Debatten om nitrat i drikkevandet har fået ny tyngde, efter at en ekspertgruppe peger på en mulig sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og øget risiko for tarmkræft – og anbefaler en markant sænkning af grænseværdien.
Det er en diskussion, der rammer lige ind i et af Danmarks mest følsomme felter: forholdet mellem landbrug, grundvand og folkesundhed.
Hvad er nitrat – og hvorfor er det i drikkevandet?
Nitrat er et naturligt forekommende stof, der indgår i kvælstofkredsløbet.
Det findes i jord og planter, men tilføres i store mængder gennem gødning i landbruget.
Når regnen falder over markerne, kan nitrat sive ned i jorden og ende i grundvandet – som i Danmark er kilden til næsten alt drikkevand.
Den nuværende danske og europæiske grænseværdi for nitrat i drikkevand er 50 milligram per liter.
Den er fastsat i EU’s drikkevandsdirektiv og implementeret i dansk lovgivning.
Ny forskning kobler nitrat til tarmkræft
En ekspertgruppe henviser til dansk forskning, der peger på en øget risiko for tarmkræft ved langt lavere koncentrationer end den gældende grænseværdi.
Gruppen anbefaler derfor, at grænseværdien sænkes markant.
Tarmkræft – også kaldet kolorektal cancer – er en af de hyppigste kræftformer i Danmark.
Ifølge Sundhedsstyrelsen får omkring 5000 danskere hvert år konstateret sygdommen.
Sammenhængen mellem nitrat og kræft handler ikke om nitrat i sig selv, men om dets omdannelse i kroppen.
Nitrat kan omdannes til nitrit og videre til såkaldte N-nitrosoforbindelser, som i dyreforsøg har vist sig at være kræftfremkaldende.
Flere internationale studier har undersøgt, om der også er en statistisk sammenhæng hos mennesker.
Det er netop denne type forskning, som ekspertgruppen lægger til grund for sin anbefaling.
Se dit lokale niveau
Greenpeace har udviklet et kort, hvor man kan se de seneste nitratmålinger i sit lokale drikkevand.
Her fremgår det, at niveauerne varierer betydeligt fra område til område.
I mange byområder ligger nitratindholdet langt under grænseværdien, mens enkelte vandværker – især i landbrugsområder – historisk har haft højere koncentrationer.
Det er dog vigtigt at understrege, at vand, der leveres til forbrugerne, skal overholde grænseværdien.
Landbrug, regulering og politisk følsomhed
Spørgsmålet om at sænke grænseværdien er ikke kun et sundhedsfagligt anliggende.
Det har også store konsekvenser for landbruget.
En lavere grænseværdi kan betyde strengere krav til gødskning, flere beskyttelseszoner omkring boringer og i yderste konsekvens lukning af boringer, hvor grundvandet er for belastet.
Det kan få økonomiske konsekvenser for landmænd og vandforsyninger.
Landbruget har i årevis været underlagt kvælstofregulering for at beskytte vandmiljø og grundvand.
Ifølge GEUS kan nitrat dog fortsat være en udfordring i visse grundvandsmagasiner.
Samtidig peger kritikere på, at den nuværende grænseværdi er fastsat ud fra en vurdering af spædbørns risiko for methæmoglobinæmi – også kaldet “blue baby syndrome” – og ikke primært ud fra kræftrisiko.
Hvis nye data dokumenterer en sammenhæng med kræft ved lavere niveauer, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt reguleringen bør opdateres.
Forsigtighedsprincip eller overregulering?
Der er dog også forskere, som advarer mod at drage for bastante konklusioner.
Epidemiologiske studier kan vise statistiske sammenhænge, men de kan være påvirket af andre faktorer som kost, livsstil og socioøkonomiske forhold.
Debatten handler derfor også om, hvor stærk evidensen skal være, før man ændrer en grænseværdi, der har store samfundsøkonomiske konsekvenser.
Her støder to hensyn sammen: ønsket om at beskytte folkesundheden efter et forsigtighedsprincip og ønsket om proportional regulering baseret på solid dokumentation.
Hvad betyder det for forbrugerne?
For den enkelte dansker kan det være svært at vurdere, om nitratniveauet i ens lokale vand udgør en reel risiko.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er tarmkræft en sygdom med mange risikofaktorer, herunder kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet.
Nitrat i drikkevand kan være en mulig medvirkende faktor, men det er ikke den eneste – og for de fleste danskere ligger niveauet fortsat under den gældende grænseværdi.
Sagen illustrerer dog et større spørgsmål: Hvor meget forurening er vi villige til at acceptere i vores mest basale fødevare – vandet i hanen?
Danmark har traditionelt haft en stærk selvforståelse som land med rent grundvand og minimal vandbehandling.
Hvis grænseværdien sænkes, kan det være et tegn på, at vores viden om sundhedsrisici udvikler sig – og at balancen mellem landbrug og drikkevand igen skal forhandles politisk.
Debatten om nitrat er derfor ikke kun en teknisk diskussion om milligram per liter.
Den handler om tillid til vores vand, vores fødevaresystem og vores prioriteringer som samfund.
