I takt med at klimaet bliver varmere, forandres Europas bjerglandskaber dramatisk.
Snegrænsen rykker opad, vintrene bliver kortere, og mange skisportssteder, der engang summede af liv, ligger nu øde hen.
I Frankrig alene er mere end 186 skisportssteder lukket permanent.
De kaldes ofte for “ghost resorts” eller “spøgelsesresorter” og repræsenterer fysiske manifestationer af klimaforandringernes konsekvenser.
Et af de mest markante eksempler er Céüze 2000, der ligger i de sydlige franske Alper.
Resortet åbnede i 1930’erne og var i 85 år et populært samlingspunkt for lokale familier og tilrejsende skiløbere.
Da det lukkede i 2018, regnede mange med, at det blot var for en enkelt sæson, men i 2020 måtte ejerne kaste håndklædet i ringen og lukke resortet for bestandig.
Når sneen ikke længere er sikker
Problemerne i Céüze begyndte længe før lukningen. Allerede i 1990’erne blev snefaldet mere ustabilt.
For at være økonomisk bæredygtigt skulle resortet holde åbent i mindst tre måneder om året, men i den sidste sæson lykkedes det kun i halvanden måned.
I de to foregående vintre kunne lifterne slet ikke køre.
Samtidig var udgifterne høje. Det kostede de lokale myndigheder op mod 450.000 euro årligt blot at åbne resortet.
Ifølge Michel Ricou-Charles, formand for det lokale kommunalråd, blev regnestykket til sidst umuligt at få til at gå op.
Man overvejede at bruge kunstig sne, men “det ville bare have udsat det uundgåelige”, som Ricou-Charles formulerer det.
Forladte lifte og forurenet natur
Céüze er langt fra alene.
Rundt omkring i Frankrig findes der i dag 113 forladte skilifte med en samlet længde på næsten 63 kilometer.
Næsten tre fjerdedele af dem ligger i beskyttede naturområder.
Ifølge miljøorganisationen Mountain Wilderness findes der desuden mere end 3.000 efterladte konstruktioner i de franske bjerge – ikke kun fra skisport, men også fra militær, industri og skovbrug.
Disse rester er ikke harmløse for natur og miljø.
Gamle lifthuse kan indeholde transformatorer, olie, fedt og asbest, som over tid siver ned i jorden og vandmiljøet.
Rusten metal og kabler påvirker jordens kemi og kan have vidtrækkende konsekvenser for plante- og dyreliv.
Nedrivning eller mindesmærke?
Her deler vandene sig.
Nogle mener, at de forladte skisportssteder bør bevares som kulturelle mindesmærker – et vidnesbyrd om livet i bjergene og en vigtig del af lokal identitet.
Andre argumenterer for, at de bør ryddes og områderne overlades til naturen.
Nicolas Masson fra Mountain Wilderness hører til den sidste gruppe.
Han fremfører det argument, at intet menneskeskabt holder for evigt og at vi derfor bør gøre en indsats for at værne om miljøet i stedet for at efterlade bygningsrester, som alligevel forgår i naturen før eller siden.
Naturens comeback
I Céüze begyndte demonteringen af skiliftene i november 2025.
Helikoptere blev brugt for at minimere skader på jorden, og processen kostede omkring 123.000 euro – en pris, som måske kan give et praj om, hvorfor lignende projekter er relativt sjældne.
Fransk lov kræver ganske vist, at ubrugte skilifte fjernes, men reglerne gælder kun for anlæg opført efter 2017.
De fleste ældre konstruktioner bliver derfor stående og forfalder gradvist.
I Céüze er resultaterne dog allerede synlige.
Hvor pisterne tidligere blev holdt ryddet, spirer nu hunderoser med røde bær, som giver vigtig vinterføde til fugle. Om sommeren blomstrer orkidéer, og unge træer er ved at indtage de åbne skråninger.
Et glimt af fremtidens bjerge
Ifølge geografen Pierre-Alexandre Métral, der bl.a. forsker i forladte skisportssteder, fungerer steder som Céüze som levende “laboratorier”.
De viser, hvordan bjerglandskaber kan udvikle sig, når skisporten forsvinder.
Erfaringer fra Spanien peger på, at lukninger på den ene side kan føre til renere vandløb, mindre jorderosion og på sigt skabe grundlag for genopretning af hjemmehørende vegetation – men også nye invasive arters indtog.
Med udsigt til 2 graders global opvarmning vurderer forskere, at mere end halvdelen af verdens skisportssteder risikerer at mangle sne.
At man får ryddet området for miljøskadelige strukturer som ved Céüze er dog som sagt snarere undtagelsen end reglen, og spørgsmålet er derfor, hvordan det vil påvirke alperne og de omkringliggende områders miljø og biodiversitet, når flere skiresorter bliver forladt og overladt til naturen.
Udviklingen er uafvendelig så spørgsmålet er ikke længere, om flere skiresorter vil bukke under, men snarere hvornår de gør det.
