Fluor – eller mere præcist fluorid – dukker jævnligt op i debatter om drikkevand.
I nogle lande tilsætter man det bevidst for at forebygge huller i tænderne. I Danmark gør vi ikke.
Her findes fluorid naturligt i grundvandet, og indholdet varierer fra sted til sted.
Men hvor meget er der egentlig i det vand, der løber ud af hanen? Er det sundt, skadeligt eller uden betydning? Og hvor kan man selv finde de konkrete målinger?
Her får du overblikket.
Hvad er fluorid?
Fluorid er en naturligt forekommende ion, der findes i jordlag og bjergarter.
Når regnvand siver ned gennem jorden og bliver til grundvand, kan det opløse fluorid fra undergrunden.
Fluorid er kendt fra tandpasta, hvor det tilsættes for at styrke tandemaljen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har fluorid en dokumenteret forebyggende effekt mod caries, når det bruges i passende mængder, blandt andet i tandpasta.
I Danmark tilsættes fluorid ikke til drikkevandet.
Det fremgår af Miljøstyrelsens oplysninger om drikkevandets kvalitet, hvor det understreges, at dansk drikkevand udelukkende renses ved iltning og filtrering – og ikke kemisk behandles med tilsætningsstoffer som fluor.
Hvad er grænseværdien i Danmark?
Fluorid er reguleret i den danske drikkevandsbekendtgørelse.
Ifølge Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for drikkevand er den maksimalt tilladte koncentration 1,5 mg fluorid pr. liter.
Grænseværdien følger EU’s drikkevandsdirektiv og er fastsat for at beskytte mod sundhedsmæssige effekter ved høje koncentrationer.
Ved meget høje niveauer over længere tid kan fluorid give dental fluorose – misfarvning og svækkelse af tandemaljen – og i ekstreme tilfælde påvirke knoglerne.
Ifølge GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, findes der områder i Danmark, hvor det naturlige indhold af fluorid i grundvandet er relativt højt, især i dele af Østjylland og på Sjælland.
I enkelte boringer kan koncentrationen overstige grænseværdien, hvilket kan føre til, at vandet enten fortyndes med andet vand eller at boringen tages ud af drift.
Hvor meget fluorid er der typisk i dansk drikkevand?
De fleste danske vandværker leverer vand med et fluoridindhold under 1 mg/l.
Ifølge GEUS’ Jupiter-database, som samler analyser af grundvand og drikkevand, ligger mange målinger i intervallet 0,1 til 1,0 mg/l –-men variationen er betydelig afhængigt af geologien.
Det betyder, at indholdet kan være markant forskelligt fra kommune til kommune – og nogle gange fra vandværk til vandværk.
Sådan finder du målinger for dit område
Hvis du vil vide præcis, hvor meget fluorid der er i dit drikkevand, findes der flere offentlige databaser.
Hos GEUS kan du via Jupiter-databasen søge på boringer og vandværker i dit område og finde analyseresultater, herunder fluorid.
Databasen kan tilgås via GEUS’ hjemmeside under vanddata.
Miljøstyrelsen har desuden en oversigt over drikkevandskvalitet og henviser til, at det enkelte vandværk er forpligtet til at offentliggøre analyseresultater.
Mange vandværker lægger derfor vandanalyser direkte på deres egne hjemmesider.
Hvis du bor i en større by, vil dit lokale forsyningsselskab typisk have en side med “Vandkvalitet”, hvor fluorid fremgår som en selvstændig parameter.
Er fluorid i drikkevand sundt eller skadeligt?
Spørgsmålet deler vandene internationalt.
I lande som USA, Irland og Australien tilsætter man fluorid til drikkevandet i kontrollerede mængder for at reducere forekomsten af caries.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan fluorid i passende koncentrationer have en forebyggende effekt mod huller i tænderne.
I Danmark har man valgt en anden model.
Her baserer tandforebyggelsen sig primært på tandpasta med fluorid og regelmæssige tandlægebesøg – ikke på tilsætning til drikkevandet.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at den danske tilgang giver en effektiv og kontrollerbar eksponering.
Når fluorid bruges i tandpasta, kan man styre dosis bedre, end hvis det tilsættes drikkevandet generelt.
Omvendt peger nogle forskere internationalt på, at meget høje koncentrationer af fluorid – langt over de danske niveauer – kan have sundhedsmæssige konsekvenser.
WHO understreger, at risikoen afhænger af dosis og samlet eksponering.
I Danmark ligger de målte værdier generelt under grænseværdien, og vand, der overskrider den, må ikke leveres til forbrugerne uden foranstaltninger.
Hvorfor varierer indholdet?
Forklaringen ligger i undergrunden. Fluorid stammer fra mineraler i jord og bjergarter, og koncentrationen afhænger af geologi, dybde og vandets opholdstid i undergrunden.
Ifølge GEUS er det især i kalk- og sandstensområder, at man kan finde forhøjede koncentrationer. Vand, der har været længe under jorden, kan have opløst flere mineraler – herunder fluorid.
Det betyder, at forskellene ikke handler om forurening i klassisk forstand, men om naturlige forhold.
En parameter blandt mange
Fluorid er én af mange parametre, der overvåges i dansk drikkevand. Ifølge Miljøstyrelsen analyseres der rutinemæssigt for en lang række stoffer – fra nitrat og pesticidrester til metaller og bakterier.
Den overordnede vurdering fra myndighederne er, at dansk drikkevand generelt har en høj kvalitet i international sammenhæng.
Men variationen i fluoridindhold viser også, at vand ikke er ens overalt. Hvis man er særligt optaget af fluorid – for eksempel i forhold til små børn eller samlet eksponering fra tandpasta og kost – kan det være relevant at kende de lokale tal.
Det kræver ikke andet end et par klik i de offentlige databaser.
