De stigende fødevarepriser belaster mange danskernes privatøkonomi – og detailhandlen mærker konsekvenserne.
Ifølge brancheforeningen DSK – De Samvirkende Købmænd blev der i 2025 stjålet varer for over to milliarder kroner i dagligvarehandlen.
Foreningen taler ligefrem om en “epidemi af butikstyverier” og peger på, at de historisk høje prisstigninger på madvarer er en væsentlig forklaring.
Det fremgår af en nylig pressemeddelelse til Ritzau.
Tallene kommer i kølvandet på flere års usædvanligt høj inflation, som har resulteret i stigende priser på bl.a. fødevarer.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik koster en indkøbskurv med varer, der for fem år siden kostede 100 kroner, i dag omkring 132 kroner.
En analyse fra tænketanken Kraka har desuden vist, at de med lavest indkomst bruger en stigende andel af deres disponible indkomst på mad – fra cirka 15 til over 17 procent på fem år.
For de højeste indkomster er stigningen væsentligt mindre.
Den udvikling mærkes tydeligt i den jordjyske by Aars, hvor køen foran den lokale madbank vokser.
Over 100 mennesker stod for nylig i kø for at få gratis brød, grøntsager og mejerivarer hos Madbanken i Aars.
På bare et halvt år er antallet af udleveringer steget med 50 procent, og der uddeles mere end dobbelt så mange kilo mad som tidligere.
Blandt de fremmødte er pensionister, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og børnefamilier.
Flere fortæller, at de faste udgifter ikke er faldet, mens priserne i supermarkedet er steget voldsomt.
En kommende fødevarecheck på omkring 2.500 kroner er ifølge bestyrelsesmedlemmer i madbanken slet ikke tilstrækkelig til at få de mange økonomisk pressede danskere på fode igen.
Læs også: Foreningen Stop Spild af Mad: Folk er for fattige til at smide mad ud
Skyldes ikke scan selv-kasser
Hos DSK – De Samvirkende Købmænd vurderer man, at der er en klar sammenhæng mellem økonomisk pres og det stigende antal butikstyverier af især fødevarer.
I pressemeddelelsen fremhæver foreningen således, at “Vores analyse viser, at når fødevarepriserne stiger med 10 procent, så stiger antallet af butikstyverier med hele 23 procent“
Man kan en del af forklaringen findes i opportunisme?
Der er efterhånden mange supermarkeder, der henviser kunderne til de såkaldte scan-selv-kasser, hvor man i princippet bliver sin egen kassemedarbejder.
Kunne det tænkes, at der er her mange af tyverierne opstår?
Vi har talt med vicedirektør Claus Bøgelund fra DSK, som understreger, at der ikke er tegn på, at stigningen i tyverier hænger sammen med udbredelsen af selvbetjeningskasser.
Blandt DSKs medlemmer er der mange mindre købmænd, som slet ikke har implementeret scan-selv-kasser.
Desuden har DSK også forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt scan selv-kasser frembyder flere tyverier, men det er der umiddelbart ikke noget, der tyder på.
Ifølge Claus Bøgelund tyder det snarere på, at tyverier afspejler reelle problemer med købekraft blandt dele af befolkningen – som brancheforeningen altså også anfører i sin pressemeddelelse.
Derfor mener DSK, at det er nødvendigt at tage et opgør med fødevaremomsen.
DSK bakker ligeledes op om politiske initiativer med skærpede straffe og kalder regeringens nye tiltag mod butikstyverier for det “et vigtigt skridt”.
Men foreningen understreger, at straf alene ikke løser problemet, hvis de bagvedliggende økonomiske årsager ikke adresseres.
De svageste rammes hårdest
Udviklingen bekræftes af sociale organisationer.
Både Mødrehjælpen og Ældre Sagen har meldt om flere henvendelser fra borgere, der ikke kan få budgettet til at hænge sammen.
Nogle pensionister fortæller, at de skærer ned til ét varmt måltid om ugen.
Andre må låne penge af familie.
Økonomer forklarer, at forskellen mellem indkomstgrupperne er vokset.
Fødevarepriserne er ganske vist ens for alle, men når en større del af indkomsten går til basale fornødenheder, bliver konsekvenserne derfor relativt hårdere for dem med mindst økonomisk råderum.
Set i det er køen ved madbanken og tallene for butikstyverier være to sider af samme sag: Når flere må hente overskudsmad for at få hverdagen til at fungere, og detailhandlen samtidig registrerer milliardtab, er det svært at drage andre konklusioner end at Danmark er blevet et land, hvor det i stigende grad er normalt at mangle penge til mad.
En fødevarecheck er ikke nogen løsning på det problem, og det er svært at forudse, hvad en ændring i momsen vil medføre konkret.
Visse brancher har påpeget, at det vil være dyrt at implementere fx differentieret moms, og at besparelsen vil blive ædt af administration.
Det kan meget vel tænkes, men det er i alles interesse at få ændret situationen.
Ingen mennesker kan være tjent med at sulte, og købmændene mister store summer på tyveri, så noget må der gøres.
