I Danmark får langt størstedelen af os vores drikkevand fra grundvandet. Faktisk stammer hele 99% af det vand, der ender i hanen, fra grundvand.
Det betyder, at grundvandet er en uvurderlig ressource – både for vores sundhed og for miljøet.
Når grundvandet tappes op, får det en enkel rensning: det iltes og filtreres, før det sendes ud gennem ledningsnettet til huse og lejligheder. Der bruges sjældent avancerede kemiske filtre, fordi målet er at sørge for rent og velsmagende vand med så lidt behandling som muligt.
Derfor er det også vigtigt, at vandet – allerede før det pumpes op – er rent og fri for forurening. Det er her beskyttelsen af grundvandet spiller en central rolle.
Hvorfor skal vi beskytte grundvandet?
Grundvandet er sårbart over for forurening. Stoffer, der hælderes på jorden – fx pesticider, kemikalier eller affald – kan sive ned gennem jordlagene og ende i grundvandet.
Hvis grundvandet forurenes, bliver det svært – eller umuligt – at drikke vandet uden omfattende behandling. Og sådanne behandlinger er både dyre, og de fjerner ikke nødvendigvis alle skadelige stoffer.
Derfor bygger den danske grundvandspolitik på forebyggelse frem for rensning: Vi skal undgå, at forureningen overhovedet sker. Det er både billigere, sikrere og bedre for miljøet på lang sigt.
Sådan beskytter vi vandet – to parallelle veje
Beskyttelsen af grund- og drikkevand sker gennem to hovedspor: Generel regulering og målrettet beskyttelse.
Generel regulering
- Pesticider skal godkendes, før de må anvendes i Danmark. Der er indført regler for, hvor og hvordan de må bruges – især i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Målrettet beskyttelse
- Der udpeges sårbare områder omkring vandboringer – de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I disse områder vurderes risikoen for forurening, og der sættes ind med konkrete tiltag, hvis risikoen er høj.
- Hvis frivillige aftaler om beskyttelse af BNBO ikke er nok, har staten fra 2024 kunnet give kommunerne påbud.
Også planen om at kortlægge hele Danmarks grundvand og identificere sårbare områder er et vigtigt skridt. Kortlægningen, som blev igangsat i 2023, skal hjælpe med at finde fremtidige problemområder – før forurening opstår.
Derudover har staten oprettet en fond, Drikkevandsfonden, som skal støtte projekter, der beskytter vores drikkevand, fx ved at lukke gamle, ubrugte boringer (såkaldte “spøgelsesbrønde”) eller støtte områder med begrænsede grundvandsressourcer.
Hvordan sikrer man, at vandet er rent?
Selv med beskyttelse i jorden er det nødvendigt at teste vandet regelmæssigt. Alle vandforsyninger – fra store vandværker til små lokale – har pligt til at kontrollere kvaliteten af det vand, de leverer.
Der er fastsat grænseværdier for en lang række stoffer – både naturlige mineraler og potentielle forureningsstoffer som pesticider, tungmetaller og andre miljøfarlige kemikalier.
Vandet må hverken lugte, smage eller have farve, og det må ikke indeholde skadelige koncentrationer af kemikalier.
Hvorfor kan der stadig være trusler?
Selvom systemet fungerer – især sammenlignet med det, man ser i visse fattigere lande – er der stadig udfordringer.
Der er fundet rester af mange forskellige kemiske stoffer i dansk grund- og drikkevand – i et tilfælde over 400 forskellige kemikalier i prøver fra et enkelt dansk vandværk. Ikke alle er farlige, men nogle kan være belastende for sundhed og miljø.
Nogle stoffer er svært nedbrydelige og kan ophobe sig i miljøet over tid. Desuden kan gamle forurenede industriområder, lossepladser eller gamle boringer udgøre en særlig risiko, hvis de ikke er lukket forsvarligt.
Dette understreger, at beskyttelse og overvågning af grundvandet skal være dynamisk og løbende – Det er ikke noget, man kan “overlade til sig selv”.
Hvad kan vi som borgere gøre?
Som borgere har vi også et ansvar for at passe på grundvandet – og dermed på drikkevandet:
- Vær opmærksom på hvor du bruger kemikalier – fx ukrudtsmidler, affald, farligt affald, og sørg for korrekt bortskaffelse. Undgå helt at hælde kemikalier ud på jorden eller i kloakken.
- Når du bor i et område med vandboring tæt på – fx på landet – så tjek om din kommune har en indsatsplan, og overhold de regler, der gælder for sprøjtefri drift, gødning og lignende.
- Støt lokale og nationale initiativer for at beskytte grundvand, fx ved at bakke op om grøn omstilling, miljøvenlige alternativer og forsigtighed i brug af kemikalier.
Derfor er drikkevand en fælles opgave
Det er en stor fordel for Danmark, at vores drikkevand som regel er rent og sikkert at drikke – uden at det smager af klor, og uden at vi behøver at købe plastikflasker. Men den tryghed kræver konstant opmærksomhed og en fælles indsats.
Beskyttelse af grundvandet, regulering af kemikalier, målrettede indsatsplaner, overvågning og en ansvarlig adfærd fra os alle. Det er det, der skal til for, at vores børn og børnebørn også kommer til at kunne åbne for hanen og få rent vand uden bekymring.
Drikkevand er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver, at vi passer på vores jord, vores miljø og vores fælles vandressourcer – i dag og i fremtiden.
