I århundreder var Dublin Bay kendt for sine østers.
De lå tæt på havbunden i store rev, filtrerede vandet og skabte levesteder for fisk og andre arter.
I dag er de næsten væk.
Nu forsøger forskere, frivillige og lokale myndigheder at bringe østersrevene tilbage.
The Guardian fortæller at genoprettelse af østers i Dublin Bay er en del af en bredere bevægelse i Europa, hvor man forsøger at genskabe tabte marine økosystemer – ikke kun for naturens skyld, men også for klima, fiskeri og vandkvalitet.
Et økosystem, der forsvandt
Den europæiske fladøsters var engang udbredt i farvandene omkring Irland.
Men overfiskeri, sygdomme og forurening reducerede bestandene dramatisk i løbet af 1800- og 1900-tallet.
Samtidig ændrede havneudvidelser og bundtrawling havbunden, så de hårde strukturer, som østers har brug for at sætte sig fast på, forsvandt.
I Dublin Bay blev østersbestanden til sidst så lille, at den ikke længere kunne opretholde sig selv.
Når et rev først bryder sammen, mister østerslarverne de strukturer, de normalt sætter sig fast på.
Dermed forsvinder grundlaget for en naturlig genopbygning.
Mere end bare skaldyr
Østers er ikke kun en delikatesse.
De fungerer som såkaldte nøglearter i kystøkosystemer.
Et sundt østersrev kan filtrere store mængder vand hver dag, fjerne partikler og forbedre vandkvaliteten.
Samtidig skaber revet skjulesteder og fødegrundlag for fisk, krabber og en lang række andre organismer.
Når østers forsvinder, mister kystområder en vigtig del af deres biologiske struktur.
Vandet kan blive mere uklart, og biodiversiteten falder.
Genopretningen i Dublin Bay handler derfor ikke kun om at få en enkelt art tilbage, men om at genskabe en hel funktion i økosystemet.
De første østers sættes ud
Projektet i Dublin Bay bygger på udsætning af unge østers, der er opdrættet i kontrollerede omgivelser.
De placeres på egnede områder af havbunden, hvor forskere vurderer, at forholdene igen kan understøtte revdannelse.
Det er en langsigtet proces.
Østers vokser langsomt, og et fuldt udviklet rev tager år at etablere.
Samtidig skal området beskyttes mod aktiviteter, der kan ødelægge de spæde strukturer.
Arbejdet foregår i samarbejde mellem forskere, miljøorganisationer og lokale aktører.
Ambitionen er, at revet på sigt skal kunne klare sig selv.
En del af en større europæisk indsats
Dublin Bay er ikke det eneste sted, hvor østers genintroduceres.
Flere projekter i Nordsøen og andre europæiske farvande arbejder med at genskabe fladøsters som en del af bredere marine genopretningsinitiativer.
Bag indsatsen ligger en voksende erkendelse af, at havmiljøet ikke kun kan beskyttes gennem regulering og reduktion af pres.
I nogle tilfælde kræver det aktiv genopbygning.
EU’s biodiversitetsstrategi og internationale aftaler om naturgenopretning har givet politisk medvind til projekter, der tidligere blev betragtet som for ambitiøse eller dyre.
Naturgenopretning som klimatiltag
Østersrev kan også spille en rolle i klimasammenhæng.
Selvom de ikke optager CO2 i samme skala som skove eller havgræsenge, bidrager de til kulstoflagring i havbunden og stabiliserer sedimenter.
Desuden kan de reducere kysterosion ved at dæmpe bølgeenergi.
I en tid med stigende havniveau og mere ekstremt vejr kan sådanne funktioner få øget betydning.
Genopretningen af østersrevene i Dublin Bay illustrerer dermed en bredere pointe: Naturgenopretning handler ikke kun om at rette op på fortidens tab, men også om at styrke økosystemers robusthed i fremtiden.
En langsom, men målrettet proces
Der er ingen garanti for succes.
Østers er sårbare over for sygdomme og ændringer i vandkvalitet.
Hvis forureningsniveauet stiger, eller havbunden igen forstyrres, kan projektet mislykkes.
Men ambitionen er klar: at give økosystemet en ny start.
Hvor der tidligere lå tætte østersbanker, er havbunden i dag relativt bar.
Hvis projektet lykkes, kan Dublin Bay igen få rev, der ikke kun filtrerer vandet, men også bringer liv tilbage til området.
Det vil tage tid.
Men for forskerne og de lokale aktører er genopretningen et skridt mod at genvinde en del af den natur, som historisk set var en selvfølge.
