En gruppe indonesiske øboere har fået grønt lys til at føre en klimaretssag mod den schweiziske cementkoncern Holcim.
Det lyder måske som en lille sag, der ikke kommer til at ramme hårdt, men afgørelsen fra en domstol i den schweiziske kanton Zug kan vise sig at få langt større betydning.
Det er nemlig første gang har en schweizisk domstol har accepteret at behandle en sag, hvor en multinational virksomhed anklages for at bidrage til klimaskader i et helt andet hjørne af verden. Det fremgår af en gennemgang hos Reuters, som beskriver afgørelsen.
Sagen handler om ansvar. Om hvorvidt et selskab med hovedsæde i Europa kan holdes juridisk ansvarlig for klimaforandringer, der rammer et lille øsamfund i Indonesien. Og om domstole i stigende grad bliver den arena, hvor klimakampen flytter hen, når politiske løsninger opleves som for langsomme.
Ifølge Reuters har domstolen vurderet, at sagen er tilstrækkeligt begrundet til at kunne behandles videre. Holcim har allerede meddelt, at virksomheden vil forsøge at få afgørelsen omstødt, men alene det, at sagen nu er optaget, bliver af mange set som et nybrud i den europæiske klimapolitik via juraen.
En ø, der langsomt forsvinder
Sagsøgerne kommer fra den lille ø Pulau Pari, der ligger nord for Indonesiens hovedstad Jakarta. Øen er lavtliggende og sårbar over for stigende havniveauer og kraftigere storme. Øens beboere oplever, at oversvømmelser bliver hyppigere, og at kystlinjen gradvist ædes op af havet.
For beboerne er klimaforandringerne ikke et abstrakt fremtidsscenarie, men en daglig realitet. Huse oversvømmes, drikkevandet bliver mere saltholdigt, og fiskeriet, som mange lever af, bliver vanskeligere. Det er disse konsekvenser, de fire sagsøgere nu forsøger at koble juridisk sammen med Holcims globale CO₂-udledninger.
Ifølge Reuters kræver de blandt andet, at Holcim bidrager økonomisk til klimatilpasning på øen og accelererer sine reduktioner af drivhusgasser. Argumentet er, at cementindustrien er blandt de mest CO₂-tunge industrier i verden, og at store aktører derfor også bør bære et medansvar for de skader, som klimaforandringerne medfører.
Holcims svar: Klima er politik, ikke jura
Holcim afviser ikke, at klimaforandringer er et alvorligt problem, men selskabet bestrider, at civile domstole er det rette sted at placere ansvaret. Ifølge Reuters har Holcim udtalt, at spørgsmål om globale udledninger og fordeling af ansvar bør afgøres af lovgivere og internationale aftaler, ikke gennem individuelle retssager.
Virksomheden fremhæver samtidig sine egne klimamål og har oplyst, at den har reduceret sine direkte CO₂-udledninger markant siden midten af 2010’erne og arbejder mod at blive klimaneutral i 2050.
Det er en linje, mange store virksomheder lægger sig op ad: ambitiøse fremadrettede mål kombineret med modstand mod juridisk ansvar for fortidens og nutidens udledninger.
Kritikere peger dog på, at netop denne strategi efterlader de mest sårbare samfund uden reel mulighed for at få kompensation eller hjælp, når klimaforandringer allerede har ramt.
En voksende bølge af klimaretssager
Sagen mod Holcim står ikke alene. De seneste år er der globalt kommet flere klimarelaterede retssager, hvor borgere, organisationer og lokalsamfund forsøger at holde stater og virksomheder ansvarlige for deres bidrag til klimakrisen.
Sagen følger derfor en bredere international tendens, hvor domstole i stigende grad bliver brugt som pressionsmiddel, når politiske processer opleves som utilstrækkelige.
Tidligere har europæiske domstole behandlet sager mod både stater og energiselskaber, og enkelte afgørelser har haft direkte konsekvenser for nationale klimapolitikker.
Det nye i den schweiziske sag er, at forbindelsen mellem et konkret lokalsamfund i det globale syd og en europæisk virksomhed bliver prøvet juridisk.
Det rejser vanskelige spørgsmål om årsagssammenhæng. Hvor stor en del af klimaforandringerne kan knyttes til én virksomhed? Kan globale udledninger omsættes til lokalt ansvar i en retssal?
Det er netop disse spørgsmål, som den schweiziske domstol nu potentielt skal tage stilling til, hvis sagen fortsætter.
Hvad kan sagen betyde fremover
Selv hvis sagsøgerne ikke ender med at få medhold i deres krav, kan selve behandlingen få betydning.
Jurister og klimaeksperter peger på, at sagen kan skabe præcedens og inspirere andre lokalsamfund til at forsøge samme vej.
For virksomheder kan det betyde øget juridisk usikkerhed og et nyt pres for at dokumentere ikke bare fremtidige klimamål, men også ansvarlighed for historiske udledninger.
For beboerne på Pulau Pari handler sagen først og fremmest om overlevelse og anerkendelse. De har taget et skridt ind i et juridisk system langt fra deres egen virkelighed i håbet om, at nogen vil lytte.
Om den schweiziske retssal ender med at blive et vendepunkt i klimakampen, er for tidligt at sige. Men afgørelsen om at lade sagen gå videre markerer, at klimakrisen ikke længere kun er et politisk og moralsk spørgsmål.
Den er også blevet et juridisk anliggende med potentiale til at ændre forholdet mellem globale virksomheder og de mennesker, der lever med konsekvenserne af deres udledninger.
