Flere steder i landet bliver tidligere landbrugsjord nu omdannet til skov – med Folkekirken som initiativtager.
I alt 25 kirker har fået tilsagn om støtte fra den statslige Klimaskovfond til at rejse ny skov, og på Mors er den første nordjyske kirkeskov-rejsning netop blevet sat i gang.
Skovrejsningen sker som led i Klimaskovfondens arbejde med at reducere Danmarks CO₂-udledning gennem etablering af ny skov på blandt andet landbrugsarealer.
Folkekirken er en af landets største jordbesiddere, og flere menighedsråd har i de senere år undersøgt mulighederne for at anvende præstegårdsjord og andre kirkelige arealer til naturformål frem for traditionel landbrugsdrift.
Ifølge Klimaskovfonden har interessen blandt kirker været stigende, og de 25 projekter er spredt over hele landet.
Fælles for dem er, at jorden fremover skal anvendes til skov, som både binder CO₂, styrker biodiversiteten og samtidig giver offentlig adgang til nye naturområder.
Første kirkeskov i Nordjylland
Et af projekterne findes ved Ljørslev Kirke på Mors, hvor menighedsrådet har arbejdet gennem flere år på at finde en ny anvendelse for præstegårdsjorden.
Arealet består af mindre jordlodder, som har været vanskelige at drive rationelt som moderne landbrug.
Med støtte fra Klimaskovfonden bliver området nu til skov.
Planen omfatter både træplantning og etablering af stier og opholdsområder, så lokale borgere får adgang til naturen.
Samtidig indgår kulturhistoriske elementer i projektet, blandt andet gravhøje i området, som fremover bliver en del af det samlede landskab.
Formand for Ljørslev-Ørding Menighedsråd, Johannes Jørgensen, fremhæver i en pressemeddelelse, at økonomisk støtte har været afgørende for, at projektet kunne realiseres.
Skoven er tænkt som et fælles område for sognet og besøgende – ikke kun som et klimatiltag, men også som et rekreativt tilbud.
Med projektet bliver Ljørslev den første kirke i Nordjylland, der rejser skov i samarbejde med Klimaskovfonden.
Læs også: Klimaskovfonden uddeler støtte – 43 biodiverse skove på vej
Kirkelig jord får ny anvendelse
Også andre steder i landet er lignende projekter undervejs.
I Skrydstrup ved Haderslev har menighedsrådet eksempelvis arbejdet grundigt med at få afklaret, om kirkens jord var egnet til skovrejsning.
Processen har blandt andet omfattet rådgivning fra skovkonsulenter og undersøgelser af jordbund og naturforhold.
Ifølge Klimaskovfonden er netop kirkelig jord ofte velegnet til denne type projekter.
Mange præstegårdsjorde ligger tæt på landsbyer og bysamfund, hvilket gør dem oplagte som fremtidige naturområder med offentlig adgang.
Når landbrugsjord omlægges til skov, reduceres udledningen fra dyrkning samtidig med, at træerne over tid optager CO₂ fra atmosfæren.
Skovene forventes derfor både at bidrage til klimamålene og skabe nye levesteder for planter og dyr.
De nye kirkeskove bliver som udgangspunkt åbne for offentligheden, og flere steder planlægges stisystemer, opholdspladser og formidling af områdets natur og historie.
Folkekirke i forandring
Initiativerne finder sted i en periode, hvor Folkekirkens medlemsgrundlag gradvist har ændret sig.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af danskere, der er medlem af Folkekirken, nu er faldet til under 70 procent af befolkningen.
For omkring to årtier siden lå medlemsandelen over 80 procent.
Udviklingen skyldes, at en voksende del af befolkningen enten tilhører andre religioner eller slet ikke er religiøst tilknyttet noget trossamfund.
Danmark rummer i dag både større religiøs mangfoldighed og flere borgere, som betegner sig som slet og ret ikke-troende.
I den sammenhæng udmærker skovrejsningsprojekterne sig ved, at de ikke retter sig mod kirkens medlemmer alene.
De nye skove etableres som offentligt tilgængelige naturområder, hvor alle kan færdes uanset religiøs tilknytning.
Folkekirken har en helt særlig juridisk stilling i Danmark, og derfor er det ikke uden problemer, at det relative medlemstal er dalende.
Med de nye skovprojekter viser folkekirken altså, at den kan være en drivkraft i miljø- og klimakampen også, hvilket kan være med til at sikre fremtidig legitimitet og relevans – og måske også opbakning fra ikke-religiøse, men naturinteresserede danskere?
Naturprojekter med lokal forankring
Ifølge Klimaskovfonden viser samarbejdet med kirkerne, hvordan eksisterende institutioner kan stille jord og lokale ressourcer til rådighed for klimaprojekter og på den måde blive en vigtig og værdifuld del af Den Grønne Omstilling.
Menighedsrådene står typisk for den lokale proces, mens fonden bidrager med finansiering og faglig rådgivning.
Med kirkeskovene får flere lokalsamfund adgang til nye grønne områder, samtidig med at projekterne indgår i den nationale indsats for mere skov i Danmark.
Initiativerne retter sig mod klima og natur – men også mod fælles brug af landskabet, hvor adgangen ikke afhænger af religiøs overbevisning.
