Danmark er et af de få lande i verden, hvor vi kan drikke vand direkte fra hanen uden kemisk rensning.
Ifølge GEUS stammer næsten alt dansk drikkevand fra grundvand, som kun iltes og filtreres for naturligt forekommende stoffer som jern og mangan.
Den danske model bygger på beskyttelse frem for rensning.
Alligevel viser overvågning, at der i dele af landet kan måles stoffer i grundvandet, som ikke naturligt hører hjemme der.
Her er de vigtigste – og de konkrete grænser, de måles op imod.
Pesticider og nedbrydningsprodukter
Pesticider er blandt de hyppigst fundne fremmede stoffer i dansk grundvand.
Det gælder både de oprindelige sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter, som kan være mere mobile i jorden og derfor lettere sive ned i grundvandet.
Ifølge den nationale grundvandsovervågning fra Miljøstyrelsen og GEUS findes pesticider eller deres nedbrydningsprodukter i en betydelig andel af de undersøgte boringer.
Mange fund ligger under grænseværdien, men hvert år lukkes boringer, fordi koncentrationen er for høj.
Et kendt eksempel er DMS, et nedbrydningsprodukt fra svampemidlet tolylfluanid.
Flere vandværker har måttet tage boringer ud af drift, når koncentrationen har overskredet den tilladte værdi.
At vi finder pesticider i dag, betyder ikke nødvendigvis, at de er brugt for nylig.
Grundvandet kan være årtier gammelt, og stoffer fra tidligere tiders anvendelse kan først dukke op nu.
Samtidig kan moderne analysemetoder måle ekstremt små koncentrationer.
Grænseværdier for pesticider i drikkevand:
- 0,1 mikrogram per liter for hvert enkelt pesticid
- 0,5 mikrogram per liter for summen af alle pesticider
PFAS og industrikemikalier
PFAS er en gruppe fluorstoffer, som har været brugt i brandskum, imprægnering, fødevareemballage og industriproduktion.
De kaldes ofte evighedskemikalier, fordi de nedbrydes meget langsomt.
Efter nationale screeninger har flere vandværker undersøgt deres boringer for PFAS.
Der er i enkelte tilfælde fundet koncentrationer over den danske grænseværdi, hvilket har ført til lukning af boringer.
PFAS-forurening stammer typisk fra punktkilder som brandøvelsespladser, lossepladser eller industriområder.
Danmark har valgt en markant strammere regulering end EU på området.
Grænseværdier for PFAS i drikkevand:
- 0,002 mikrogram per liter for summen af fire udvalgte PFAS-stoffer i Danmark
- 0,1 mikrogram per liter for summen af 20 PFAS-stoffer i EU
Nitrat fra landbruget
Nitrat er en del af kvælstofkredsløbet og findes naturligt i jorden.
Problemet opstår, når koncentrationen bliver for høj.
Nitrat stammer primært fra landbrugets brug af gødning og husdyrproduktion.
Ifølge data fra GEUS findes der fortsat områder i Danmark, hvor nitratindholdet i grundvandet overstiger den tilladte værdi.
Udviklingen er forbedret siden 1980’erne som følge af regulering og vandmiljøplaner, men udfordringen er ikke helt forsvundet.
Læs også: Dit “rene” drikkevand kan give dig tarmkræft
Grænseværdi for nitrat i drikkevand:
- 50 milligram per liter
Bakterier
For bakterier gælder der et nulkrav.
Hvis der findes E. coli eller coliforme bakterier i en prøve, betragtes det som en akut hændelse.
Bakterier skyldes typisk tekniske problemer, utætte boringer eller brud på ledningsnettet, snarere end kemisk forurening.
Krav for bakterier i drikkevand:
- 0 påviselige E. coli i 100 milliliter vand
- 0 påviselige coliforme bakterier i 100 milliliter vand
Naturlige metaller som arsen og nikkel
Ikke alle stoffer i drikkevand stammer fra menneskelig aktivitet.
Arsen og nikkel kan forekomme naturligt i visse geologiske lag.
I de fleste tilfælde ligger koncentrationerne under grænseværdien, men enkelte boringer må lukkes, hvis de overskrides.
Grænseværdier for udvalgte metaller:
- Arsen: 5 mikrogram per liter i Danmark
- Nikkel: 20 mikrogram per liter
Når tallene overskrides
At et stof kan måles i vandet, betyder ikke nødvendigvis akut sundhedsrisiko.
Grænseværdierne er sat med betydelige sikkerhedsmargener og tager højde for livslang eksponering.
Ifølge Miljøstyrelsen overholder langt størstedelen af det danske drikkevand de gældende kvalitetskrav.
Men når en boring overskrider grænseværdien, lukkes den som udgangspunkt.
Et glas vand i Danmark er stadig sikkert at drikke de fleste steder.
Men det er ikke kemisk tomt.
Det bærer spor af landbrug, industri, geologi og historiske beslutninger.
Og netop derfor er grænseværdierne ikke bare tal – de er et udtryk for, hvor meget samfundet vil acceptere i det vand, vi drikker hver dag.
