Fra affald til forretning: EU vil ændre spillet for plastik

Europa-Kommissionen har lanceret en ny pakke af tiltag, der på papiret handler om cirkulær økonomi og plastik.

Men bag EU-sproget gemmer der sig en mere jordnær ambition: at gøre det økonomisk attraktivt at genbruge plast frem for at producere nyt.

Hvis planen lykkes, kan det få betydning for både priser, affald og klimaaftryk i hverdagen.

Plast er overalt i vores liv. I emballagen om maden, i flasker, legetøj, elektronik og tøj.

Samtidig er plast en af de største udfordringer i EU’s affaldssystem.

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur er kun omkring 9 procent af al plast, der nogensinde er produceret, blevet genanvendt, mens resten er blevet forbrændt, deponeret eller stadig findes som affald i miljøet.

Det er både et klimaproblem og et økonomisk spild.

Derfor har EU-Kommissionen nu præsenteret en pakke af såkaldte pilottiltag, der skal gøre markedet for genanvendt plast mere stabilt og attraktivt.

Tiltagene er et forspil til den større Circular Economy Act, som forventes fremlagt i 2026, og som skal sætte retningen for EU’s ressourceforbrug i de kommende år, ifølge Europa-Kommissionen.

Plastik er billigt – men regningen er høj

I dag er ny plast ofte billigere end genanvendt plast.

Det skyldes blandt andet lave priser på fossile råvarer, store produktionsanlæg uden for EU og et fragmenteret europæisk marked for genbrugsmaterialer.

Når plastaffald krydser grænser, møder det forskellige regler og definitioner, som gør genanvendelse dyrere og mere besværlig.

Ifølge Europa-Kommissionen betyder det, at virksomheder ofte vælger ny plast, selv om genanvendt plast har et markant lavere klimaaftryk.

Resultatet er, at forbrugerne får billige produkter her og nu, mens regningen i form af CO2-udledning, affald og forurening sendes videre til samfundet.

Det er netop den økonomiske logik, EU nu forsøger at ændre.

I stedet for at appellere til frivillighed vil Kommissionen gøre genanvendelse mere konkurrencedygtig ved at rydde barrierer af vejen og skabe mere ens regler i hele EU.

Kan genbrug blive billigere end nyt?

Et centralt element i den nye pakke er fælles EU-kriterier for, hvornår plast ikke længere betragtes som affald, men som en råvare.

Når plast officielt får status som et produkt og ikke som affald, bliver det lettere at handle på tværs af grænser og bruge materialet igen i produktionen.

Ifølge Kommissionens selv, skal det gøre markedet for genanvendt plast mere forudsigeligt.

I dag tøver mange virksomheder med at investere i genbrug, fordi de ikke ved, om de kan få materialerne i den kvalitet og mængde, de har brug for.

Med fælles regler håber EU at skabe et mere stabilt marked, hvor efterspørgslen på genanvendt plast stiger.

For den almindelige dansker betyder det ikke nødvendigvis lavere priser fra den ene dag til den anden.

På længere sigt kan mere effektiv genanvendelse dog betyde, at emballage og produkter ikke bliver dyrere, selv om kravene til bæredygtighed skærpes.

Når regningen lander hos forbrugeren

Forbrugerne er sjældent i centrum, når EU taler om cirkulær økonomi. Men de er en del af regnestykket.

I starten af 2025 blev et udvidet producentansvar for emballage, inklusiv plastik, vedtaget i EU – og skal træde i kraft senest til sommer i medlemslandende.

Det betyder at producenter i stigende grad skal betale for indsamling og behandling af emballageaffald.

Læs også: Heunicke: Producentansvar kan “spænde ben” for den grønne omstilling

I forbindelse med det har industrien advaret om, at omkostningerne risikerer at ende hos kunderne i form af dyrere varer og emballage.

Ifølge kritikerne kan ansvaret fungere som en skjult forbrugerregning, hvis det bliver dyrere at leve op til kravene.

Set i den sammenhæng kan EU’s nye tiltag også læses som et forsøg på at få økonomien til at hænge bedre sammen.

Ved at gøre markedet for genanvendt plast mere ensartet og forudsigeligt håber Kommissionen, at producenterne lettere kan bruge genbrugsmaterialer frem for ny plast.

Ambitionen er ikke at love lavere priser, men at mindske risikoen for, at den grønne omstilling alene bliver betalt ved kassebåndet.

Hvad betyder det for klimaet og plastforbruget?

Europa-Kommissionen lægger ikke selv konkrete tal frem for, hvor meget CO2 der samlet kan spares ved det nye cirkulære tiltag.

De fremhæver dog, at genanvendt plast generelt har et lavere klimaaftryk end ny plast, fordi produktionen kræver mindre energi og færre fossile råvarer.

Kommissionen peger også på, at mere cirkulation af plast kan reducere behovet for import af råmaterialer og mindske mængden af plastaffald, der ender i forbrænding eller eksport.

Det er ikke kun et klimaspørgsmål, men også et spørgsmål om forsyningssikkerhed og økonomisk robusthed i EU.

Samtidig understreges det, at effekten afhænger af, om virksomheder og medlemslande faktisk tager de nye muligheder i brug.

Uden investeringer i sortering, indsamling og genanvendelse risikerer tiltagene at forblive tekniske justeringer uden reel effekt.

Vil der ske forandringer?

Europa-Kommissionen kalder selv pakken for midlertidig og målrettet.

Den skal stabilisere markedet her og nu og bane vejen for mere omfattende regulering, når Circular Economy Act præsenteres i 2026.

Kritikere peger allerede på, at der er en risiko for, at fokus på genanvendelse overskygger behovet for at reducere plastforbruget i første omgang.

Andre advarer mod, at kemisk genanvendelse kan få for stor plads, hvis den ikke reguleres stramt.

EU’s nye plastikplan lover ikke mirakler.

Men den markerer et skifte i tænkningen: affald skal ikke længere være et problem, men en ressource.

Om det også bliver en økonomisk fordel for danskerne, afhænger af, om visionen bliver fulgt op med handling.