Odenseanerne skal til stemmeurnerne for at vælge byråd d. 18. november, og valgkampen er allerede godt i gang. Kandidater fra 17 forskellige partier kæmper om vælgernes gunst, og klimapolitik spiller en ikke uvæsentligt rolle i den sammenhæng. Kommunen har årligt siden 2022 udarbejdet såkaldte klimahandleplaner, der indeholder konkrete initiativer, der har til formål at fremme den grønne omstilling. Hovedformålet med klimaplanerne er at reducere CO₂-udledningerne og kommunen har bl.a. fokus på transport/mobilitet.
Der er dog naturligvis forskel på de forskellige byrådskandidaters holdning til grøn politik – både hvad angår mål og middel – og vi har derfor lavet en oversigt over de forskellige partiers spidskandidater og deres erklærede holdning til klimaområdet.
Peter Rahbæk Juel (Socialdemokratiet)
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, er en af grundlæggerne bag “Klimapartnerskabet”, som er en sammenslutning mellem Odense kommune, Syddansk universitet og flere lokalt engagerede virksomheder, der arbejder sammen om især byudvikling og grøn omstilling. Peter Rahbæk Juel vil gøre det mere oplagt og bekvemt for kommunens borgere at vælge mere klimavenlige alternativer til privatbilisme. Desuden ønsker han at skabe flere grønne områder, og så lægger han op til et opgør med de gartnerier i kommunen, der angivelig udleder pesticider i drikkevandet.
Anne Skau Styrishave (Radikale Venstre)
RV-kandidaten Anne Skau Styrishave er optaget af grøn mobilitet og ønsker at øremærke 10 mio kr årligt i en periode på 4 år med henblik på at forbedre/etablere cykelstier i kommunen. Ligeledes vil hun afsætte 40 mio kr i fire år til anlægsopgaver i klimahandleplan og den grønne mobilitetsplan. Hun vil desuden afsætte 20 mio kr hvert år i fire år til Grøn Trepart.
Søren Windell (Det Konservative Folkeparti)
Den konservative borgmesterkandidat lægger ikke skjul på, at det er afgørende for ham at sætte ind over for klimaforandringer dér, hvor pengene gør størst mulig positiv forskel. Han ønsker at støtte det odenseanske butiksliv og samtidig skabe mere natur i Odense, bl.a. med plantning af vejtræer. Det vigtigste for Søren Windell er økonomisk ansvarlighed og en velovervejet tilgang til byudvikling, hvor såvel privatbilister som cyklister kan føle sig hjemme i Odense.
Brian Dybro (SF)
Udover Brian Dybros primære mærkesager, der vedfører socialpolitik og hjælp til udsatte, har han også et betydeligt fokus på klimapolitik og grøn omstilling. Kandidaten vil afsætte 40 mio kr til en klimahandleplan og grøn mobilitetsplan, der skal finansiere en supercykelsti, flere mindre cykelstier og mere skov og natur i det hele taget, så Odense kan nå sit mål om at blive CO₂-neutral inden 2030.
Araz Khan (Liberal Alliance)
Den tidligere Venstre-mand, Araz Khan, går ind for en data-baseret og velafbalanceret tilgang til transport, der så vidt muligt imødekommer alle borgeres og erhvervsdrivendes behov. Han udtaler således, at “Kommunen bør prioritere bedre forhold for fodgængere og cyklister, men vi skal samtidig sikre, at borgerne og erhvervslivet ikke møder unødige hindringer“. Araz Kahn er desuden fokuseret på nødvendigheden af at optimere arealanvendelsen ved vedvarende energikilder som vindmøller. Derudover ønsker han at investere i energirenovering af kommunens bygninger og derved nedbringe CO₂-udledninger.
Hanna-Maria Lyng (Kristendemokraterne)
Den 25-årige kandidat kommer fra en familie af kristendemokrater, idet både hendes far og farfar var særdeles aktive medlemmer i partiet. Hun har “miljø og klima” højt prioriteret og hun er fokuseret på at gøre Odense til en mere fodgænger-venlig by. Desuden mener hun, at Odenses parkeringspladser i højere grad skal kunne bruges af elbiler. Hun er ikke afvisende over for et decideret forbud mod benzin- og dieselbiler i Odense Midtby fra 2030.
Andreas Møller (Moderaterne)
Odenses viceborgmester, Andreas Møller, der tidligere har været medlem af både Venstre, Konservative og Nye Borgerlige, er spidskandidat for Moderaterne. Hans mærkesager er at forbedre vilkår for handicappede, ensomme, udsatte og ældre borgere i kommunen. Han slår sig ikke som sådan op på klimapolitik, men hans parti, Moderaterne, udtrykker på deres hjemmeside den holdning, at velstand går forud for bæredygtighed, og at klimapolitik skal være baseret på investeringer og vækst – ikke på begrænsninger og afgifter.
Signe Vedersø Keldorff (Dansk Folkeparti)
Den unge politiker, Signe Vedersø Keldorff, er engageret i integrationsdebatten, navnlig i Vollsmose, og har tidligere været i medierne, fordi hun har været udsat for trusler og chikane. Hendes mærkesager er således ikke klima og bæredygtighed, og hun erklærer sig “helt uenig” i spørgsmålet om, hvorvidt flere af Odenses eksisterende parkeringspladser skal kunne bruges af elbiler, ligesom hun heller ikke mener, at Odense bør satse på at sænke sine CO₂-udledninger yderligere, hvis det gør det dyrere at bo i kommunen.
Ahmad Mansoor (Frie Grønne)
Partiet Frie Grønne slår sig op på bæredygtighed og klimapolitik. Ahmad Mansoor vil sikre billigere offentlig transport, flere billige boliger og støtte til udsatte familier. Desuden kæmper han for, at Odense afbryder samarbejdet med Israel, hvor byen Petah Tikva er officiel venskabsby med Odense. Mansoor ønsker at begrænse benzin- og dieselbilers adgang til udvalgte områder i Odense for at beskytte luftkvaliteten. I stedet ønsker han at fremme odenseanernes brug af elbiler og offentligt transport.
Lars Christian Lilleholt (Venstre)
Tidligere gruppeformand og energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, håber på at blive Odenses første Venstre-borgmester. Han har en pragmatisk tilgang til klimapolitik og har udtalt, at den grønne omstilling ikke må gå imod “sund fornuft”. Det betyder konkret, at han støtter en balanceret politik, hvor investeringer i kollektiv trafik skal gå hånd i hånd med en fornuftig udbygning af infrastrukturen, således at man fortsat understøtter borgernes mulighed for at vælge privatbilismen til. Han er således “helt uenig” i, at Odenses eksisterende parkeringspladser i større grad end nu skal kunne bruges af elbiler, og han mener heller ikke, at Odense skal prioritere fodgængere og cyklisters forhold frem for bilisternes.
Dion Christoffersen (Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg)
Danmarksdemokraternes Dion Christoffersen er skeptisk over for en formynderisk klimapolitik. Han udtaler: “Den grønne omstilling er nødvendig, og den er et fælles ansvar, men vi skal have borgerne med lokalt. Alt for mange borgere bliver kørt over af kommunen i dag”. Han ønsker at etablere flere parkeringsplader i Odense, med et større fokus på handicapparkering, og han udtrykker, at det haster mere at få investeret i vejnettet end i kollektiv trafik.
Reza Javid (Enhedslisten)
Odenses nuværende 2. viceborgmester, Reza Javid, støtter op om den grønne omstilling og er positivt stemt over for ideen om at gøre det nemmere for elbilister at parkere i Odense Midtby. Dog understreger han, at den grønne omstilling er en sammenhængende proces, og at man ikke uden videre kan omdanne eksisterende parkeringspladser til elbil-parkeringspladser uden samtidig at støtte den kollektive trafik og skabe økonomiske støtteordninger for borgere og små virksomheder, for hvem den grønne omstilling opleves omkostningstung og uoverskuelig. Desuden ønsker han, ligesom Frie Grønnes Ahmad Mansoor, at Odense afbryder forholdet til den israelske venskabsby Petah Tikva.
Jacob Holm (Alternativet)
Alternativets spidskandidat Jacob Holm stiller op i valgforbund med Enhedslisten. Ligesom Reza Javid mener Jacob Holm, at det er vigtigt at beskytte Odenses grønne områder, men i modsætning til Enhedslisten-kandidaten mener Jacob Holm, at Odense kommune skal nedbringe sit CO₂-udslip – selv hvis det bliver dyrere at bo i kommunen. Desuden mener han, at Odense bør bruge flere ressourcer på at forbedre forholdene for fodgængere og cyklister end på privatbilisters forhold.
Overblik
Herunder har vi samlet partierne og kandidaterne, så du kan sammenligne partierne og vurdere hvilke områder er vigtige for dig.
| Parti / Spidskandidat | Regulering & afgifter | Transport & mobilitet | Byudvikling & byggeri | Energi & teknologi | Bynatur & biodiversitet | Social retfærdighed i klima | Tempo & ambitionsniveau |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Socialdemokratiet (Peter Rahbæk Juel) | Positive incitamenter, begrænset regulering | Kollektiv transport og cykling | nybyg skal kombineres med grønne anlægsprojekter | Overvejende positiv | Bevaring af grønne åndehuller, rent drikkevand | Fælles ansvar | Pragmatisk og konkret |
| Radikale Venstre (Anne Skau Styrishave) | For regulering med socialt hensyn | Cykler, delebiler og kollektiv trafik | Klimavenlig fortætning | Stærk tro på teknologi | Ønsker grønnere byrum | Økonomisk vækst må ikke ske på bekostning af klima | Højt ambitionsniveau |
| Konservative (Søren Windell) | Skeptisk over afgifter og økonomisk regulering | Fortsat plads til privatbilisme | Fokus på erhvervsvenlig byudvikling | Økonomisk ansvarlig og bredtfavnende | Mere natur, vejtræer | Klimapolitikken må ikke ødelægge den økonomiske sammenhæng | Lavt tempo, ingen skal føle sig hægtet af |
| SF (Brian Dybro) | For moderate afgifter og regulering | Mere cykling, begræsning af privatbilisme | Nybyg må ikke skabe forurening, specielt ikke mht drikkevand | Støtter elbiler og udvikling af kollektiv transport | Naturhensyn skal prioriteres højt | Kommunen skal via afgifter og skatter finansiere klimaforbedringer | Hurtigere omstilling |
| Liberal Alliance (Araz Khan) | Skeptisk over for nye afgifter | Transport skal være enkelt for både borgere og erhvervsdrivende | Fokus på frihed og erhverv | Intelligente investeringer | Naturhensyn må ikke overordnes borgernes frihed | Den grønne omstilling skal være drevet af frivillighed og individuel virkelyst | Afhænger mest af borgerne og erhvervslivet. |
| Kristendemokraterne (Hanna-Maria Lyng) | Overvejende positivt indstillet over for regulering og afgifter | Bedre forhold for elbiler, cyklister og fodgængere | Det er vigtigere at beskytte grønne områder end at bygge nye erhvervsområder | Støtte til elbiler, cykling og kollektiv transport | Grønne områder har relativt høj prioritet | Der skal tages hånd om udsatte og marginaliserede borgere i fbm den grønne omstilling | Moderat til højt ambitionsniveau |
| Moderaterne (Andreas Møller) | Kritisk over for afgifter og aggressiv regulering | Plads til alle | Fokus på erhvervsliv | Fokus på økonomisk ansvarlighed, investeringer og effektivisering | Neutral | Kommunens velstand går forud for den grønne omstilling | Overvejende lavt ambitionsniveau |
| Dansk Folkeparti (Signe Vedersø Keldorff) | Skeptisk overfor nye afgifter og regulering | Individuel frihed | Fokus på erhvervs- og foreningsliv | Skeptisk | Lav prioritet | Den grønne omstilling er ikke en høj prioritet | Lavt tempo og ambitionsniveau |
| Frie Grønne (Ahmad Mansoor) | Positivt indstillet | Kritisk over for benzin- og dieselkøretøjer | Grøn byudvikling , forbud mod benzin- og dieselbiler på sigt | Vil forbedre forholdene for elbiler | Odense skal politisk prioritere klimapolitikog udnytte sit byrum bedre | Social balance, så de fattigste borgere ikke føler sig forbigået | Højt ambitionsniveau, klimapolitik har meget høj prioritet |
| Venstre (Lars Christian Lilleholt ) | Kritisk indstillet over for regulering og afgifter | Individuel frihed, begrænset offentlig regulering | Fokus på at udvikle Odense Midtby | Neutral | Lav prioritet | Klimapolitikken må ikke belaste erhvervslivet og borgernes frihed for meget | Lavt ambitionsniveau |
| Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (Dion Christoffersen) | Kritisk over for regulering og afgifter | Både privatbilisme, kollektiv transport og cykling skal støttes | Holistisk tilgang. Både erhverv, boliger og grønne områder er nødvendige | Effektiviseringer | Balanceret tilgang | Den grønne omstilling er et nationalt – ikke et lokalt anliggende | Lavt tempo |
| Enhedslisten (Reza Javid) | Positivt indstillet over for politisk regulering | Grøn transport er en prioritet og borgerne skal støttes økonomisk til at kunne træffe rette valg | Fokus på social og miljømæssig sammenhæng og bæredygtighed | Vil fremme grønne investeringer | Positivt indstillet over for erhvervsbyggeri, så længe det ikke belaster klimaet | De fattigste og svageste borgere må ikke blive hægtet af | Højt tempo, men med forbehold for praktiske udfordringer |
| Alternativet (Jacob Holm) | Meget positivt indstillet over for afgifter og regulering | Grøn transport har høj prioritet, privatbilisme skal udfases i Odense Midtby | Overordnet bæredygtighed er højt prioriteret, herunder også socialt ansvar i erhvervslivet | Investeringer i greentech, offentlige reguleringer som incitament for bæredygtig innovation | Selv om grønne områder er vigtige, har den overordnede klimapolitik forrang | Odense skal omdannes til en generelt grønnere og sundere by, selv om det kan koste penge og føre til ringere forhold for fx privatbilister | Højt ambitionsniveau |
Øvrige opstillede partier/lokallister
Der er flere mindre partier, der også stiller op til kommunalvalget i Odense. Nogle af dem er meget lokalt forankrede og har ikke nødvendigvis store klimapolitiske visioner. Eksempelvis stiller det tidligere Centrumdemokraterne-medlem Gert Broxgaard op for lokallisten “Nyt Odense”, som vil forbedre den offentlige forvaltning og “erstatte kontrol med tillid og fremme trivsel blandt kommunens medarbejdere“.
Den borgerlige politiker Kim Skjoldborg har stiftet lokallisten “Et Bedre Odense”. Han er indgået i valgforbund med Det Konservative Folkeparti, Venstre, Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne, og har tidligere udtalt, at han ser det som en styrke at stå uden for de større, etablerede partier, som kan risikere at blive konforme. Han har flere års erfaring fra byrådsarbejdet og har også tidligere indgået i valgforbund med andre borgerlige partier.
Jacob Uglebjerg er manden bag “Det Starter i Odense”. Han var oprindeligt opstillet for Venstre, men blev ekskluderet i august 2025, fordi han angiveligt satte egne interesser før partiet. Han er engageret i en tilsyneladende meget personlig konflikt med socialforvaltningen i Odense, og på hans facebookside fremgår det, at han har politianmeldt en socialrådgiver. Hans politiske mærkesager drejer sig bl.a. om at få ændret klagebehandlingen i kommunen.
Sidst men ikke mindst stiller Maria Marinovic fra partiet “Stabilt Demokrati” også op til kommunalvalget. “Stabilt Demokrati” er stiftet af den morddømte eks-rocker Jørn “Jønke” Nielsen, hvilket naturligvis gør partiet kontroversielt i sig selv. Da Ekstra Bladet interviewede Maria Marinovic om hendes kandidatur medvirkede Jørn Nielsen, fordi han er den eneste i deres parti, som er “medietrænet”, som han sagde. Maria Marinovic prioriterer beskyttelse af grønne områder i kommunen, men mener heller ikke, at der udlægges mere plads til vindmøller og solceller. Hun mener desuden, at det er et privatanliggende at beskytte sin bolig mod oversvømmelser. Stabilt Demokrati er i valgforbund med lokalisten “Nyt Odense”.
Vælg den rette kandidat
Der er i sagens natur ofte kortere fra tanke til handling i kommunale forvaltninger, end der er i de statslige. Hvor folketingspolitikere forventes at præsentere store visioner, er kommunalpolitikere ofte mere engageret i praktiske problemer. Derfor er det ikke unormalt, at man opdager, at man faktisk er meget enig med en kandidat fra et parti, som man ellers ikke identificerer sig med. Derfor bør man sætte sig godt ind i kandidaternes politiske program. Det kan være svært for de små lokallister at etablere en synlig tilstedeværelse på nettet, og flere af dem bruger facebook- eller linkedin-profiler og lignende til at sprede deres budskaber. Derfor er det en god idé at følge disse politikere på sociale medier, hvis man vil vide, hvad de står for. På Odense kommunes hjemmeside kan du læse om de mere praktiske forhold, stemmesteder mv.
Endelig skal man selvfølgelig huske, at man også kan stemme blankt – eller helt lade være. Lokallisten “Nyt Odense” skriver ligeud på deres hjemmeside, at de godt kan forstå, at valgdeltagelsen ved kommunalvalg er lav. Vælger man at blive hjemme, skal man dog huske, at man samtidig forpasser sin chance for at påvirke Odenses politiske retning – og den grønne omstilling. Derfor kan det godt betale sig at sætte sig grundigt ind i sagerne og se, om der ikke er en kandidat eller to, som fanger éns opmærksomhed. Mange af dem er i øvrigt ret lette at komme i kontakt med. Skriv en mail eller ring til dem, hvis du har nogle konkrete spørgsmål!
