Klimadebatten befinder sig i et vadested.
I USA har den tidligere præsident Donald Trump udfordret selve fundamentet for regulering af drivhusgasser, mens teknologimilliardæren Bill Gates for nylig ændrede kurs og nu argumenterer for, at klimakampen ikke bør måles ensidigt i ton CO2.
Samtidig kæmper Danmark med at nå sine egne ambitiøse klimamål.
Kombinationen af politisk modstand, strategisk nytænkning og praktiske tilbageslag kan gå hen at få stor betydning for den fremtidige klimapolitik – både internationalt og herhjemme.
USA og Trump: CO2 udgør ingen fare
En række sundheds- og miljøorganisationer har sagsøgt den amerikanske regering efter beslutningen om at ophæve den såkaldte endangerment finding fra 2009.
Den videnskabelige vurdering fastslog dengang, at seks drivhusgasser – herunder CO2 og metan – udgør en fare for folkesundheden, fordi de forværrer den globale opvarmning.
Netop denne konklusion har i årevis været det juridiske fundament under store dele af USA’s klimalovgivning.
Under Donald Trump har administrationen valgt at skrotte vurderingen.
Ifølge det amerikanske miljøagentur Environmental Protection Agency (EPA) mangler den oprindelige vurdering lovhjemmel som grundlag for at fastsætte standarder for blandt andet bilers udledning med henblik på at håndtere globale klimaforandringer.
Kritikere kalder beslutningen ulovlig og ser den som den hidtil mest vidtrækkende tilbagerulning af grøn regulering i USA.
Konsekvensen kan blive, at regler for udledninger fra biler og kulkraftværker omstødes eller svækkes markant.
Den tidligere præsident Barack Obama brugte endangerment finding som juridisk fundament for en række klimaregler, og USA’s højesteret har tidligere bekræftet vurderingens gyldighed.
Derfor ventes den juridiske strid at ende i retssystemet igen.
Trump har afvist, at ophævelsen vil koste menneskeliv, og har gentaget sin opfattelse af menneskeskabt global opvarmning som et “svindelnummer”
Bill Gates’ kovending
Hvor Trump fuldkomment afviser klimatruslen, repræsenterer Bill Gates en mere utilitaristisk kritik.
Han anerkender klimaforandringerne, men mener, at klimadebatten er blevet for snævert fokuseret på temperaturmål og udledningskurver.
Ifølge Gates bør indsatsen i højere grad vurderes på, hvordan den forbedrer menneskers liv – eksempelvis gennem innovation, sundhed og fattigdomsbekæmpelse.
Det perspektiv kan potentielt flytte fokus fra symbolpolitiske reduktionsmål til investeringer i teknologi, klimatilpasning og robust infrastruktur, mener Gates.
Men det vil omvendt svække den politiske mobilisering omkring bindende CO2-mål, hvis reduktion ikke længere ses som selve succeskriteriet.
Læs også: Bill Gates med kontroversielt indspark i klimadebatten
Danske klimamål under pres
I Danmark har Folketinget vedtaget et mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.
Men det uafhængige organ, Klimarådet, har i en hård og kontant vurdering konkluderet, at regeringen ikke har sikret, at målet bliver nået.
Kritikken retter sig især mod implementeringen af de teknologier og tiltag, som skulle afhjælpe CO2-udledningerne.
Satsningen på CO2-fangst og lagring (CCS) er usikker og forsinket.
Udbygningen af elnettet halter, hvilket hæmmer elektrificering af industri og transport.
På land er opsætningen af nye vindmøller gået næsten i stå, mens havvindprojekter har lidt økonomiske tilbageslag.
Selv solcelleboomet er udfordret, fordi elpriserne i perioder bliver negative, og parker må lukke ned, lyder kritikken.
Samtidig har regeringen åbnet for at forlænge olie- og gaslicenser i Nordsøen med henvisning til forsyningssikkerhed.
Det sender mildt sagt blandede signaler i et land, der ellers har profileret sig som grønt foregangsland.
Læs også: Under fem år til 2030 – og planen holder ikke
Fra klimavalg til “svinevalg”?
Klimapolitik er muligvis ikke længere den entydige folkesag, den var op til valget i 2019.
I stedet fylder debatten om landbrugets rolle – herunder svineproduktion, natur og vandmiljø – tilsvarende mere.
Ligeledes er forsyningssikkerhed, kystsikring og forsvarspolitik blevet mere fremtrædende som temaer.
Der er noget, der tyder på, at vi vil se en forsigtig afkobling af CO2 og klimapolitik i fremtiden.
Det er kort sagt en svær størrelse at arbejde med, og som vi kan se i USA, er det ikke noget, der som sådan belaster Trump for, at han slet og ret kalder klimaforandringerne for fake news.
Når man samtidig forholder sig til den kendsgerning, at de store klimapolitiske anlægsprojekter – CCS, havvindparker og solcelleanlæg – ikke helt lever op til forventningerne, kan man få den tanke, at politikerne vil skifte fokus.
Det er svært at sælge et politisk budskab om, at det er vigtigt at reducere CO2-emissioner, når de tiltag, der skulle have sikret reduktionerne, fejler eklatant, og de politiske modstandere – i hvert fald de mest ekstreme af dem – på samme tid hævder, at CO2 slet ikke er skadeligt.
