Et energimærke er en officiel vurdering af en bygnings energimæssige ydeevne.
Formålet er at gøre energiforbruget i bygningen synligt og sammenligneligt – lidt som en varedeklaration for boligens energiforbrug og energieffektivitet.
Når en bygning får en energimærkning, får den altså et certifikat, der dokumenterer dens evne til at holde på varmen og som samtidig giver en vurdering af, hvor det er mest effektivt at sætte ind med forbedringer.
Hvorfor har vi energimærkning?
Energimærkning af huse blev indført i 1997 i Danmark, som en del af en politik for at reducere energiforbruget i bygninger og motivere ejere til at gennemføre forbedringer.
Kravene til mærkningen er siden blevet strammet flere gange, især i forbindelse med EU-direktiver om energieffektivitet og nationale mål for reduktion af CO₂-udledninger.
Energimærkningen er indført for at fremme energibesparelser og reducere CO₂-udledningen fra bygninger – et mål, der hænger tæt sammen med danske og EU-mål for energi og klima.
Formålet er:
- at synliggøre en boligs energiforbrug og -kvalitet
- at give et fælles sammenligningsgrundlag for boliger
- at vise potentielle energibesparelser og forbedringer
Energimærkning er i dag lovpligtigt ved salg eller udlejning af boliger, ved nybyggeri og for offentlige bygninger over en vis størrelse.
Energimærkeskalaen – hvad betyder bogstaverne?
Energimærket angives som et bogstav fra A til G, hvor:
- A er det mest energieffektive – ofte nyere boliger med god isolering og moderne energiløsninger
- G er mindst energieffektivt – typisk ældre bygninger med dårlig isolering og stort energiforbrug
Der findes også særlige A-varianter som A2020, A2015 og A2010, der svarer til forskellige bygningsreglementers krav gennem tiden.
Et godt energimærke betyder, at boligen generelt:
- er billigere at opvarme
- har lavere energiforbrug
- typisk har større appel for købere og lejere
Hvordan udarbejdes energimærket?
Energimærkningen udarbejdes af en certificeret energikonsulent, som er uddannet og beskikket af Energistyrelsen.
Energikonsulenten gennemgår bygningen og registrerer væsentlige forhold som isolering, varmesystemer, vinduer og døre.
Konsulenten beregner herefter energiforbruget ud fra standardforudsætninger, hvilket betyder, at mærket ikke nødvendigvis afspejler det faktiske forbrug, som afhænger af beboernes adfærd, men giver et sammenligneligt mål for bygningens kvalitet.
Mærkningen resulterer i en rapport med:
- energimærket (bogstavet)
- anslået energiforbrug
- forslag til forbedringer og rentable energibesparelser
Hvornår skal boligen energimærkes?
Ifølge reglerne i Danmark skal boliger som udgangspunkt energimærkes ved:
- salg af huset eller lejligheden
- udlejning
- nybyggeri
- offentlige bygninger over 250 m²
Energimærkningen er gyldig i 10 år, medmindre der foretages ændringer, som væsentligt påvirker bygningens energiforbrug.
Hvad betyder energimærket for boligejeren?
Et godt energimærke kan have økonomiske fordele:
- Lavere varme- og energiregninger
- Potentielt højere salgspris – mange analyser peger på, at et bedre energimærke kan øge boligprisen fordi købere værdsætter lavere fremtidige omkostninger.
For boligejere med et dårligt energimærke (fx D, E, F eller G) kan det ofte betale sig at gennemføre energiforbedringer, hvis man har det økonomiske råderum.
Disse forbedringer kan opgradere energimærket og reducere energiforbruget betragteligt.
Forbedringsforslag
Rapporten fra energikonsulenten viser typisk forslag til forbedringer som:
- efterisolering af tag og vægge
- udskiftning af vinduer
- forbedring af varmesystemer
- energirenovering af installationer
Disse forslag er ofte opdelt i, hvad der er rentabelt – altså hvad der forventes at betale sig tilbage i form af lavere energiudgifter over tid.
Betydning for købere og lejere
For købere og lejere er energimærket et nyttigt værktøj til at sammenligne boliger på energiforbrug og forventede driftsomkostninger.
Et dårligt energimærke kan betyde højere udgifter til varme og el, mens et godt mærke indikerer en mere energieffektiv og billigere bolig at bo i.
