Verdens kulforbrug steg til et historisk højt niveau i 2024. Ifølge The Guardian og den nye rapport State of Climate Action 2025 fra Systems Change Lab voksede brugen af kul, olie og gas trods rekordstore investeringer i vedvarende energi. Samtidig viser rapporten, at ingen af de 45 målbare indikatorer for klimahandling bevæger sig hurtigt nok til at holde temperaturstigningen under halvanden grad.
Forskerne bag rapporten konkluderer at ingen brancher er på sporet til at møde klimamålene. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med blandt andre Verdensressourceinstituttet (WRI) og Climate Analytics.
Ifølge The Guardian steg det samlede kulforbrug med omkring to procent i 2024, især drevet af stigende el-efterspørgsel i Asien. Det betyder, at verdens afhængighed af kul fortsat er større end før pandemien, på trods af, at vedvarende energi nu står for en rekordandel af den globale elproduktion.
Når strømforbruget vokser hurtigere end den grønne omstilling
Forklaringen ligger i et paradoks, som præger hele energisystemet. Produktionen af sol- og vindenergi vokser hurtigere end nogensinde, men det globale strømforbrug vokser endnu hurtigere. Industrialisering, digitalisering og stigende behov for køling under ekstreme varmebølger presser el-systemerne i mange lande.
Ifølge International Energy Agency (IEA) steg kulforbruget i Kina med 1,2 procent sidste år og i Indien med næsten 5 procent. Begge lande satte dermed nye rekorder. Selv i lande, hvor andelen af kul i elproduktionen er faldet, steg det samlede forbrug, fordi efterspørgslen voksede.
Mange kulkraftværker fungerer desuden som backup for sol og vind. Når solen ikke skinner, eller vinden står stille, træder kullet til. Det er en af årsagerne til, at udledningerne ikke falder, selvom nye vedvarende anlæg skyder op i rekordtempo.
Et globalt system ude af takt
State of Climate Action-rapporten beskriver en verden, hvor de enkelte områder bevæger sig – men ikke i takt. Udfasningen af kul skal ifølge rapporten gå ti gange hurtigere, hvis verden skal holde sig på 1,5-graderskursen. Samtidig skal investeringerne i fossil energi falde med over 80 procent inden 2030. I stedet viser tal fra WRI og IEA, at den offentlige finansiering af fossile brændsler fortsat er steget de seneste to år, især i Asien og Mellemøsten.
De høje gaspriser efter Ruslands invasion af Ukraine har forstærket udviklingen. Mange lande, der tidligere satsede på gas, er gået tilbage til kul som billigere alternativ. Ifølge IEA vil kul-forbruget derfor forblive på et næsten rekordhøjt niveau de kommende år, medmindre der sker politiske indgreb.
Grøn fremgang – men ikke hurtig nok
Der er dog tegn på fremskridt. Flere steder har vedvarende energi for første gang overhalet kul som største kilde til elektricitet. Kina har udbygget sin solkapacitet massivt, og Indien har lanceret et ambitiøst program for grøn brint. Men rapportens hovedbudskab er klart: Tempoet er for lavt.
Udledningerne skal falde med omkring 43 procent inden 2030 for at holde temperaturstigningen under 1,5 °C. I dag ligger vi på kurs mod over 2,5 °C, selv hvis alle landes løfter bliver indfriet.
Rapportens forfattere peger på, at det ikke kun handler om teknologi, men om hele systemer: energinet, transport, landbrug, byggeri og finans. Forandringen skal ske på tværs, ikke sektor for sektor.
Europas og Danmarks rolle
Selv om udviklingen i høj grad drives af Asien, er Europa ikke fritaget ansvar. Den europæiske import af varer produceret med kulenergi, og den fortsatte støtte til fossile projekter gennem investeringsbanker og pensionsfonde, gør det svært at tale om en reel global udfasning.
Danmark er blandt de lande, der har gjort mest for at reducere brugen af kul. Ifølge Energistyrelsen faldt kulforbruget i Danmark med omkring 31 procent i 2024 sammenlignet med året før, og udviklingen fortsætter i nedadgående retning. Men også her er der udfordringer: El-systemet skal kunne håndtere en langt større andel af vedvarende energi, og udbygningen af el-nettet halter efter behovet.
Læs også: Her produceres mere grøn strøm, end der kan sendes ud – elnettet får historisk opgradering
De danske erfaringer viser samtidig, hvor omfattende en omstilling det kræver. IEA vurderer, at verdens kulforbrug kun vil begynde at falde markant, når lande med store befolkninger – som Kina, Indien og Indonesien – får økonomiske incitamenter og teknologisk støtte til at udfase kul uden at miste forsyningssikkerhed.
Et advarselssignal
At kulforbruget steg i 2024 betyder ikke nødvendigvis, at den grønne omstilling er stoppet. Men det er et tydeligt tegn på, hvor vanskeligt det er at vende et globalt energisystem, der stadig er dybt afhængigt af fossile brændsler.
Forskerne bag rapporten opfordrer til at se udviklingen som et advarselssignal – ikke et nederlag. ”Rapporten viser en plan i en ny retning. Udfordringen nu er at handle med den nødvendige hastighed og det samarbejde, der skal til for at skalere indsatsen.” sagde Ani Dasgupta, direktør for WRI, i forbindelse med offentliggørelsen.
Kullets rekordår er dermed ikke kun en statistik, men et billede på, hvor svært det er for verden at handle samlet. Mens sol og vind fortsætter deres fremmarch, stiger også presset for at sikre, at den næste rekord ikke bliver endnu en på den sorte konto.
