Danmarks kontrol med landets mest forurenende virksomheder er langt fra at leve op til lovens krav. Det konkluderer Statsrevisorerne i en ny beretning, der retter usædvanligt hård kritik mod både Miljøstyrelsen og Miljøministeriet.
“Jeg må indrømme, at det er en af de sager i de år, hvor jeg har været statsrevisor, der har stået mest klokkeklart i forhold til, at myndighederne virkelig har svigtet deres ansvar“, siger Statsrevisorernes formand, Mette Abildgaard (K) i et interview med Politiken.
Det centrale problem: Miljøstyrelsen får ikke revurderet miljøgodkendelserne for særligt forurenende virksomheder, sådan som loven kræver.
Tre ud af fire godkendelser er forældede
Omkring 400 danske virksomheder kategoriseres som særligt forurenende – fra affaldsforbrændingsanlæg og kemifabrikker til store slagterier. De må kun operere, hvis de har en gyldig miljøgodkendelse, og den skal revurderes mindst hvert tiende år.
Alligevel sker det ikke i langt de fleste tilfælde.
Statsrevisorerne dokumenterer, at:
- 75 procent af virksomhederne ikke får revurderet deres godkendelse til tiden
- 73 procent ikke får implementeret nye EU-krav inden for fristen
- Halvdelen af virksomhederne ikke får det tilsyn, loven foreskriver
Manglende revurdering betyder, at virksomhederne i årevis kan udlede miljøskadelige stoffer efter forældede standarder – uden at myndighederne får opdateret kravene.
Professor og seniorkonsulent ved Tænketanken Hav, Henriette Selck, kalder det “vildt bekymrende”:
“Det er næsten svært at beskrive, hvor meget klogere vi er blevet på forurening og miljøskadelige stoffer de seneste 22 år. Det er netop derfor, at man skal revurdere godkendelserne“, fastslår hun.
I et af Rigsrevisionens eksempler havde et stort mejeri ikke fået revurderet sin miljøgodkendelse i 22 år, før det omsider skete i maj i år.
Forældede krav kan skjule forurening i årevis
Når EU indfører nye grænseværdier for udledninger, skal medlemslandene implementere kravene inden for fire år. Det er ikke sket i Danmark for næsten tre ud af fire virksomheder.
Beretningen slår fast, at dette indebærer en reel risiko for, at udledning af farlige stoffer ikke opdages, fordi kontrolgrundlaget simpelthen ikke følger med udviklingen.
Ifølge Selck kan konsekvensen være, at miljøgifte ophobes i økosystemet og potentielt ender i mennesker:
“Når der forurenes mere, end vi ved, miljøet kan tåle, så ophobes stofferne i fødekæden og ender potentielt til sidst i os mennesker“, forklarer hun.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder situationen “uacceptabel”.
Fyringer og nye taskforce-midler
Mens Statsrevisorernes beretning gør det klart, at Miljøstyrelsen allerede i dag mangler kapacitet til at håndtere de lovpligtige opgaver, står ministeriet midt i en nedskæring.
På grund af lavere bevillinger for 2025 blev der i efteråret gennemført omfattende afskedigelser i Miljøministeriets koncern, herunder i Miljøstyrelsen. Ifølge ministeriets egne oplysninger blev der på nedlagt ca. 13% af alle arbejdspladser i den samlede koncern.
Fyringerne sker altså samtidig med, at Statsrevisorerne konkluderer, at styrelsen i forvejen ikke formår at leve op til sin kontrolforpligtelse.
Til gengæld vil regeringen nu tilføre flere midler til Miljøstyrelsen i form af en udvidelsen af den taskforce, der allerede var blevet nedsat:
“Forlængelsen og udvidelsen af taskforcen skal sikre, at virksomhederne får deres miljøgodkendelser hurtigere, og at sagspuklerne nedbringes for både nye miljøgodkendelser og revurderinger“, skriver Miljøministeren i en pressemeddelelse til Ritzau.
Kan koste Danmark dyrt
Miljøstyrelsen oplyser, at EU endnu ikke har ført tilsyn med Danmarks efterlevelse af kravene om revurdering af miljøgodkendelser. Men det kan være et spørgsmål om tid, vurderer Statsrevisorerne.
Sverige har tidligere modtaget bøder på op mod to millioner euro samt høje dagsbøder for manglende opfølgning på miljøgodkendelser.
“Det kan have store konsekvenser, hvis EU går ind i sagerne, og når man nu fra Miljøstyrelsens side selv flager for, at EU ikke har ført tilsyn med Danmark, så har jeg en formodning om, at de kommer til at gøre det” siger Mette Abildgaard.
Ved afslutningen af Rigsrevisionens undersøgelse levede 52 danske virksomheder ikke op til EU’s krav.
Et system under pres
Regeringen har afsat midler til en taskforce, der skal nedbringe sagsbunkerne, og den skal nu udvides. Men spørgsmålet er, om en midlertidig indsats kan rette op på det, flere beskriver som et system i strukturel ubalance.
Ganske vist blev der fremført det argument, at årets tidligere fyringsrunde skulle mindske bureaukrati og gøre styrelsen mere effektiv, men det virker immervæk lidt paradoksalt at fyre så mange medarbejdere – kun for at tilføre området flere midler igennem en ekstraordinær taskforce.
Da Miljøministeriet, d. 2 september i år, oplyste på sin hjemmeside, at den stod over for en fyringsrunde, eller “personaletilpasning”, som det hed, fremgik det ellers meget tydeligt, at det ikke ville gå ud over koncernens evne til at løfte sine opgaver, idet:
“Miljø- og Ligestillingsministeriet vil fortsat levere på sine kerneopgaver og sikre gennemførelse af de politiske aftaler, men skærpe prioriteringen og fokuseringen i opgaveløsningen på tværs af koncernen. Som led i det arbejde vil en række opgaver blive overført fra departementet til Miljøstyrelsen i Odense for at samle faglige funktioner og bruge koncernens samlede ressourcer mere effektivt“.
Om det nu, med den udvidede taskforce, lykkes Miljøstyrelsen at forbedre effektiviteten vil vise sig. Ellers kan det som sagt blive en dyr omgang for Danmark, hvis EU går ind i sagen.
