Forestil dig en varm sommerdag i Sydney.
Solen står højt, havet er roligt, og stranden er fyldt med mennesker, der søger kølighed i bølgerne.
Du går i vandet på din yndlingsstrand, tager et par svømmetag og får øje på noget brunt, der driver forbi.
Først én klump. Så flere. Snart er de overalt omkring dig.
De små, fedtede masser ligner sten eller tang, men lugten afslører noget andet. De er præcis så ulækre – hvis ikke mere – som de ser ud.
Det er såkaldte poo balls.
En blanding af afføring, fedt og affald fra kloaksystemet, som igen og igen skyller op på Sydneys strande.
Ifølge The Guardian har fundene i de seneste uger ført til strandlukninger, advarsler til badende og en officiel undersøgelse af, hvordan byens spildevand ender i havet.
Strandliv med en grim bagside
Poo balls er ikke et helt nyt fænomen for Sydneys strandgæster.
De første fund begyndte allerede i oktober 2024, hvor brune klumper af kloakaffald dukkede op på udvalgte strande efter kraftig regn.
Siden er problemet vendt tilbage med jævne mellemrum – og igen i de seneste uger, hvor nye fund har ført til strandlukninger og fornyet bekymring.
Klumperne varierer i størrelse, men fælles for dem er deres indhold: fedt, madrester, vådservietter og menneskeligt affald, som normalt burde blive i kloaksystemet.
Sydney Water, der har ansvaret for byens vand- og spildevand, har bekræftet over for The Guardian, at materialet stammer fra spildevand.
Myndighederne har opfordret strandgæster til ikke at røre ved klumperne og har midlertidigt frarådet badning, mens oprydning og prøvetagning står på.
For mange lokale har oplevelsen været chokerende.
Stranden er for Sydney, hvad parker og pladser er for andre storbyer: et fælles frirum.
Når kloakaffald dukker op netop her, bliver problemet umuligt at ignorere.
Et kloaksystem under pres
Sydney Water peger på, at kraftige regnskyl kan udløse overløb i dele af kloaksystemet.
I sådanne situationer ledes spildevand i nødstilfælde ud i havet for at undgå oversvømmelser i boliger og på veje.
Når fedt og fast affald følger med, kan det samle sig i klumper og senere skylle op på strandene.
Fedtpropper, også kendt som fatbergs, opstår, når fedt, olie og affald skylles ud i afløbet og klumper sig sammen over tid.
Problemet forværres, når systemet presses af store mængder regnvand.
Undersøgelsen skal nu klarlægge, om de mange fund skyldes enkeltstående hændelser eller afslører mere grundlæggende svagheder i infrastrukturen.
Sydney Water har ifølge The Guardian understreget, at efterforskningen fortsat er i gang, og at man endnu ikke kan konkludere, om der er tale om systemfejl, usædvanlige vejrforhold eller en kombination.
Klima, regn og byer bygget til fortiden
Sagen i Sydney falder sammen med en bredere diskussion om, hvordan klimaforandringer påvirker byers kloaksystemer.
Mere intense og hyppigere regnskyl lægger pres på systemer, der ofte er designet til et helt andet klima.
Eksperter påpeger, at netop kombinationen af aldrende infrastruktur og ekstrem nedbør øger risikoen for overløb.
Mange storbyer har kloaksystemer, hvor regnvand og spildevand deler rør, hvilket gør dem særligt sårbare, når himlen åbner sig.
I Sydney er dele af kloaknettet flere årtier gammelt.
Samtidig er byen vokset markant, hvilket betyder, at mere affald og mere vand skal igennem et system, der ikke nødvendigvis er opgraderet i samme tempo.
Et australsk problem med globale paralleller
Selv om poo balls på strandene vækker opsigt i Australien, er fænomenet langt fra unikt.
Ifølge The Guardian har fatbergs tidligere skabt massive problemer i storbyer som London og New York, hvor fedtpropper har blokeret kloakrør og krævet dyre og tidskrævende oprydninger.
Fælles for mange af byerne er, at hverdagsaffald som fedt fra køkkener og vådservietter stadig ender i kloakken, samtidig med at vejrforhold presser systemerne yderligere.
Myndighederne i Sydney peger på, at borgernes adfærd kun er én del af problemet.
Langsigtede løsninger kræver investeringer i mere robust infrastruktur og klimatilpasning.
Skal vi være bekymrede for lignende problemer i Danmark
Problemer som dem, Sydney oplever, vil næppe vise sig på danske strande i samme form.
Men det betyder ikke, at Danmark er fritaget for udfordringer med spildevandet.
Mange danske byer har fortsat fælleskloakker, hvor regnvand og spildevand løber i samme rør.
Når skybrud rammer, kan systemerne blive overbelastede, og urenset spildevand ledes midlertidigt ud i havne, fjorde og kystnære områder.
Forskellen er, at overløbene i Danmark oftest er mindre synlige for strandgæster, men miljømæssigt reelle.
Klimaforandringer med mere intens nedbør øger presset på en infrastruktur, hvor store dele er bygget i en tid med færre ekstreme regnhændelser.
Derfor investerer kommuner løbende i separatkloakering og klimatilpasning, men tempoet udfordres af både økonomi og byernes tætte bebyggelse.
Strande som advarselssignal
Når kloakaffald skyller op på nogle af Australiens mest kendte strande, bliver det tydeligt, hvor skrøbelig den skjulte infrastruktur under storbyerne er.
Det, der normalt er gemt væk under jorden, dukker pludselig op midt i sommeridyllen.
Undersøgelsen i Sydney ventes at give svar på, hvordan de konkrete hændelser er opstået.
Men poo balls på strandene fungerer allerede som et advarselssignal.
Ikke kun for Sydney, men for kystbyer verden over, der står over for samme udfordring: hvordan man håndterer affald, vand og klima i byer bygget til fortidens vejr.
