Forskere har sat nyt lys på en overset skat i vores fælles plantearv: ærtesorter med egenskaber, som kan blive afgørende for fremtidens bæredygtige fødevarer.
Ved hjælp af kunstig intelligens har forskere fra Københavns Universitet nu identificeret 51 gamle sorter, der rummer et hidtil uudnyttet potentiale for plantebaserede proteiner.
Fundet viser, at løsningen på nogle af fremtidens største fødevareudfordringer måske allerede ligger gemt i fryserne.
Et voksende behov for nye planteproteiner
Efterspørgslen på plantebaserede fødevarer vokser hastigt.
Klimaforandringer, hensynet til miljøet og ønsket om sundere kostvaner presser fødevareindustrien til at finde alternativer til animalsk protein.
Her spiller bælgplanter – og især ærter – en vigtig rolle.
Ærter har et relativt højt proteinindhold, kan dyrkes i tempererede klimaer og kræver relativt få ressourcer sammenlignet med mange animalske fødevarer.
Problemet er, at de ærtesorter, der i dag dominerer landbruget, ofte er forædlet med fokus på udbytte og anvendelse som dyrefoder.
Det betyder, at variationen i smag, struktur og ernæringsmæssige egenskaber er begrænset.
For fødevareindustrien, som ønsker at udvikle nye plantebaserede produkter, kan det være en hæmsko.
Derfor er interessen for gamle sorter vokset – sorter, som blev dyrket længe før moderne forædling ensrettede afgrøderne.
Genbanker som skjulte skatkamre
I Norden opbevares denne plantehistorie i NordGen – de nordiske landes genbank.
Her ligger næsten 2.000 forskellige ærtesorter blandt i alt over 33.000 frøprøver fra omkring 450 plantearter.
Mange af frøene stammer fra lokale sorter, som tidligere blev dyrket på marker og i haver, men som siden er forsvundet fra det moderne landbrug.
Genbankernes formål har traditionelt været at bevare biodiversiteten som en slags forsikring for fremtiden.
Derfor har samlingerne i overvejende grad ligget passive hen.
At gennemteste tusindvis af frø for proteinindhold og andre egenskaber er både tidskrævende og dyrt, og derfor har kun en lille del af materialet været i aktiv brug.
Det er netop denne barriere, forskerne nu har fundet en måde at overvinde.
Kunstig intelligens finder nålen i høstakken
Løsningen kommer fra et uventet sted: almindelige fotografier af frø.
Forskerne har udviklet en AI-baseret metode, hvor algoritmer analyserer billeder af ærterne og kobler deres visuelle karakteristika – som størrelse, form, farve og overflade – med kendte data om proteinindhold.
På den måde kan computeren hurtigt sortere i store mængder frø og udpege de mest interessante kandidater.
Metoden har nemlig vist, at der er en klar sammenhæng mellem frøenes udseende og deres kemiske sammensætning.
For eksempel kan en rynket eller glat overflade give fingerpeg om typen af stivelse og protein.
Det betyder, at forskerne kan indsnævre søgningen drastisk, før de går videre med mere detaljerede laboratorieanalyser.
Resultatet er en langt mere effektiv udnyttelse af genbankernes enorme mængder data.
Gamle sorter kan forme fremtidens fødevarer
Ved hjælp af AI-metoden identificerede forskerne 51 gamle ærtesorter med særligt interessante egenskaber.
Især variationen i proteinbalancen skiller sig ud.
I modsætning til moderne sorter viste de historiske ærter store forskelle i forholdet mellem proteinerne legumin og vicilin – en variation, som kan være afgørende for både smag, tekstur og funktionalitet i plantebaserede fødevarer.
Ifølge projektleder René Lametsch rummer genbankerne et enormt, men hidtil uudnyttet potentiale.
Med den nye metode kan forskere og virksomheder langt hurtigere finde præcis de sorter, der matcher bestemte behov.
Perspektiverne rækker langt ud over ærter alene: samme tilgang kan anvendes på andre bælgplanter og frøtyper og dermed åbne døren til en bredere og mere mangfoldig plantebaseret fødevareproduktion.
Gamle sorter, der engang blev glemt, kan dermed få nyt liv som byggesten i fremtidens bæredygtige mad.
Det, der før var gemt væk som genetisk sikkerhed, kan nu blive aktivt brugt til at skabe nye løsninger på globale udfordringer.
I en tid, hvor innovation ofte forbindes med fremtiden, viser forskningen, at vejen frem nogle gange begynder med et kig tilbage.
