig gift på Langeland
En splittet union
Mens nogle EU-lande – herunder Tyskland, Spanien og de nordiske lande – løbende har støttet Mercosur-aftalen og fremhævet den som et vigtigt strategisk skridt for at styrke EU’s globale handelsposition, har andre, navnlig Italien og Frankrig, været tilbageholdende.
I Danmark er der generelt opbakning både fra erhvervslivet og dele af fagbevægelsen.
Dansk Metal offentliggjorde således en pressemeddelelse dagen efter optøjerne i Bruxuelles, hvori EU-chef Johan Moesgaard Andersen udtrykte ærgrelse og forundring over, at aftalen blev udskudt.
“Nu må alle gode kræfter selvfølgelig kæmpe videre for at få aftalen underskrevet, og vi opfordrer virkelig de kritiske lande til at genoverveje deres korslagte arme i forhold til aftalen“, udtalte EU-chefen i den sammenhæng.
Konsekvenser og udsigt
Protesterne i Bruxelles illustrerer, hvor store interne modsætninger, der kan være i EU-landenes politiske dagsordenener.
Hvor fortalere for Mercosur-aftalen ser den som et vigtigt værktøj, der både kan styrke EUs position økonomisk og sikkerhedspolitisk, advarer modstandere om, at de økonomiske aspekter er usikre og argumenterer for, at europæisk landbrug vil blive sat i en, på alle måder, uhensigtsmæssig position.
Klimapolitisk er det umiddelbart svært at se fornuften i at importere oksekød og grøntsager fra Sydamerika, men i sidste ende er det umuligt at gennemskue, hvad de konkrete konsekvenser af aftalens eventuelle vedtagelse bliver.
Aftalen har som sagt været undervejs i 25 år. Der er sket meget i mellemtiden.
Fortalerne og modstanderne af aftalen er komplet uenige om både det overordnede formål og de forventede konsekvenser af aftalen.
Som menigmand er det derfor meget svært at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til sagen – medmindre man er en vred, fransk landmand.
